Digteren Eske K. Mathiesen er død. Han gik bort i fredags efter længere tids sygdom.
Det skriver Asger Schnacks Forlag ifølge Bornholms Tidende.
Eske K. Mathiesen har udgivet over 30 digtsamlinger. Han debuterede med sin første digtsamling "I spætternes have" i 1976.
Hans seneste udgivelse var digtsamlingen "Omveje", som udkom i 2020. Her fik han stor anmelderros, og Informations anmelder kaldte Eske K. Mathiesen for "en af rigets bedste og mest egensindige poeter."
Eske K. Mathiesen modtog også Kritikerprisen i 2009 for hans digtsamling "Bonjour monsieur Satie".
Asger Schnacks Forlag skriver, at Eske K. Mathiesens bortgang er et "stort tab for familie og venner og for dansk litteratur, som hermed har mistet en af sine fineste lyrikere."
Omtalte personer
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































