DF: Måske kunne vi ”adoptere” ét udviklingsland

INTERVIEW: Mere til akutte kriser og mindre direkte til ulandene. Og så skal bistanden sænkes med 2,3 mia. kr., og antallet af prioritetslande skal ned på måske endda ét land, lyder det fra Dansk Folkepartis udviklingsordfører.

"Danmark er et velfærdssamfund, der har overskud og råderum til at hjælpe fattige lande," siger udviklingsordfører Hans Kristian Skibby (DF).
"Danmark er et velfærdssamfund, der har overskud og råderum til at hjælpe fattige lande," siger udviklingsordfører Hans Kristian Skibby (DF).
Kasper Frandsen

Der skal helt nye boller på den udviklingspolitiske suppe, hvis Dansk Folkeparti får magt, som de har agt.

I de seneste meningsmålinger står partiet til at blive tungen på vægtskålen for en eventuel ny borgerligt ledet regering, hvis der var valg i morgen. Oppositionens suverænt største parti, Venstre, vil skære ulandsbistanden fra 0,83 til 0,78 procent af BNI - svarende til en mia. kr.

Men det er slet ikke nok for Dansk Folkeparti, mener partiets udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, der med "statsgaranti" vil forsøge at presse udviklingsbistanden endnu længere ned.

"Danmark skal give et flot bidrag, men vi har ikke råd til at give mere end de 0,7 procent af vores BNI, som FN har anbefalet. Det vil give en besparelse på ca. 2,3 mia. kr., som kan bruges på mange andre ting herhjemme. Mens andre partier vælger at spare på førtidspension og fleksjob, mener vi, at bistanden er et godt sted at starte," siger han til Altinget.dk.

Hvorfor vil I sætte udviklingsbistanden ned?

"Danskerne har ikke samme forståelse for, at vi skal give mange penge i bistand i dårlige tider som i gode tider. Vi kan ikke forsvare, at udviklingsbistanden sættes op med 609 mio. kr., når Danmark har store budgetunderskud. Vi skal have noget at give af og ikke låne pengene som i dag," siger han.

Skal ikke styres af rygklapperi
Men heller ikke med en procentsats på 0,7 er pengene i kassen lige nu og her. Hvorfor ikke gå endnu længere ned?

"Vi læner os ligesom mange andre partier op ad FN's anbefalinger. De andre partier må forstå, at det ikke er fedtet at give 0,7 procent til bistand - specielt ikke når vores BNI er så højt, som det er," siger Hans Kristian Skibby, der påpeger, at Dansk Folkeparti vil have en større del af udviklingsbistanden på asylområdet i Danmark og fredsskabende missioner.

Hvor højt rangerer udviklingsbistand og hjælp til fattige lande for Dansk Folkeparti i forhold til hjemlige danske udfordringer?

"Danmark er et velfærdssamfund, der har overskud og råderum til at hjælpe fattige lande. Men vi skal ikke styres af rygklapperi for at få en førsteplads i udviklingsbistand, og de kommende år vil vi blive målt og vejet på, om vi kan sikre Danmark som et velfærdssamfund," siger han.

Også for vores egen skyld
Hvorfor skal Danmark i det hele taget støtte verdens fattigste lande økonomisk?

"Både for vores egen og deres skyld. Danmark er et åbent samfund med meget international handel. Derfor har vi en interesse at udvikle de her lande, som måske kan blive mere stabile og få en større middelklasse, som kan efterspørge produkter fra os," siger Hans Kristian Skibby og fortsætter:

Fakta

Altinget | Udvikling vil den kommende tid give plads til at lade udviklingsordførerne fra de enkelte partier mulighed for at give et samlet billede af deres udviklingspolitik.

Tidligere interview:

Venstre: Udviklingspolitik skyder med spredehagl

"SF og De Radikale har ikke patent på grøn energi, hvor vi selvfølgelig skal udnytte vores stærke kompetencer. Vi har virksomheder, der er stærke inden for beton, miljøkorrekte anlæg inden for vand, og så har vi firmaer, der forsker i at sætte solceller på taget af negerhytter til f.eks. aircondition. Det skal udnyttes kommercielt."

Hans Kristian Skibby mener i det hele taget, at Danmark i langt højere grad skal støtte i nærområderne frem for at tage imod asylansøgere.

Støtten gives alt for sporadisk i dag. På sigt kunne man måske forestille os, at Danmark adopterede ét udviklingsland. Måske kunne det være Kenya. Lande som Frankrig, England og Danmark kunne så støtte hver deres lande, så man på den måde havde en større forpligtigelse og kom tættere på hinanden.

Hans Kristian Skibby (DF)
Udviklingsordfører

"Vi skal hjælpe med akut støtte eller udvikling i nærområderne. Vi har ikke meget at tilbyde flygtninge heroppe. En stor del af indvandrene fra f.eks. Somalia og Pakistan er analfabeter, som gør det meget svært at finde job i Danmark, når produktionsjob forsvinder," siger han.

Fattigdom er kulturelt betinget
I Dansk Folkepartis principprogram skriver I, at fattigdom i høj grad er at anse for et kulturelt betinget problem. Er fattigdom et kulturelt betinget problem?

"Ja. Men man skal forstå det rigtigt. Der er lande med en kultur, hvor det f.eks. ikke er i orden at bruge prævention. Når man får mange flere børn, end samfundet kan rumme, er det et stort problem, hvis der ikke er mulighed for skolegang eller job," siger han.

Hvilke type af udvikling skal prioriteres og støttes fra dansk side?

"Vi hopper ikke på regeringens dagsorden om, at pengene bare skal gå direkte til landene, og vi så bare skal stole på, at de bruges rigtigt. Der er brug for størst mulig sikkerhed for, at pengene havner de rigtige steder. Ofte ender pengene i de forkerte lommer, men det anerkender ministeren ikke," lyder det fra Hans Kristian Skibby.

Hvordan sikrer man, at bistandskronerne havner de rigtige steder?

"Man kan f.eks. vælge færre lande at støtte økonomisk. I stedet for at vi som en miniputnation skal være donor til 24 lande, er det måske bedre, at vi kun giver støtte til f.eks. otte lande. Det vil gøre en større forskel i de enkelte lande," siger han og fortsætter:

"Støtten gives alt for sporadisk i dag. På sigt kunne man måske forestille sig, at Danmark adopterede ét udviklingsland. Måske kunne det være Kenya. Lande som Frankrig, England og Danmark kunne så støtte hver deres lande, så man på den måde havde en større forpligtigelse og kom tættere på hinanden."

Mere til akutte kriser
Du siger, at budgetstøtte er en dårlig idé. Hvordan vil I foretrække, at udviklingsbistanden bliver brugt?

"Det er fint med demokratifremme og statsopbygning. Vi frygter, at udviklingsministerens plan er med tiden at bruge endnu flere penge på demokrati og mindre på akutte kriser. Men der burde gå mange flere penge til de akutte projekter, f.eks. slutkatastrofer på Afrikas Horn og hjælp til syriske flygtninge," siger han.

Alle partier lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti indgik en aftale i foråret 2012 om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, der hedder "Retten til et bedre liv" og især har fokus på direkte støtte til staterne og grøn vækst.

Dokumentation



Kilde: Udenrigsministeriet

*Bistandsprocenten for 2012 er endnu ikke opgjort, men i Finansloven 2012 er procenten afsat til 0,83. Kilde: Udenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Kristian Skibby

MF (DD)
shippingmand (DFDS Transport 1992)

0:000:00