DF opgiver drømmekandidater: Her er buddene på partiets EU-spids

ANALYSE: Et halvt år før EU-valget har DF ikke opstillet en eneste kandidat. Nogle vil ikke, andre vil for meget – og nogle har slet ikke besluttet sig. Ikke en optimal optakt for et parti, der i 2014 fik et kanonvalg, men siden har formøblet tilliden ved Meld- og Feld-sagen.

De glimrer ved deres fravær. Alle partier har valgt en spidskandidat, og flere har en færdig stemmeseddel med over 15 kandidater klar.

På nær Dansk Folkeparti, det største parti ved sidste EU-parlamentsvalg i 2014. Ikke en eneste kandidat er endnu officielt opstillet, og først i januar beslutter hovedbestyrelsen sig for, hvem der leder partiet i valgkampen.

Dansk Folkepartis ellers så driftssikre sekretariat halser bagefter af flere grunde.

Anders Vistisen, partiets gruppeformand i EU og den oplagte arvtager, satte alt på ét bræt, da han tilbage i juli krævede, at spidskandidaturet skulle være hans. Ultimatummer huer ikke DF’s ledelse, og straffen er foreløbig, at han må vente i uvished. Resten af partiets gruppe i EU-Parlamentet duer ikke. Rikke Karlsson har forladt DF, og Jørn Dorhmann har slet ikke de evner, der kræves. Morten Messerschmidt, stemmeslugeren fra 2014, vender tilbage til dansk politik ved FT-valget.

De oplagte navne fra folketingsgruppen, der ellers kunne være i spil, mangler enten lysten til en femårig tjans i Bruxelles eller håber, at forårets folketingsvalg giver dem mulighed for at få en ministerpost.

Dansk Folkeparti står nu i en langtfra optimal situation. I de andre partier er kandidaterne allerede i gang med at opbygge en platform, sætte sig ind i det teknisk komplicerede EU-stof og markere sig med mærkesager frem mod EU-parlamentsvalget, der afholdes 26. maj 2019.

Den unge retsordfører Peter Kofod eller en parti-nestor som Pia Kjærsgaard eller Søren Espersen ville være en drømmekandidat. Men her hjælper det ikke, at Dansk Folkeparti på grund af skrantende meningsmålinger har brug for alle gode kræfter på den hjemlige front.

Man er altså i dårlig tid og uden en skov af hænder, der melder sig til at komme til Bruxelles. Over jul og nytår skulle flere mulige EU-kandidater fra folketingsgruppen på Christiansborg gøre op med sig selv, om den skal stå på EU- eller folketingsvalg til foråret. Her er de navne, som er i spil.

Tre favoritter

Den besværlige: Anders Vistisen
Spidskandidaturet, eller jeg forlader politik, lød Anders Vistisens ultimatum til DF’s ledelse tilbage i juli.

Den slags er ikke velanset i det topstyrede Dansk Folkeparti, og ledelsen har været irriteret over det, der opfattes som ungdommelig utålmodighed fra den 31-årige europaparlamentariker.

Vistisen er DF’s gruppeformand i EU-Parlamentet og tidligere formand for partiets ungdomsafdeling. Med tanke på, at han nærmest er opvokset i DF og har kendt til partiets kultur og modus operandi i årevis, er det mærkværdigt, at han tilsyneladende ikke kendte til konsekvenserne af sin udmelding.

Alligevel er han stadig en af favoritterne til partiets spidskandidatur. Det har to årsager.

Først og fremmest: Der er ingen andre oplagte kandidater. Allerede for over et år siden, da Vistisen først lod DF-toppen vide, at han gerne ville være spidskandidat, var der tvivl om, hvorvidt han er et stort nok navn. Han har ingen national platform og kendisfaktor at trække på, hvilket tæller klart ned i et EU-valg. At ingen andre har meldt sig som udfordrere, kan vise sig at blive Vistisens held.

