DI Fødevarer: Når fake news rammer køledisken

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Når præsident Trump råber – eller snarere tweeter – fake news, er det storpolitik eller amerikanske særinteresser, der er på spil.

I fødevarebranchen kan vi også godt føle os ramt af fake news, når sociale medier (SoMe) flyder over med nyheder om fødevarer på et mere eller mindre faktuelt grundlag. Det er en udvikling, der synes at blive stærkere i de kommende år.

Derfor er der brug for, at vi allerede nu tager en alvorlig diskussion om, hvordan kommunikation om fødevarer foregår på nettet, og hvad det gør ved vores opfattelse af ”rigtige” og ”forkerte” fødevarer.

Der er uendelig mange måder at sammensætte en sund kost på. Mellem groft og grønt, fisk og frugt, vand og variation – man kan meget inden for rammerne af de officielle kostråd.

Men når man går på nettet, får man let oplevelsen af, at det er enten-eller. At der er sunde fødevarer og usunde fødevarer. Ingen middelvej, ingen nuancer. Fra formiddagsavisernes ”Her er maden, der kan redde dig fra kræft” til Facebook-grupper om glæden ved at forsage kød, hvede eller mælkeprodukter.

Myndighederne har stadigt sværere ved at trænge igennem med de klassiske kostråd, og fødevarevirksomheder står oftest magtesløse, når deres produkter hænges ud for at være skyld i alskens ulykker. 

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Klassiske kostråd kommer til kort i en moderne SoMe-verden
Jeg kan være bange for, at mange mennesker tager sort-hvide beskrivelser af, hvad der er ”sundt”, for gode varer. Godt hjulpet på vej af, at flotte blogger-universer er mere interessante steder at hente viden om fødevarer end de mere tørre forskningsbaserede budskaber, som virksomhederne har lov at tage i brug for at fortælle om fødevarerne.

Myndighederne har stadigt sværere ved at trænge igennem med de klassiske kostråd, og fødevarevirksomheder står oftest magtesløse, når deres produkter hænges ud for at være skyld i alskens ulykker. Gode og sunde fødevarer, som danskere har spist i århundrede – og med myndighedernes anbefaling – lægges pludselig for had.

Mange danskere følgere madbloggere og instagram-stjerner fra fjerne himmelstrøg, ligesom vi ubekymret shopper i internationale webshops. Der har danske myndigheder selvfølgelig ikke et ord at skulle have sagt – men fødevarer og sundhedsbudskaber promoveres nu alligevel. I konkurrence med danske, velregulerede hjemmesider.

Brug for at diskutere, hvordan vi kommunikerer om fødevarer og sundhed
Alt tyder på, at udviklingen fortsætter i denne retning. Flere medier, flere og mere professionelle madbloggere – mange holdninger til, hvad der er sundt eller usundt. Det kan vi ikke stoppe. Men udviklingen giver anledning til en diskussion om, hvordan virksomheder og myndigheder skal forholde sig.

Virksomhederne skal have rimelige arbejdsvilkår i den globale konkurrence på nettet, og man skal som forbruger have nogle saglige pejlemærker i vrimlen af budskaber på nettet.

I fødevarebranchen håber vi derfor, at når Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) inden alt for længe sætter sig for bordenden for at forhandle et nyt fødevareforlig om fødevarekontrol og så videre, er kommunikation på SoMe på hans dagsorden.

......

Leif Nielsen er 49 år og uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1998. Han har været branchedirektør for DI Fødevarer siden november 2016. Leif Nielsen har siden 2006 været bestyrelsesformand for Agro Business Park A/S samt været bestyrelsesformand for LandbrugsMedierne fra 2012 til 2016. Han er bestyrelsesmedlem hos Danish Food Cluster siden 2016 og er forhenværende bestyrelsesmedlem hos Kraka i perioden 2013 til 2016. Leif Nielsen har en fortid hos Landbrug & Fødevarer, hvor han blandt andet fra perioden 2012 til 2016 var medlems og kommunikationsdirektør.