Køb abonnement
Annonce
Om  
Mogens Pedersen

Dødsfald: Fhv. teaterchef Mogens Pedersen (90)

25. februar 2022 kl. 17.24

Det skriver Politiken.

Med Mogens Pedersens død har dansk teaterliv mistet en af det sene 20. århundredes mest betydende teaterpersonligheder – i rollen som teaterchef i Aalborg, instruktør på Det Kongelige Teater og andre danske teatre, iscenesætter og skuespiller. Mogens Pedersen var aktiv i teaterverdenen langt op i sin høje alder, tilføjer avisen.

Mogens Pedersen var assurandørsøn fra Holbæk og drømte om at blive skuespiller. I 1955 gik drømmen i opfyldelse, da han blev optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole.

Han blev fast instruktør ved Det Kgl. Teater 1980-85 og siden chef for Aalborg Teater 1985-94. Han kom til at sidde i bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund, foreningen Danske Sceneinstruktører, for Det Kongelige Teater, i Skuespillerforeningen af 1879 samt for Wilhelm Hansen Fonden.

Mogens Pedersen modtog bl.a. ridderkorset af 1. grad, Olaf Poulsens Mindelegat, Per Knutzons Mindelegat og Herman Bangs Mindelegat foruden Jomfru Ane Teatrets Kulturpris, Teaterkatten og prisen som Foreningen Danske Teateranmelderes æresinstruktør.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026