Dødsfald: Billedkunstner Poul Winther (79)

Maler og grafiker Poul Winther er død, 79 år gammel efter nogen tids sygdom. Han døde forleden i sit mangeårige hjem på Vesterbro i København. Efter bisættelsen for kun de nærmeste blev asken efter kunstnerens ønske spredt over Øresund i retning mod Skagen.

Skagen var ikke bare Poul Winthers fødeby. Det var livet igennem hans andet hjem ved siden af København, og det blev først og sidst hans sjæl, hans motiv. 

Poul Winther samlede strandingsgods og stillede det hjemme i atelieret op til enkle, skønne formationer, så de foldede sig ud til historier langt hinsides udtjent kork, træ og zink fra havet. Han balancerede mellem det abstrakte og det genkendelige. På tværs af tidens krav og luner. Ofte dæmpet valør-maleri, andre gange mere koloristisk. Med tiden blev han lysere i farven og enklere i motivet.

Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og de fleste andre centrale danske kunstmuseer, og modtog fra 1997 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Mange har stiftet bekendtskab med denne nok første centrale maler fra Skagen siden Skagensmalerne. Poul Winther har sådeles udstillet malerier og grafik på de to sammenslutninger, han var medlem af helt siden 1964: Koloristerne og Vrå-udstillingen i Vendsyssel.

Også i gadebilledet og på institutioner mødes man nu og i fremtiden af Poul Winthers værk. Han har udført en lang række udsmykninger, eksempelvis til Risskov Gymnasium, Gutenberghus, Vandkunst til Hjørring og til Frederikshavns Sygehus, skulpturerne i søen ved Albertslund Rådhus, monumental vægudsmykning for det danske firma Carl F. Petersen i Kuwait, jernskulpturer til Aalborg Universitet og et trappetårn til KMD Aalborg og som noget af det sidste 34 tryk til jobcentret i Hjørring 2010-11.

Han blev bl.a. vist retrospektivt på Nordjyllands Kunstmuseum (Kunsten) i 2002 og havde en stor separatudstilling på Kastrupgårdudstillngen i København i 1999, dét år, Sydafrikas præsident Nelson Mandela besøgte København. Poul Winther fulgte i hælene på menneskerettigheds-ikonet og lavede natten derpå i arbejds-eufori en række spontane lærreder præget af på samme tid rød smerte og sort-hvid vildskab. Ingen kunstner uden samfundsengagement.

Forventningen til bysbarnet i Skagen, der mistede sin mor som helt lille, var enorme. Allerede som stor teenager debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.

Efter at Poul Winther fik svendebrev som tømrer i 1961 og året efter tog afgang som bygningskonstruktør fra Aalborg Tekniske Skole, brød han igennem som billedkunstner. Det var sjældent set med en ung håndværker i starten af tyverne, og da slet ikke når man kom fra en lille provinsby og var søn af en prokurist. Men livet igennem kom den håndværksmæssige kunnen kunstneren til gode.

På sin første separatudstilling i hjembyen i 1961 solgte han et oliemaleri til Skagens Museum, en opstilling i tunge jordfarver bygget over fund på Skagen Sønderstrand. Så tidligt som i 1965, 26 år gammel, modtog han det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, der var blevet oprettet året forinden.

Poul Winther havde talentet i sig, og formelt er han som kunstner autodidakt. Men han var kunstner fra hjertet over forstanden til fingerspidserne. Kunsteksperterne i København kunne straks se, at der bag ophobningen af mørkstemt strandingsgods gemte sig et ægte oplevet og fortalt kunstnerisk udtryk, der fra en nordisk inspiration og tradition byggede videre på den italienske mester Morandi (1890-1964).

Poul Winther har modtaget en række hædersbevisninger som Oluf Hartmanns Legat, Jeanne & Henri Nathansens Mindelegat og Svend Engelund-Prisen, for ikke at forbigå Henry Heerups Legat, der blandt mange kunstnere regnes for en ganske særlig hædersbevisning. I 2002 modtog Poul Winther kulturminister Niels Mathiasens (S) mindelegat.

Poul Winther har skabt bogværker sammen med Per Højholt, Sten Kaalø og Klaus Rifbjerg. 

Han havde selv ordet i sin magt og var en glimrende iagttager og formidler, både på skrift og i de tv- og radioudsendelser, han gæstede, som "Skawbo på Vesterbro" (TV 2 Nord 1994).

Poul Winther var på samme tid et følsomt og givende, men også voldsomt og krævende menneske. Han brændte sit talent og liv i begge ender, og kun et stålhelbred, som det kan laves i en fiskerby som Skagen, sikrede ham et så langt liv, som 79 år trods alt er. Når han havde de kendte til frokost eller en sød pige i sit nærvær – eller når han sad alene ved staffeliet i stuen eller atelieret med Chet Baker i højtaleren – så havde han det allerbedst. 

Kunstnerisk og fysisk svækkedes Poul Winther de sidste år, hvor en lam højre hånd gjorde det umuligt for ham at arbejde. Men han fulgte med og arbejdede til det sidste mentalt med kunsten.

De sidste fem år måtte han opgive at besøge sit elskede Skagen, han havde drømt om at gense, og hvor hans selvbyggede, hvide hus på Hollændervej forfaldt, og 9. juni 2018 sov han stille ind i sin lejlighed i Valdemarsgade i København. Han ville bæres derfra. Og det blev han.

Den sidste tid faldt Poul Winther mentalt mere til ro, gjorde sig mindre svag, end han var, og følte sig tryg ved og tilfreds med det, han fik gjort.