Bent Sørensen
Tue MagnussenDødsfald: Professor Bent Sørensen (93)
Menneskerettighedsforkæmper, læge og professor, dr. med. Bent Sørensen er søndag død på Herlev Hospital i en alder af 93 år.
Det skriver cand. mag. Tue Magnussen i en nekrolog til Altinget.
Bent Sørensen blev i 1976 udnævnt til professor i kirurgi ved Københavns Universitet og var frem til 1990 overlæge på brandsårsafdelingen på Hvidovre Hospital.
Han blev i 1984 valgt som formand for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og var blandt andet medlem af FN’s komite mod tortur fra 1987 og Europarådets Komite til forebyggelse af Tortur fra 1989.
Derudover har Bent Sørensen sammen med sin hustru, Inge Genefke, stiftet den almennyttige fond ATSF, Anti Torture Support Foundation, der økonomisk støtter det globale arbejde mod tortur. Bent Sørensen var en del af Anti Torture Support Foundation frem til sin død.
I 2011 modtog Bent Sørensen Retspolitisk Forenings hæderspris.
Tue Magnussen oplyser, at der vil blive afholdt mindehøjtidelighed for Bent Sørensen 14. august klokken 14.00 i Domus Medica, Kristianiagade 12, København Ø.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem












































