Om  
Torben Schubert

Dødsfald: Fhv. overvagtmester i Folketinget Torben Schubert (80)

Tidligere overvagtmester i Folketinget gennem 52 år Torben Schubert er død. Han blev 80 år. 

Simon Solkær Lassen

Tidligere overvagtmester Torben Schubert er død 80 år gammel. Han opnåede 52 års tjeneste i Folketinget, og var med sin altid venlige, hjælpsomme, stilfærdige og forstående stil et værdsat ansigt.

1. april 1967 blev Torben Schubert ansat som aspirant på en to-årig periode i Folketinget. Det gik godt, for Torben Schubert blev ansat som vagtmester i 1969 og senere forfremmet til overvagtmester. Han arbejdede som overvagtmester, til han gik på pension, 76 år gammel, i november 2019 efter imponerende 52 år. 

På daværende tidspunkt var det næsten otte år længere end den længst siddende politiker, Bertel Haarder (V), der "først'" blev valgt ind i Folketinget i 1975. 

Torben Schubert voksede bogstavligt talt op på Christiansborg, da hans far arbejdede på Amalienborg og hans mor i Snapstinget, mens de boede i en tjenestelejlighed på Christiansborg. Hans søn er desuden i dag ansat som vagtmester i Folketinget. 

Derfor var overvagtmesteren naturligvis også et kendt ansigt på Christiansborg, hvor han blandt andet bliver hyldet af nuværende MF, fhv. minister Benny Engelbrecht (S) på Twitter, der kalder ham en 'legende'

Torben Schubert bliver bisat 22. december klokken 11 i Holmens Kirke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Schubert

Fhv. overvagtmester i Folketinget

0:000:00