Henrik Bering LiisbergDødsfald: Teaterchef og kulturattaché Henrik Bering Liisberg (81)
Henrik Bering Liisberg, som er tidligere chef for Det Kongelige Teater, er død 81 år gammel efter længere tids sygdom.
Det skriver Politiken i en nekrolog.
Henrik Bering Liisberg satte i løbet af sit liv et præg på den danske teaterscene. Han oprettede Gråbrødrescnene, han var teaterleder for Svalegangen. ligesom han har været det for Aarhus Teater, direktør for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, bestyrelsesformand for Gladsaxe Teater. Dertil var han gennem ti år – fra 1980 til 1989 – chef for Det Kongelige Teater. Derefter repræsenterede han Danmarks kulturliv som først kulturattaché og senere kulturråd i Bruxelles.
Gennem tre år var Henrik Bering Liisberg desuden direktør for Det Danske Filminstitut, og i 2002 blev han kulturdirektør for Hovedstadens Udviklingsråd.
Henrik Bering Liisberg uddannede sig med studier i litteraturhistorie fra København Universitet, og han supplerede med studier i teater- og litteraturhistorie i England og i USA.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år

















