Den anden årsag er, at der faktisk er udbredt respekt for det arbejde, Vistisen har udført i sine snart fem år i Bruxelles. Gruppeformanden beskrives som fagligt stærk og med en stor interesse for EU. Vistisen har desuden sat sig på den uriaspost, det er at rydde op efter Meld- og Feld-sagen, hvilket trods alt har givet anerkendelse hos DF-ledelsen.

Han er langtfra et perfekt førstevalg, men DF kan leve med Vistisen som spids, hvis ikke et større navn dukker op.

Den farverige: Kenneth Kristensen Berth
Partiets EU-ordfører og Bruxelles-skeptiske hardliner, Kenneth Kristensen Berth, er et andet oplagt bud på en spidskandidat. Han har ifølge kilder ikke besluttet sig endnu. Men lytter man på DF-vandrørene er han et af de navne, der vækker mest begejstring.

Han er et større navn end Vistisen, er velformuleret og taler direkte til DF-vælgernes hjerter, når han tordner mod EU-systemet og skoser Lars Løkke Rasmussen for afvise en dansk pendant til Brexit-afstemningen. Kristensen Berth er desuden ikke besmittet af Meld- og Feld-skandalen, hvilket gavner Dansk Folkepartis hårdt prøvede EU-image.

Nye Borgerlige er ikke opstillingsberettigede til valget endnu, men Dansk Folkeparti har ikke længere patent på at være de eneste højrenationale EU-skeptikere i dansk politik. En kras EU-kritiker som Berth sender et stærkt signal til vælgere, der frygter, at skepsissen må lade livet ved DF’s forsøg på at komme i regering. 

I netop det spil er der en dobbeltgevinst ved at have Berth rendende i Bruxelles: Hans sylespidse retorik kan besværliggøre et muligt DF-V-regeringssamarbejde, hvor EU i forvejen er en af de største knaster. Så hellere sende Berth til EU, hvor hans kritik ikke opfattes lige så provokerende, som hvis den kommer fra et gruppelokale på Christiansborg.

Rygterne forstærkes af, at Dansk Folkeparti ifølge Altinget og Mandag Morgens seneste prognoser står til at miste et af sine tre mandater i Københavns Omegns Storkreds. Pia Kjærsgaard er opstillet i samme kreds og tager med garanti et stik hjem. Det sidste mandat kæmper Kristensen Berth med Mikkel Dencker, energiordfører og populær viceborgmester i Hvidovre, om.

EU-ordførerens genvalg til Folketinget er altså usikkert – hvilket gør et skift til Bruxelles mere sandsynligt.

Den rutinerede: Liselott Blixt
Et tredje bud er den rutinerede Liselott Blixt, der har siddet i Folketinget siden 2007. Hun har udtrykt ønske om at komme til Bruxelles, men DF’s ledelse har endnu ikke besluttet, om der er mere brug for den populære sundhedsordfører i landspolitik.

Blixt fik et godt folketingsvalg i 2015 og har markeret sig fint på sundheds- og ældrepolitik, to af de områder, der foruden udlændinge betyder mest for DF’s vælgere.

Det taler til Blixts fordel, at hun er et mere genkendeligt ansigt end Vistisen og en langt bedre holdspiller. EU-fagligheden er dog ikke lige så stor som hos Vistisen og Berth. Det er en svaghed i en valgkamp, hvor viden om EU-systemet ikke kun forvirrer vælgerne, men til tider også de mere uprøvede kandidater.

Det tæller heller ikke op, at Blixt – i hvert fald på retorisk plan – ikke er en lige så stor modstander af Unionen som Kenneth Kristensen Berth og Anders Vistisen.

Outsiderne

Den unge: Peter Kofod
Den 28-årige rising star har været dét varme navn tidligere i processen. Hans første periode på Christiansborg har været succesfuld, og som fast medlem af Europaudvalget er interessen for EU-politik også til stede.

Parallellerne til Morten Messerschmidt, der som ung DF’er foretog skiftet fra Folketinget til EU-Parlamentet, er oplagte. Men i de seneste mange måneder har der ikke for alvor været blus på snakken om et muligt kandidatur.

