Debat

Digitalt Ansvar: Elon Musks Twitter-køb og massefyringer er et demokratisk problem

Elon Musks opkøb af Twitter og efterfølgende massefyringer illustrerer problematikken i, at en håndfuld techrigmænd ejer demokratisk infrastruktur. Det kræver flere ansatte at stoppe spredningen af misinformation og had på sociale medier – ikke færre, skriver Ask Hesby Krogh.

Teslaejeren og rigmanden Elon Musk købte i foråret det sociale medie Twitter. Han har netop foretaget massefyringer, der nær ved halverer medarbejderstaben.
Teslaejeren og rigmanden Elon Musk købte i foråret det sociale medie Twitter. Han har netop foretaget massefyringer, der nær ved halverer medarbejderstaben.Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Ask Hesby Krogh
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdens rigeste mand har købt et af verdens største medier, fyret halvdelen af de ansatte og erklæret samtalen fri. Men Musks idé om absolut ytringsfrihed kommer næppe til at føre til oplysning og demokratisk opblomstring. 

Der gik ikke lang tid, før hagekors og Hitler-memes skyllede ind over Twitter, efter at Musk tweetede, at fuglen var sat fri. Trump var også hurtig til at kvittere og klar til at sætte sig i Twitter-sadlen igen, og det sociale medies mere end ti års arbejde med at skabe et velfungerende debatmiljø er sat på spil. Nu har Metas ejer Mark Zuckerberg (tidl. Facebook) også annonceret planer om en stor fyringsrunde. 

Musk er af en Silicon-Valley-generation, hvor hurtige ændringer og teknologiske løsninger er svaret på stort set alle problemer. Men den espresso-drikkende og hyperaktive Musk burde tage en tænkepause og læse H. C. Andersens eventyr Nattergalen.  

For som kejseren lærer, at naturen ikke kan erstattes af teknologi, da han forsøger at erstatte en nattergal med en mekanisk guldfugl, vil Musk erfare, at han ikke kan fikse samtalens natur med teknologiske greb som filtre, algoritmer og andre tekniske greb alene. 

I weekenden reagerede FN’s højkommissær for menneskerettigheder på, at blandt andet hele menneskerettighedsteamet er blevet afskediget. I et åbent brev til Elon Musk indskærpede højkommissæren Musks ansvar for at opretholde et sikkert digitalt rum, hvor folks rettigheder bliver respekteret. Som offentligt rum spiller Twitter nemlig en stor rolle for mange menneskers udvikling af idéer, bekymringer og liv som helhed, siger højkommissæren. 

På samme måde kan man frygte, at Metas store fyringsrunde vil ramme den del af forretningen, som ikke er indtægtsgivende, nemlig moderation og sikkerhed. 

Mindre moderation resulterer i mere had og vold 

Helt basalt viser erfaringer, at hvis man ikke holder øje med det indhold, der lægges op på de sociale medier, går der ikke længe, før mediet flyder over med had, misinformation og skadeligt indhold.  

Kombinationen af misinformation, der vækker harme og vrede, og algoritmer, der anbefaler og forstærker, er et propagandavåben uden historisk sidestykke til dem, der ønsker konflikten frem for kompromisset. 

Dadet ødelægger den offentlige debat. Fornemmelsen af sikkerhed og tryghed forsvinder, og folk – og udsatte grupper i særdeleshed – trækker sig fra debatten. Dette er et demokratisk problem.

Ask Hesby Krogh
Sekretariatschef, Digitalt Ansvar

Dette ses tydeligt i USA, hvor misinformationen, truslerne og hadet fylder på de sociale medier. Dette er ikke nyt og ikke alene en amerikansk problematik.  

Myanmar brugte militæret Facebook til at opildne til angreb på sit muslimske mindretal i en skala, så FN har talt om folkedrab. I 2018 viste forskning en sammenhæng mellem brugen af Facebook og tyske angreb på flygtninge. Forskerne undersøgte 3.335 angreb mod flygtninge i Tyskland og vurderede, at en tiendedel af alle angrebene kunne tillægges Facebook-effekten. 

