
Tidligere folketingsmedlem og medlem af Europa-Parlamentet Ib Christensen er sovet stille ind. Den politiske skikkelse blev 92 år.
Det oplyser hans pårørende.
Ib Christensen blev født i Vorup i 1930 som søn af en bankassistent. Han blev student ved Randers Statsskole i 1948 og sidenhen blev han uddannet psykotekniker. Han nåede at arbejde ved Psykoteknisk Institut i Randers og ved Arbejdsdirektoratets psykotekniske afdeling.
Den politiske næse og det klare ideologiske ståsted skinnede hurtigt igennem i Ib Christensens ungdom. Han var først medlem af en række ungdomspolitiske fraktioner, inden han i 1973 for første gang blev valgt ind i Folketinget for det socialliberale parti, Retsforbundet. Han sad sin anden periode på tinge fra 1977-1981 for samme parti.
I sin tid i Folketinget nåede Christensen at være medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, medlem af Nordisk Råd samt at agere politisk ordfører og leder af sit parti, Retsforbundet.
Sidenhen tog Ib Christensen turen ned til Europas hjerte i Bruxelles og Strasbourg, hvor han var medlem af Europaparlamentet. Først repræsenterede han Retsforbundet fra 1978-1984, men i 1984 sadlede han om og repræsenterede efterfølgende Folkebevægelsen mod EF og EU indtil 1994.
I relation til dødsfaldet skriver Ib Christensens datter, Annette Wessman:
"3. januar sov han stille ind i en stol i stuen. Jeg er så glad for, at vi fik en sidste god jul med min far. Han efterlader sig både børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn."
Bisættelsen finder sted torsdag 12. januar klokken 11.30 fra Nordre Kapel i Randers, hvor alle er velkomne.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig







