Faktisk forholder det sig modsat, og ifølge kilder bliver Peter Kofod hellere på Christiansborg. Desuden kompliceres hele sagen af, at Kofod og Vistisen er venner i privaten, og at Kofod offentligt har givet sin uforbeholdne opbakning til kammeratens ønske om at blive spidskandidat.

Den store overraskelse: Pia Kjærsgaard eller Søren Espersen
Det er set før. En partinestor af de helt store takker af i landspolitik og bruger de sidste par år af den politiske karriere i EU-Parlamentet.

Poul Schlüter (K), Poul Nyrup-Rasmussen (S) og Bendt Bendtsen (K) er de oplagte eksempler. Af den grund hviskes der også i krogene om Pia Kjærsgaard eller Søren Espersen.

Et navn af den kaliber ville forbedre partiets chancer for et kanonvalg markant. I 2014 skaffede Morten Messerschmidt næsten egenhændigt 26,6 procent af stemmerne og 4 mandater til Dansk Folkeparti. Et resultat, som er tæt på umuligt for DF at matche, medmindre de stiller et stort navn op.

Det anses dog som højst usandsynligt, at Pia Kjærsgaard eller Søren Espersen har lyst. Efter sigende er der gjort forsøg på at få særligt sidstnævntes kandidatur i hus, men Espersen vil ikke. Derudover er muligheden for ministerposter, hvis Dansk Folkeparti ender i regering, langt mere tillokkende end en tur til Bruxelles.

De forbigåede: Marie Krarup m.fl.
Dansk Folkepartis ledelse vil helst undgå dobbeltkandidaturer a la Alternativet, hvis kendte og profilerede spidskandidat Rasmus Nordqvist også stiller op til folketingsvalget. Det indsnævrer selvfølgelig feltet af DF-kandidater markant.

Men ifølge kilder overvejer DF's hovedbestyrelse en fiffig løsning: At godkende en åben liste på hovedbestyrelsesmødet til januar. Det betyder, at kandidater kan føjes til indtil få uger før valget.

I de hjemlige meningsmålinger har partiet længe ligget på godt 17,5 procent af stemmerne – langt under resultatet på 21,1 procent til folketingsvalget. Folketingsgruppen vil uundgåeligt – medmindre et mirakel sætter gang i DF-opbakningen – miste medlemmer, når boet er gjort op på valgnatten.

Nogle DF'ere må se sig om efter et nyt job, og med en åben liste kan politikere, der ikke klarer snittet til folketingsvalget, få et ekstra skud i jobbøssen ved at stille op til EU-valget. At folketingsvalget falder inden 26. maj 2019 er sandsynligt, men ikke sikkert.

En type som Marie Krarup, der i forvejen er degraderet fra posten som forsvarsordfører på Christiansborg, og hvis mandat ikke står skrevet i sten i Sydjyllands Storkreds, kan pludselig få øjnene op for Bruxelles. Eller Susanne Eilersen, kommunalordfører, hvis mandat også er i farezonen.

En sidste-minuts-kandidat bliver ikke spids, men kan ende som toer eller treer på listen.

*Rettet 7. januar 2019. Tidligere fremgik det af artiklen, at Mette Bock (LA) genopstiller til Folketinget. Det er ikke korrekt, og Altinget beklager fejlen.

Forrige artikel Med 22 forslag vil regeringen forbedre offentlig ledelse Med 22 forslag vil regeringen forbedre offentlig ledelse Næste artikel K-ordfører tordner mod forslag: K-ordfører tordner mod forslag: "Det er et frontalangreb på den danske model"
Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

AFTALE: Borgere fra andre EU-lande vil fremover kunne få ret til danske dagpenge efter én måneds arbejde i Danmark. Det er konsekvensen af en ny aftale i EU. Dermed taber Danmark kampen for at fastholde en længere optjeningsperiode.