
#dkpol: Det bliver ikke den EU-valgkamp, vi kender

Altinget går live med podcasten #dkpol. Det sker på Hotel Cecil 17. maj. Her kan du både opleve gæster, overraskelser og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her.
Esben Schjørring har været rundt og på Borgen og har talt med partierne om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Og det er tydeligt, at ja-siden prøver at lære af de tabte afstemninger fra historien. Især når det kommer til kampen om tvivlerne. Men er det nok?
Og det sidste spørgsmål – om det er nok – bliver også rejst i forbindelse med regeringens udspil til en aftale om økonomisk hjælp til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser. Det har åbnet en heftig ideologisk diskussion mellem de borgerlige og centrum-venstre, ligesom økonomerne også byder ind. Alt sammen har fået de politiske kommentatorer til at køre valgtrommerne frem fra garagen. Tager Mette Frederiksen sigte på et sensommervalg?
Og så har Jakob Nielsen en ny tese om Ukrainekrigen: den er gået fra at være krigen, Ukraine ikke kunne vinde, til krigen ukrainerne og Vesten ikke må tabe.
Lyt med via linket øverst i artiklen.
SHOW NOTES
Jakobs anbefaling: reportage fra Zelenskyjs bunker.
Esbens anbefaling: Helen Thompsons analyse i The New Statesman.
Forsvarsredaktør Andreas Krogs artikel fra Pentagon om USA's vurdering af Danmarks forsvarsstrategi.

- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem










































