DF vil se på humanitære organisationers store formuer

Det går godt for de danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der år efter år har slået omsætningsrekord.

Endnu hurtigere går det for deres samlede egenkapital, der er næsten tredoblet siden 2009 til 1,1 milliard kroner i 2016, hvis man lægger alle de 24 største nødhjælps- og udviklingsorganisationers formuer. 

Hvis vi ikke har en egenkapital af den størrelse, kan vi ikke investere og rykke hurtigt og stærkt ud.

Christian Friis Bach
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Det viser en gennemgang af de 24 største udviklings- og nødhjælpsorganisationers årsregnskaber, som Altinget har foretaget.

Den økonomiske fremgang og de voksende pengekasser får Dansk Folkeparti til at spærre øjnene op. Udviklingsordfører Claus Kvist Hansen (DF) vil se på fremtidens støtte til organisationerne.

”Så skal man ikke have super dårlig samvittighed over, at man begynder at røre ved støtten til de store organisationer,” siger han og tilføjer:

”Det betyder selvfølgelig, at vi så kan bruge pengene på noget andet, så jeg synes, det er et oplagt sted at kigge. Det er ikke det første, jeg vil gøre i morgen, men det er et oplagt sted at kigge.”

[Artiklen fortsætter efter grafen]

Nødvendigt med stor formue
Det er Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, der har de største pengetanke med formuer på henholdsvis 494 millioner og 270 millioner. Derfra er der et godt stykke ned til tredjepladsen, som Folkekirkens Nødhjælp indtager med en egenkapital på 88 millioner.

[Artiklen fortsætter efter grafen]

Dansk Flygtningehjælps egenkapital på en halv milliard udgør næsten en femtedel af organisationens samlede omsætning. Og samtidig har organisationen mere end fordoblet sin egenkapital på bare fem år. Fra 220 millioner i 2012 til 494 millioner i 2016.

[Artiklen fortsætter efter grafen]

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach mener ikke, at egenkapitalen er for høj. Tværtimod er det en nødvendighed for at kunne agere som nødhjælpsorganisation, lyder forklaringen. Egenkapitalen har ifølge generalsekretæren ”en fornuftig størrelse – måske endda i den lidt beskedne ende,” siger han og supplerer:

”Hvis vi ikke har en egenkapital af den størrelse, kan vi ikke investere og rykke hurtigt og stærkt ud, når krisen er der”.

I alt kan 19 ud af 24 af de humanitære organisationer, der indgår i Altingets undersøgelse, præsentere voksende formuer fra 2015 til 2016.

[Artiklen fortsætter efter grafen]

Hos Dansk Flygtningehjælp har man ikke nogen præcis grænse for, hvor stor egenkapitalen må være. En stor egenkapital er vigtig, fordi den gør det muligt for organisationen at reagere på kriser hurtigt, men også fordi det signaler en robust organisation over for donorerne. På den front adskiller en nødhjælpsorganisation sig ikke fra en privat virksomhed, lyder det.

”Der var en for lav egenkapital tidligere, men nu er vi ved at være på et fornuftigt niveau. Det er som en virksomhed: Man køber ikke aktierne, hvis ikke man ved, at der er styr på økonomien,” siger generalsekretær Christian Friis Bach.

Økonomiprofessor: Mærkværdigt store formuer
At der skulle være en god forklaring på, at nødhjælpsorganisationerne polstrer sig, er professor i udviklingsøkonomi ved Århus Universitet Christian Bjørnskov ikke enig i.

”At have så store egenkapitaler lyder mærkværdigt,” siger han.

Selvom de økonomiske midler umiddelbart betyder, at organisationerne har stor økonomisk handlekraft, hvis en stor katastrofe skulle indtræffe, så kan der også være en bagside af medaljen:

”For det første betyder det, at der er en reserve til, hvis der kommer virkelig store nødsituationer i verdenen. Det er naturligvis godt. På den anden side så er vi altid bekymret for, at organisationerne bliver endnu mindre kræsne med, hvad de laver, når kassen bugner,” siger Christian Bjørnskov og tilføjer, at billedet af de økonomisk velpolstrede nødhjælpsorganisationer kan bidrage til den såkaldte ulandstræthed hos befolkningen:

”Man taler meget i miljøet om ulandstræthed. At der faktisk er meget evidens for, at bistanden ikke rigtig virker. Der er en voksende skepsis hos både forskere og almindelig mennesker over for den bistand. Og det, at man nu polstrer sig endnu mere, skubber bare til den skepsis,” siger Christian Bjørnskov.

Økonomiprofessoren fremhæver også, at det i sidste ende er en politisk grænse, der afgør, hvor store egenkapitalerne må være. Men størrelsen af de bugnende pengetanke kan både have en betydning for politikernes og befolkningens lyst til fortsat at støtte nødhjælpsorganisationerne i fremtiden, vurderer professoren.

”Udfordringen er, at man kan tænke, at det går jo fremragende, så lad os bare skære i støtten,” siger han

Den udlægning er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach ikke enig i.

”Vi ser jo den modsatte tendens. Netop fordi vi med en forholdsvis stor egenkapital kan være effektive og hurtige. Donorerne ved, at vi er robuste, altså at vi er der, når flygtningene kommer, og at vi bliver der, selvom det er svært. Så der mener jeg, at Christian Bjørnskov tager 100 procent fejl. Det er det modsatte, der er vigtigt. Ville du investere i en virksomhed med en lille egenkapital og en risiko for ikke at kunne levere de ydelser, som man skulle? Nej, det ville du ikke, og det vil Christian Bjørnskov heller ikke,” siger Christian Friis Bach.

V og RV vil ikke røre ved støtten
Hos Venstre glæder man sig over tallene, der ifølge udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) er et udtryk for, at organisationerne gør et ”kolossalt stykke arbejde”. Og selvom det økonomisk går rigtig godt, får det ikke betydning for den fremtidige statsstøtte til NGO’erne, lyder det fra udenrigsordføreren.

”Det er ikke sådan, at vi vil gå ud og straffe dem, fordi de er gode til at holde på pengene, fundraise eller noget andet. Tværtimod er jeg kun glad for, at de også gør det, for det er med til at sikre, at vi kan komme ud nogle andre steder, end vi ellers måske kunne komme, så fra min side er der kun ros,” siger Michael Aastrup Jensen.

Så det, at det går godt, påvirker ikke din lyst til at sende færre penge efter nødhjælpsorganisationerne?

”Nej, det gør det ikke.”

Også udenrigsordfører i Radikale Venstre Martin Lidegaard (R) betegner udviklingen i nødhjælpsorganisationernes økonomi som ”gode nyheder”.

”Det er imponerende tal, der viser, at Danmark har nødhjælpsorganisationer i verdensklasse,” siger han og fremhæver, at det er deres gode arbejde, der gør dem i stand til at tiltrække donorpenge fra hele verden.

Heller ikke han har planer om at skære i støtten til nødhjælpsorganisationerne. Lysten til at støtte organisationerne svækkes ikke. Tværtimod, lyder det fra Martin Lidegaard.

”Vi har ikke nogen intentioner om at drosle ned for den humanitære støtte. Heller ikke til de organisationer, der tydeligvis gør et virkelig godt stykke arbejde,” siger han.