Kommentar af 
Jonas Parello-Plesner

Taiwansk valg giver håb for demokratiet. Det store spørgsmål er nu, hvor meget Kina øger sit militære pres

De taiwanske vælgere trodsede Kinas bastante trusler og massive desinformation. Det giver demokratisk håb – men den frie verden må stå sammen, hvis ikke Kinas bøllemetoder skal vinde på længere sigt, skriver Jonas Parello-Plesner.

Taiwans vælgere trodsede stormagten på den anden side af Strædet. Det giver det demokratisk-progressive parti en hidtil uset tredje runde med præsidentembedet, skriver Jonas Parello-Plesner.
Taiwans vælgere trodsede stormagten på den anden side af Strædet. Det giver det demokratisk-progressive parti en hidtil uset tredje runde med præsidentembedet, skriver Jonas Parello-Plesner.Foto: I-Hwa Cheng/AFP/Ritzau Scanpix
Jonas Parello-Plesner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I lørdags var der valg i Taiwan, hvor Lai Ching-te fra det demokratisk-progressive parti blev valgt som præsident i et frit og fair valg.

Dermed trodsede de taiwanske vælgere endnu engang Kinas trusler mod deres demokrati og frie ret til at vælge egne ledere. Det betyder også en fortsat anspændt situation og Kina vil fortsætte sine straffeaktioner mod Taiwan og dets borgere.

Taiwan ligger 8000 km væk. Det er en ø på størrelse med Fyn og Jylland samlet set. Nogle kan forledes til at tænke, at det ikke har så meget at gøre med vores danske hverdag, hvad der lige sker derude.

Det er ikke tilfældet. Mediet Bloomberg kom lige op til valget med en økonomisk analyse, der viste, at en krig i Taiwan-strædet kunne koste verdensøkonomien svimlende 10 billioner dollars, der ville få finanskrisen i 2008 til at ligne en økonomisk dværg.

I en tid hvor demokratiet er under pres i Europa, USA og mange andre steder, er Taiwan et lyspunkt, der går opad i de internationale demokratimålinger.

Jonas Parello-Plesner
direktør, Alliance of Democracies Foundation

Det skyldes, at taiwanske firmaer fremstiller størstedelen af computerchips som er rygraden i vores teknologiske globalisering. Dem kan vores iphones, gameboys og computere ikke fungere uden.

Kina og USA øger det militære pres

Kina ser Taiwan som en løssluppen provins.

For Xi Jinping er det en historisk uundgåelighed, at Taiwan bliver underordnet ham og Kina. Det sagde Xi så sent som i sin nytårstale. Og Xi har ingen tiltro til frie valg og presse, hvilket han har vist over de seneste år i Hong Kong.

Xi har også i stigende grad krydset klinger med USA over Taiwan. Siden august 2022 har Kina øget det militære pres betydeligt. Det har øget snakken om en mulig storkrig, der kan involvere både Kina og USA.

Biden har nemlig også været klar i spyttet og sagt flere gange, at han er villig til at forsvare Taiwan militært. Så kan verden stå i en stormagtskonflikt mellem verdens to største økonomier og flåder med stor betydning for en lille Nato-allieret som Danmark.

Kina ser præsidenten som en farlig separatist

Valget i Taiwan understreger også, hvor entydigt skillelinjen mellem frihed og propaganda går igennem Taiwan-strædet. Og imellem demokrati og autokrati.

Kina har ingen fidus til Lai. Dets statsdrevne medier har op til valget tegnet et portræt af ham som en farlig separatist.

Jonas Parello-Plesner
direktør, Alliance of Democracies Foundation

I en tid hvor demokratiet er under pres i Europa, USA og mange andre steder, er Taiwan et lyspunkt, der går opad i de internationale demokratimålinger.

Og det var netop det, som valget handlede om. Demokrati. I Taiwan. Og hvilken kandidat, som kan fastholde Taiwans nuværende frihed og fred. Overfor Kina.

Lais opskrift på at sikre freden er, at Taiwan opruster militært for at forsvare sig og knytter stærkere bånd til andre demokratier. I første række USA, som også leverer forsvarsmateriel til Taiwan.

Kina har ingen fidus til Lai. Dets statsdrevne medier har op til valget tegnet et portræt af ham som en farlig separatist.

Allieret stak en kæp i hjulet

Anderledes tiltro har Kina til oppositionen med Nationalistpartiet i spidsen.

Fredag aften før valget var jeg til valgrally hos nationalisterne i en forstad til Taipei. På en kæmpe scene gejles folkemængden også op af politiske publikumsopvarmere.

