DF og S kridter banen op: Her er partiernes krav til ny indfødsretsaftale

INDFØDSRET: Regeringens udspil til en ny indfødsretsaftale er ikke stram nok. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet inden onsdagens forhandlingsmøde. Se her, hvad partierne foreslår.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Det skal være lettere at frakende statsborgerskabet igen fra nye statsborgere, der begår kriminalitet.

Sådan lyder budskabet fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet forud for onsdagens forhandlinger med regeringen om en ny indfødsretsaftale.

Regeringen præsenterede tidligere på dagen sit eget udspil, der skal gøre det sværere at få dansk statsborgerskab (se elementerne i udspillet i faktaboksen).

Men regeringen går ikke vidt nok, siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der samtidig tager æren for, at debatten om statsborgerskab overhovedet er nået hertil.

”Det er glædeligt, at vi har fået flyttet debatten derhen, hvor det er fuldstændigt legitimt at tale om, at selvfølgelig skal der stramninger til. Så mener vi omvendt også, at det måske er småtteri. Fordi vi gerne vil gå langt videre,” siger han til Altinget inden dagens forhandlingsmøde.

Langballe har fem forslag med i sin forhandlingsmappe til, hvordan der kan blive strammet yderligere. Blandt andet vil partiet gøre statsborgerskabet betinget, således at det kan blive frataget, hvis man begår kriminalitet. Et forslag, som partiet også tidligere har luftet i Altinget.

”Vi foreslår en karenstid på ti år, altså en prøveperiode, hvor man viser, at man vil Danmark det godt, og hvis man så begår en forbrydelse, skal vi tage statsborgerskabet igen,” siger Christian Langballe og tilføjer:

”Og jeg kan forstå, at Socialdemokratiet er inde på noget, der minder om det.”

Læs også

Derudover vil partiet have et loft på 1.000 nye statsborgere om året, gøre det til et ufravigeligt krav, at man kan tale dansk for at opnå statsborgerskab og indføre en screening-samtale med dem, der søger statsborgerskab, hvor det bliver vurderet, hvor dansk ansøgeren er.

Endelig vil partiet også have, at det skal være en afgørende præmis i sagsbehandlingen, at de kommende statsborgere kommer fra en vestlig kultur. Hvordan sådant et lovforslag konkret skal skrues sammen, har Christian Langballe dog intet bud på endnu.

S afviser betinget statsborgerskab
Socialdemokratiet vil også have bedre muligheder for at frakende statsborgerskaber, men det skal ikke være efter samme fremgangsmåde, som Dansk Folkeparti foreslår. Partiet vil gerne give mulighed for at frakende statsborgerskabet i forbindelse med domskendelser i sager om alvorlig kriminalitet som eksempelvis bandekriminalitet.

”Vi behøver ikke at gøre det så kompliceret overhovedet. Jeg forestiller mig, at det bliver noget, der bliver bygget ind, således at det kan ske i forbindelse med en domfældelse, som det er tilfældet i dag med paragraf 12 og 13 for terror og landsforræderi. Jeg vil bygge ovenpå de muligheder, der er i dag, frem for at opfinde en ny mellemkategori af statsborgere,” siger Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag.

Foruden det forslag har Socialdemokratiet ikke taget flere konkrete forslag med til bordet. Men partiet lufter en bekymring forud for forhandlingerne. Partiet vil gerne have svar på, hvad regeringens forslag om at lempe kravet i forhold til bødestraf er.

”I dag har vi en bagatelgrænse for eksempelvis færdselsovertrædelser. Den ønsker regeringen at hæve ret markant, og det kan vi umiddelbart godt undre os over i Socialdemokratiet, og vi har brug for at vide, om man så blåstempler for eksempel spirituskørsel i forbindelse med statsborgerskab,” siger Astrid Krag.

Ligeledes undrer partiet sig over, at regeringen i sit udspil lægger op til, at dagpengemodtagere heller ikke kan få statsborgerskab.

”Hele grundtanken om at betragte dagpenge på lige fod med kontanthjælp er selvfølgelig ikke noget, som Socialdemokratiet kunne finde på at foreslå selv. Det er mennesker, der forsikrer sig mod ledighed.”

Er det noget, som I vil nægte at lægge stemmer til?

”Nej, vi går ikke ind til forhandlinger med nogle absolutte krav overhovedet. Det gør sig ikke godt i forhandlinger.”

Dokumentation

Hovedelementerne i regeringens udspil

Skærpelse af selvforsørgelseskravet
En ansøger må fremover ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Ansøgeren må heller ikke i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse have modtaget ydelser i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

Regeringen vil desuden indføre et krav om, at ansøgere ikke må have modtaget dagpenge (herunder sygedagpenge og barselsdagpenge) i den relevante selvforsørgelsesperiode.

Skærpelse af kriminalitetskravet
Regeringen ønsker, at visse strafferetlige sanktioner fremover skal medføre udelukkelse fra indfødsret. Det gælder blandt andet vold begået mod børn, seksualforbrydelser og banderelaterede forbrydelser.

Ny betingelse om underskrivning af grundloven
Regeringen vil indføre en ny betingelse, som betinger statsborgerskab af medvirken i en ceremoni, hvor ansøgeren skal skrive under på at ville overholde grundloven med videre. Statsborgerskabet får først retsvirkning fra underskrivelsestidspunkt. Ceremonierne skal finde sted i kommunerne.

Oprettelse af særlig lægefaglig instans
Regeringen ønsker at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation ved at oprette en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som af Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmodes om en ”second opinion”, hvis der i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

Forelæggelsesadgang for ”bagatelagtige” færdselsbøder
Regeringen vil lempe karensniveauet for bødestraffe efter færdselsloven fra 3.000 kroner til 4.000 kroner samt udvide den eksisterende forelæggelsesadgang for bødesager i tilfælde, hvor ansøgeren er blevet straffet med en samlet færdselsbøde i niveauet 4.000 kroner til 7.000 kroner for flere overtrædelser af færdselsloven til samtidig pådømmelse, som dog ikke hver især har udløst en bøde på 4.000 kroner eller derover.

Adgang til dansk statsborgerskab for dansksindede sydslesvigere
Regeringen ønsker at give dansksindede sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig mulighed for under lempede betingelser at opnå dansk statsborgerskab.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00