Volden rammer mennesker, og hadet ødelægger den offentlige debat. Fornemmelsen af sikkerhed og tryghed forsvinder, og folk – og udsatte grupper i særdeleshed – trækker sig fra debatten. Dette er et demokratisk problem.  

Teknologien kan ikke erstatte menneskelige vurderinger 

Hvis de store sociale medier sparer på moderationen, rammer det ikke kun demokratiet. Sårbare grupper som psykisk sårbare er også i risikozonen.  

I England anklages sociale medier i øjeblikket for medvirken til selvmord. Det sker på baggrund af en sag, der stammer fra 2017, hvor den 14-årige Molly Russell tog sit eget liv efter at have set store mængder depressions- og selvskaderelateret materiale på hovedsageligt Instagram og Pinterest. En retsmediciner har nu fastslået, at materialet på de sociale medier var med til at forårsage Molly Russells død.

For at kunne finde og fjerne skadeligt materiale, som billeder der dokumenterer og forherliger fysisk selvskade, kræver det en forståelse for brugerne og de smutveje, de tager for at omgå de tekniske greb. Det kræver menneskelig forstand og opsyn.  

Moderationen på sociale medier er svær at automatisere, fordi kontekst nu engang kræver forståelse. Og selvom maskinlæring og mønstregenkendelse kan meget, så vil der være brug for menneskelige øjne og vurderinger. Teknologien kan grovsortere og minimere, mens mennesker kan vurdere og forstå. 

Det har også konsekvenser for tilliden. Hvis massefyringerne rammer kvaliteten af moderationen, vil den i højere grad blive opfattet som illegitim, fordi folk vil opleve det som tilfældigt, hvad der tages ned, og hvad der forbliver oppe. 

Offentlige personer får særbehandling på grund af manglende mandskab 

En konsekvens af sociale mediers manglende mandskab afdækkede mediet Radar for nylig. De satte fokus på, hvordan Facebook giver politikere særlige privilegier.  

Hvis Twitter crasher, skal folk nok finde andre steder at debattere online. Spørgsmålet er dog, om vi som samfund bør acceptere, at vores offentlige samtale bevæger sig over i amerikanske virksomheders hænder, hvor den ikke er beskyttet bedre, end tilfældet er i dag.

Ask Hesby Krogh
Sekretariatschef, Digitalt Ansvar

Hvor almindelige danskere ikke kan få tilfredsstillende svar på, hvorfor deres Facebookprofil er blevet lukket, selvom det kan have enorme konsekvenser for deres privatliv eller levebrød som eksempelvis små erhvervsdrivende, så har politikerne mulighed for at gå i dialog med virksomheden.  

Facebook særbehandler altså politikerne ved at give dem mulighed for menneskelig kontakt og kundeservice – noget, almindelige mennesker uden offentlighedens interesse ikke har adgang til. 

I andre brancher gør man sig ikke illusioner om, at teknologi alene kan skabe tilfredsstillende sikkerhed og kunder. Som storcentre, restaurationer og andre steder med mange mennesker endnu hyrer sikkerhedsvagter og kundeservice, bør de sociale medier også gøre det. 

Hvis Twitter crasher, skal folk nok finde andre steder at debattere online. Spørgsmålet er dog, om vi som samfund bør acceptere, at vores offentlige samtale bevæger sig over i amerikanske virksomheders hænder, hvor den ikke er beskyttet bedre, end tilfældet er i dag.  

Musks opkøb og massefyring illustrerer ganske enkelt, hvor sårbar den demokratisk infrastruktur er i en digital tidsalder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Hesby Krogh

Direktør, Digitalt Ansvar
Cand.soc. (CBS 2011)

Elon Musk

Medstifter, administrerende direktør og chefdesigner, SpaceX, medstifter og direktør, Tesla, Neuralink og The Boring Company.

0:000:00