"Giv mig en præsident!" råbes det ud fra scenen. "Hou Yu-ih" svarer tilhængerne. Det er Nationalistpartiets kandidat, der skulle sikre nationalisterne et politisk comeback, siden partiet røg fra præsidentembedet i 2016, hvor den nuværende præsident Tsai Ing-wen vandt for første gang.

Hou og Nationalistpartiet står for dialog med Kina, men har også lidt afskrækkelse med i sit valgprogram. Hou er godt klar over, at den almindelige taiwanske vælger godt ved, at den anspændte situation i Taiwan-strædet ikke kun kan løses med dialog-te med Beijing.

Indtil videre klarer Taiwans borgere sig igennem sværmen af usandheder fra Beijing.

Jonas Parello-Plesner
direktør, Alliance of Democracies Foundation

Kort før valget smed Nationalistpartiets tidligere præsident Ma Ying-jeou (2008-16) en kæp i valghjulet. Ma udtaler til Deutsche Welle, at man godt kan stole på Xi Jinping. Det interview splittede partiet og fremstod ligesom for naivt i en situation, hvor Kina sender sine militærfly på ekskursion.

Det ser jeg afspejle sig på scenen. Ma er blevet af-inviteret til partiets slutspurt. Scenen er ellers fyldt med andre parti-koryfæer. De varmer op til Hou, der som rosinen i pølseenden ankommer sidst på scenen gående igennem den begejstrede folkemængde.

Taiwans Lars Løkke og Hong Kongs eksilbevægelse

Tilbage i Taipei når jeg lige at støde ind i tilhængerne og afslutningen af det taiwanske folkepartis sidste valgsamling.

Deres præsidentkandidat Ko Wen-je er valgets overraskelse. Han opnår 26 procent i valget dagen efter. Han taler om en middelvej og pragmatiske løsninger (nogen der sagde Lars Løkke Rasmussen?).

Hans tilhængere er størstedels unge, der er utilfredse med de to etablerede partiers mangeårige blokpolitik. Særligt også efter det demokratisk-progressive partis otte år ved magten. De unge er mere optagede af boligpriser og inflation, end af hvordan Kina håndteres.

Læs også

Under valgkampen møder jeg også bekendte fra Hong Kongs demokratiske eksilbevægelse. De ser med vemodig nostalgi på Taiwans livlige valg. Alle de muligheder for at udbygge et konkurrencedygtigt flerparti demokrati i Hong Kong blev revet væk af Xi Jinpings aversion mod alt, der strider mod det kinesiske kommunistpartis magtmonopol.

Jeg håber inderligt en dag, at de også får muligheden for at afgive deres frie stemme.

Et historisk demokratisk genvalg

Papirstemmesedlerne – der er både præsident og parlamentsmedlemmer at krydse af ved – blev ved valgstederne talt op manuelt og i fuld offentlighed.

Ingen mulighed for kinesisk eller nogen anden form for valgmanipulation. På alle måder er kontrasten til Kinas topstyrede system enorm.

På længere sigt er det konstante bombardement af usandheder med til at undergrave tillid. Troen på sandhed er et fundament for demokratiet.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

William Lai lå i front fra start til slut under optællingen og kunne gå sejrrig på talerstolen ved partihovedkontoret i det centrale Taipei med lige over 40 procent af stemmerne. Jeg hørte dog Lai udtale sig forsigtigt til den udenlandske presse. Han understreger, at også han er villig til at gå i dialog med Kina.

Kina har op til valget haft et klart budskab til de taiwanske vælgere: deres valg står mellem krig eller fred. Mellem velstand eller tilbagegang.

Men Taiwans vælgere trodsede stormagten på den anden side af Strædet. De tildelte Lai præsidentposten. Det giver også det demokratisk-progressive parti en hidtil uset tredje runde med præsidentembedet.

Kan få konsekvenser for danske virksomheder

Dog taber det demokratisk-progressive parti flertallet i parlamentet, hvor det nye parti, det taiwanske folkeparti ser ud til at blive kongemageren.

Når parlamentet åbner 1. februar, forventes det taiwanske folkeparti at stemme på nationalistpartiets spidskandidat, Han Kuo-yu som parlamentsformand.

Læs også

Derfor kan det blive svært at få præsident Lais politik igennem parlamentet – en situation amerikanske og franske præsidenter også fra tid til anden ender i. Men i taiwansk unge demokrati er det mere uvant.

For danske virksomheder som Vestas, CIP og Ørsted, der er stærkt investeret i Taiwans offshore vind-industri kan et fastlåst parlamentarisk trekantsdrama i værste fald medføre yderligere ventetid på nye udbud og regelafklaringer.

