Djøf: Uden kvoter og øremærket barsel får vi ingen ligestilling

DEBAT: Det er et ligestillingsproblem, at kvinder ikke får topposter, og mænd ikke får barsel. Derfor skal der lovindgreb og kvoter til, skriver Henning Thiesen, der er formand for Djøf.

Af Henning Thiesen
Formand for Djøf

Bedre ligestilling mellem mænd og kvinder er et fælles ansvar for både politikere, erhvervsliv og faglige organisationer.

Vi har alle en rolle at spille, når det handler om at sikre lige muligheder for begge køn.

Op til valget til Folketinget har Djøf søsat Ligestillingsløftet, hvor vi beder alle folketingskandidater om at arbejde for bedre ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi har med tilfredshed noteret os, at flere ministre, partiformænd og politiske ordførere – sammen med flere hundrede kandidater til det kommende valg – har tilsluttet sig løftet.

En meget dårlig forretning
Vi håber, at det også kommer til at afspejle sig i de politiske prioriteringer i det nye folketing. For der skal ikke herske tvivl om, at ligestillingsdagsordenen er særdeles vigtig.

Som samfund har vi ikke råd til, at kvinder har langt sværere betingelser for at indtage (top)ledelsespositioner.

Og med tanke på kvinders høje uddannelsesniveau i Danmark er det samfundsøkonomisk en meget dårlig forretning, at kvinder ikke oplever samme muligheder for at realisere en ledelseskarriere på lige fod med mænd.

I Djøf er vi derfor heller ikke bange for kvoter. Det er et godt redskab til at sikre en mere divers repræsentation og har fungeret godt i Djøf's bestyrelse.

Selvom vi skriver 2019, peger forskningsresultater desværre entydigt på, at utidssvarende normer og forskellige forventninger til mænd og kvinders roller og opgaver fortsat er af stor betydning for kvinder og mænds mulighedsrum.

Uforklaret lønforskel
I tillæg hertil har Djøf også i årevis udarbejdet analyser, der blandt andet dokumenterer, at langt flere mænd end kvinder bliver ledere. Mænds lederkarrierer starter også typisk tidligere end kvinders.

Djøf's lønanalyser har ligeledes i mange år peget på en uforklaret lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder på mellem 5 og 8 procent.

Ligesom på det øvrige arbejdsmarked vurderes de samfundsvidenskabeligt uddannede kvinders arbejdskraft altså til at have en lavere værdi.

Desuden er det værd at hæfte sig ved, at lønforskellen allerede viser sig i studiejobbet.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at kvindelige studerende har mere skeptiske forventninger til jobmuligheder og lønudvikling, hvilket i sig selv stiller dem dårligere i en forhandlingssituation.

Jo højere uddannelse, jo større er forskel
Fra forskning ved vi også, at det koster kvinder dyrt at få børn i forhold til såvel løn- og pensionsudvikling samt – og ikke mindst – karrieremuligheder.

Og efterslæbet indhentes ikke over et livsforløb.

Jo højere uddannelse, jo større er forskellen på kønnenes livsindkomster. Konkret tjener mandlige jurister og økonomer over et livsforløb ni millioner kroner mere end kvinder.

Så meget desto mere tankevækkende er det, at ny forskning peger på, at det ligefrem gavner mænds løn og karriereforløb, hvis de som fædre holder længere orlov.

Djøf har i mange år været tilhænger af at øremærke en del af orlovsperioden til faren, da lovgivning i dag understøtter, at mødre anses for den primære forældre, der tager 90 procent af orloven.

Opgøret med den skæve orlovsfordeling er således en helt afgørende nøgle til at modgå, at kvinders karriereforløb bremses i forbindelse med familieetablering.

Målsætning undergraves af præmisser
Djøf adresserer disse forhold i vores talrige samtaler med vores medlemmer.

Men uanset hvor mange lønsparringer, lønforhandlingskurser, karrieresamtaler, medlemsarrangementer og mentorforløb og andet, Djøf årligt afholder for at ruste vores medlemmer bedst muligt til et foranderligt arbejdsmarked, er de utilstrækkelige til at løse de strukturelle problemer, som uligelønnen på arbejdsmarkedet og den skæve orlovsfordeling er velkendte eksempler på.

Derfor er det naturligvis afgørende, at regeringen påtager sig ansvaret for at løse nogle af de strukturelle udfordringer, der præger arbejdsmarkedet i dag, og som har store konsekvenser for kvinders reelle muligheder for at forfølge en karriere på lige fod med mænd.

Politisk bør man således ikke lukke øjnene for, at målsætningen om at fremme ligestilling i Danmark undergraves af blandt andet barselslovgivningens præmis om mor som primær omsorgsperson.

Med den konsekvens, at arbejdsmarkedet mister fremdrift og dynamik, fordi udbuddet af kandidater til nogle af de mest krævende stillinger i samfundet indsnævres.

Tag fravær af kvinder alvorligt
Derfor håber jeg, at det nye folketing vil tage fraværet af kvinder i ledelse særdeles alvorligt og handle på det.

På en lang række områder accepterer man ikke status quo på områder, hvor man gerne ser en bestemt praksis fremmet. Eksempelvis er der adskillige regelsæt, der stiller krav til det fysiske arbejdsmiljø, idet man ønsker, at det skal være ufarligt at passe sit arbejde.

Djøf imødeser derfor, at Folketinget også påtager sig sit ansvar for dermed at bidrage til den samlede indsats, som der skal til for at skabe den nødvendige forandring – til gavn for både de enkelte borgere, virksomhederne og samfundet generelt.

Forrige artikel FDM: Skat, skam og skræk er ikke vejen til grøn transport FDM: Skat, skam og skræk er ikke vejen til grøn transport Næste artikel Forsker inden valget: Dansk diplomati kræver livsnødvendige investeringer Forsker inden valget: Dansk diplomati kræver livsnødvendige investeringer
Håbet om dansk EU-toppost får nyt liv

Håbet om dansk EU-toppost får nyt liv

TOPMØDE: Vestagers chancer for at lande jobbet som EU-kommissionsformand er ikke blevet ringere, efter flere partier afviser at støtte den tyske kristendemokratiske spidskandidat til posten. Samtidig spøger Løkke i kulissen.