Direktør: Vi diskuterer det forkerte, når vi diskuterer uddannelse

DEBAT: I stedet for konstant at diskutere hvordan vi får de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, burde vi fokusere mere på, hvordan man lægger grunden til en lykkeligt og produktivt arbejdsliv, skriver Moments direktør, Morten T. Højberg.

Af Morten T. Højberg
Administrerende direktør i Moment

Unge uddanner sig, når det passer ind i deres liv, og ikke når det passer politikerne. I hvert fald har den såkaldte kvikbonus, som belønner unge, der er hurtige til at begynde på en videregående uddannelse, ikke haft nævneværdig effekt. Sabbatår er omtrent lige så populære, som de altid har været, viser evalueringen af det politiske tiltag.

Diskuterer det forkerte
Den gode nyhed er, at der er bred politisk enighed om at fjerne kvikbonussen. Den dårlige nyhed er, at enigheden hviler på et forkert grundlag. Derfor vil diskussionen fortsat handle om, hvordan vi får unge hurtigere gennem uddannelsessystemet frem for det væsentlige: Hvordan lægger man grunden til et lykkeligt og produktivt arbejdsliv?

Problemet er, at ønsket om at unge skal gå fra uddannelse til uddannelse uden stop for til sidst at komme ud på den anden side som perfekt formede arbejdsbier, stadig lever i bedste velgående.

Risiko for frafald daler
At det ikke er nogen gavnlig ambition, burde både stå klart, hvis man blot har et normalt liberalt menneskesyn, men også, hvis man foretrækker at argumentere inden for rammerne af Christiansborgs Excel-logik, hvor alt i sidste ende har til formål at gøre finansministeren glad.

En indlysende årsag til, at vi ikke skal piske unge til at gå i gang med en uddannelse, er, at risikoen for frafald blandt studerende ifølge undersøgelser daler for hvert sabbatår. Der er altså ikke blot menneskelige gevinster ved at bruge noget tid efter gymnasiet på at arbejde, rejse og leve. Det hindrer også, at den for mange nødvendige tænkepause foregår på en uddannelse på statens regning.

Arbejdserfaring i sabbatår
En anden årsag er, at de studenter, der tager sabbatår, jo ikke bare skal trækkes helt ud af BNP-ligningen. Når unge venter med at søge ind på et studium eller holder pause undervejs, er det tværtimod ofte for at arbejde i stedet. Alene i år har vi hos Moment, som lever af at forbinde kvikke unge hoveder med erhvervslivet, leveret langt over en million arbejdstimer. Der ville altså opstå et anseeligt hul i det danske arbejdsudbud, hvis ikke disse unge valgte at arbejde.

Kritikere kan spørge, om ikke arbejdet burde ligge efter, at de unge har taget en uddannelse. Så enkelt er det bare ikke. Det er nemlig langt nemmere at finde job for dem, der har arbejdet før og under studiet. Virksomhederne ved godt, at folk, der har erfaring med at arbejde, kommer langt hurtigere op i gear end folk, der alene har en teoretisk viden med sig.

Ikke sætte barrierer op for de unge
En sidste årsag, som ofte omtales af politikerne, er, at Danmark skal leve af gode idéer. Vil vi have mere af det, skal vi ikke sætte barrierer op, der tvinger unge ind på en bestemt vej og ærgre os, når de handler uforudsigeligt og uregerligt og ikke har lyst til at følge en målrettet politisk logik. Vi skal tværtimod glæde os og huske, at det netop er på denne snoede rejse, at grunden lægges til mange af vores fremtidige arbejdspladser.

Forrige artikel Forfatter: Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra Forfatter: Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra Næste artikel EL: Danske Bank bruger etiske regler som dække over grådighed EL: Danske Bank bruger etiske regler som dække over grådighed
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.