Kinesisk desinformation 

Kina deltager aktivt i valgkampen på flere måder både åbenlyst med trusler og bag scenen med desinformation, der pumpes ind i Taiwans åbne samfund og sociale medier. En international undersøgelse udpeger Taiwan som global topscorer, når det gælder ekstern desinformation.

Jeg har derfor talt med Wu Min Hsuan, lederen af den uafhængige organisation, Doublethink Lab om Kinas digitale valgindblanding. Det er Wu selv og hans medarbejdere eksperter i. De er på vej med en rapport, der udkommer senere på måneden, men jeg får lov at smugkigge i deres slides.

Et af de nye fænomener er falske mennesker, der fortæller falske nyheder. Vi er desværre allerede godt bekendt med fake news. I denne omgang er innovationen, at ikke-eksisterende mennesker skabt med kunstig intelligens oplæser falske historier.

Under alle omstændigheder er fortsat meget på spil omkring Taiwans demokrati. Ikke blot for dets vælgere, men også for os i Europa og resten af verden.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

De konkrete eksempler, Wu viser mig, er om at sprede rygter om det demokratiske-progressive partis lederskab. Wu viser mig, hvordan han kan sige, at pilen peger mod Kina. Han kan se igennem grundkoden, at det er programmører, der bruger simple kinesiske tegn.

De bruges kun i Kina og ikke i Taiwan, som har de traditionelle tegn. Youtube og andre platforme oversvømmes med sådant indhold og selvom de sletter tusindvis af videoer.

Eroderer tilliden til systemet

Jeg har også talt med Puma Shen, som blev valgt ind i parlamentet for det demokratisk-progressive parti ved valget. Han nævner stor bekymring for Tiktok og den måde, ifølge ham, den kinesiske regering bruger appen til at fremme nationalistpartiets kandidater.

Umiddelbart ser det ud til, at kinesisk digital valgindblanding ikke lykkedes. I hvert fald medfører det ikke, at de taiwanske stemmer flytter sig væk fra Kinas hade-kandidat, William Lai.

Men desværre kan det være, at vi ikke længere kun skal måle autokratisk digital valgindblanding på om det flytter stemmer. På længere sigt er det konstante bombardement af usandheder med til at undergrave tillid. Troen på sandhed er et fundament for demokratiet.

Det gælder for alle demokratiske lande. Det er også hvad Rusland puster til i USA's i forvejen betændte politiske landskab. Men indtil videre klarer Taiwans borgere sig igennem sværmen af usandheder fra Beijing.

Læs også

Kina forsætter sine bøllemetoder

Kina ser ud til at fortsætte sin prespolitik.

En af republikken Kinas, som er Taiwans officielle navn, 13 diplomatiske allierede, Nauru meldte ud søndag, at Stillhavsøstaten skifter diplomatisk anerkendelse til Beijing. Beijings checkhæfte har sin effekt i Nauru. Dermed har Kina allerede sat kryds ved den diplomatiske afstraffelse af Taiwans vælgere.

På længere sigt er det konstante bombardement af usandheder med til at undergrave tillid. Troen på sandhed er et fundament for demokratiet.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

På den økonomiske front har Kina også lige før valget annonceret, at de fjerner gunstige toldsatser for taiwanske varer til det kinesiske marked. Der kan forventes af den slags, men måske venter Kina på næste lejlighed, når Lai skal sværges ind som præsident den 20. maj.

Kina reagerer også med verbale udbrud over, at den amerikanske udenrigsminister sender sine lykønskninger til præsident Lai. Dog udtaler Præsident Biden, at USA ikke støtter taiwansk uafhængighed og stryger dermed Kina lidt mere med hårene.

Den fri verden må stå sammen

Det store spørgsmål er nu, hvor meget Kina også øger det militære pres.

Jeg vurderer, at Kina vil have interesse i at sikre, at den nye normaltilstand, hvor kinesiske fly trænger næsten dagligt ind i Taiwans luftforsvarszone, opretholdes.

Jeg har dog også talt med en taiwansk tidligere top-militærmand, som tror på en mere rolig periode, efter at Xi og Biden mødtes i november i San Francisco, og at begge har interesse i en vis stabilitet i Taiwan-strædet midt i et amerikansk valgår. Det ville naturligvis være positivt, hvis det var tilfældet.

Under alle omstændigheder er fortsat meget på spil omkring Taiwans demokrati. Ikke blot for dets vælgere, men også for os i Europa og resten af verden.

Der er derfor brug for, at den frie verden står sammen om at afskrække Kina og Xi Jinping personligt fra at blive fristet af "en Putin" mod Taiwan.

Det er ikke kun Taiwans demokrati, som er på spil. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Parello-Plesner

Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
ecole nationale d’administration (ENA 2004), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), master of science (London School of Economics 1999)









0:000:00