Dommere tjener rekordstort på at bijobbe

Landets dommere indkasserer stadig flere millioner på bijob ved siden af deres arbejde i landets domstole.

I 2017 tjente dommerne således samlet omkring 64 millioner kroner mod 58,5 millioner kroner året før, svarende til en stigning på 9,9 procent.

Det er samtidigt første gang, at indtægterne overstiger 60 millioner kroner. 

Udviklingen bekymrer SF's retsordfører Karsten Hønge.

Vores samfund ville populært sagt ikke fungere uden dommerne som formænd, og alternativet ville være forvaltningsdomstole, som ville være meget dyrere.

Mikael Sjöberg
Formand for Dommerforeningen

“Jeg synes, det er ekstremt bekymrende, når vi samtidigt står med lange ventetider for at få afgjort sager ved retten. Det er helt utilfredsstillende, at dommerne ikke er bedre til at sige nej,” siger han.

Bekymringen deles af Eva Smith, professor emerita ved juridisk institut på Københavns Universitet.

Man må jo nok sige, at det er gået den forkerte vej, og desværre ser det ikke ud til at have hjulpet meget, at man hævede højesteretsdommernes løn.

Eva Smith
Professor emerita, juridisk institut, Københavns Universitet

“Jeg synes, det er uheldigt. Det ville efter min mening være bedre, hvis især højesteretsdommere koncentrerede sig om det meget betydningsfulde job, de har, og brugte deres kræfter på det fremfor alt muligt andet,” siger hun.

Opgaver i råd og nævn
Der er dog intet alarmerende ved de stigende indtægter, mener Den Danske Dommerforening.

“Jeg kan ikke forklare, hvorfor der er sket den udvikling i tallene, men det er ikke et tal, der ryster mig, fordi der er jo heller ingen forventning om, at tallet skal falde i bibeskæftigelse, når pris- og lønudviklingen i samfundet stiger helt generelt,” siger Mikael Sjöberg, formand for foreningen.

Han henviser samtidigt til, at cirka 50 millioner af indtægterne stammer fra opgaver i råd og nævn som eksempelvis Flygtningenævnet og Advokatnævnet.

“Det vil sige, at de her indtægter er fordelt på 100-200 forskellige råd og nævn, hvor det står i loven, at formanden skal være dommer. Vores samfund ville populært sagt ikke fungere uden dommerne som formænd, og alternativet ville være forvaltningsdomstole, som ville være meget dyrere,” siger Mikael Sjöberg.

Karsten Hønge understreger, at pris- og lønudviklingen, samt flere pålagte opgaver fra politikere, selvfølgelig skal trækkes fra stigningen.

“Men jeg har simpelthen svært ved at tro på, at det kan være hele forklaringen på så stor en stigning. Jeg tror også, at der er nogle helt andre motiver på spil som at tjene endnu flere penge oveni meget høje lønninger, og det er ikke i orden, når de udgør så ekstremt vigtig en samfundsopgave,” siger han.

Blandt de bijob, som i 2017 blev godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, var at blive fast opmand i Håndboldens Voldgift, at være forhørsleder i tjenestemandssager hos Banedanmark og at være bestyrelsesformand for Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond.

Højere løn mod færre biindtægter
Politikerne har de seneste 10-15 år flere gange haft fokus på dommernes bijob.

I 2006 indførte daværende justitsminister Lene Espersen (K) en lov, der skulle begrænse dommernes bibeskæftigelse. Blandt andet ved at indføre et loft over, hvor meget dommerne kunne tjene ved siden af den almindelige løn.

Og i 2008 fik landets højesteretsdommere en lønstigning på 20 procent, eller cirka 200.000 kroner, blandt andet som plaster på såret for faldende biindtægter.

Landets højesteretsdommere får da også færre biindtægter i dag end i 2008, men indtægterne på 12,9 millioner kroner i 2017 er det højeste niveau de seneste ni år.

Udviklingen ærgrer Eva Smith, der sad med i et udvalg om dommeres bibeskæftigelse nedsat i 2003.

“Man må jo nok sige, at det er gået den forkerte vej, og desværre ser det ikke ud til at have hjulpet meget, at man hævede højesteretsdommernes løn,” siger hun.

Giv byretsdommere flere opgaver
Eva Smith opfordrer til at arbejde på, at flere byretsdommere kan sættes i spidsen for landets råd og nævn.

Højesteretsdommerne med indtægtsgivende bijob i 2017 tjente gennemsnitligt 759.000 ved siden af den almindelige løn. Til sammenligning tjente de to tredjedele af byretsdommere, der havde biindtægter, gennemsnitligt 158.000 under Østre Landsret og 148.000 under Vestre Landsret.

Bibeskæftigelsesnævnet, der udpeger dommerne, er opmærksomme på højesteretsdommernes sideindtægter, pointerer Mikael Sjöberg.

“Det er højt, men jeg er nødt til at sige, at vi i Bibeskæftigelsesnævnet kun udpeger højesteretsdommere for nævn og råd, når lovgiverne direkte nævner i lovteksten, at det skal være en højesteretsdommer eller en dommer fra en af de højere instanser, og der må vi bare erkende, at højesteretsdommerne har en høj kurs,” siger han.

Skarp kontrol med bijobberi
Michael Sjöberg henviser til, at der ikke er andre professioner i samfundet, der bliver så nøje reguleret som landets dommere, når det kommer til bibeskæftigelse.

Dommerne må kun påtage sig juridisk relateret arbejde, og hvis der er nogen indkomst forbundet med det, skal de først have tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet.

Siden 2010 har der været et indtægtsloft, så dommerne ikke måtte have biindtægter på mere end 50 procent af lønnen i deres hovedstilling.

Og den ønskede kontrol med dommerne bliver fuldt ud efterlevet via Bibeskæftigelsesnævnet, understreger Mikael Sjöberg.

“Vi tager det helt bogstaveligt. Vi trækker det overskydende beløb fra i den næste periode for de få, der ikke overholder det. Der er vi meget konsekvente, og det er helt ned til få tusinde kroner,” siger Mikael Sjöberg, der er medlem af Bibeskæftigelsesnævnet.

Bibeskæftigelsesnævnet har de seneste fem år behandlet 188 anmodninger om fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Der er blevet givet afslag i syv af sagerne, senest tilbage i 2015.