DPU-leder: Ahlers' fejl-kampagne må ikke føre til accept af fejl

DEBAT: Vi skal ikke lære de unge at acceptere fejl. Uddannelsessystemet stopper med at være et uddannelsessystem, hvis der ikke stilles krav om præstationer. Derimod skal unge lære at anerkende, at følelser af ubehag og ængstelse ved at begå fejl er helt normalt, skriver DPU-leder Claus Holm.

Af Claus Holm
Leder af DPU, Aarhus Universitet

Al den snak om, at det er o.k. at fejle, åbner for en ladeport af misforståelser og risiko for, at unge menneskers følelse af ikke at slå til i uddannelsessystemet øges yderligere.

Det er uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' (V) kampagne ”Del dine fejl”, jeg taler om – men også en mere generel tendens til at anskue unge studerendes oplevelse af stress og perfektionspres gennem et filter farvet med en holdning om at acceptere sine fejl.

Kampagnen består af videoer, hvor kendte mennesker fortæller om deres fejl. Tommy Ahlers fortæller i sin video om, hvordan han gik ned med sin første virksomhed, fordi han ikke var ordentligt forberedt.

Set med læringsbriller kan jeg faktisk rigtig godt lide ministerens egen fortælling. Ud over at han går forrest, fortæller han om, hvad han har lært af sin fejl. Og han fortæller om ubehaget ved at fejle. Det er det egentligt interessante i kampagnen.

Det, jeg IKKE bryder mig om – der, hvor filmen bogstaveligt talt knækker – er, når mange af de andre videoer i kampagnen handler om mere menneskelige fejl. Én fortæller om, at hun græder, når hun holder tale, en anden fortæller om at have valgt en forkert uddannelse, og en tredje fortæller om at sige noget dumt på TV.

Adskil menneskelige og akademiske fejl
Selvfølgelig er det ofte o.k. at begå fejl – have morgenhår, komme for sent en gang imellem, komme til at skælde ud – og græde, når man holder en tale. Det er også o.k. at sige, at man er god nok med sine uoprettelige fejl. For på denne måde beskytter vi folk mod at opleve sig selv som en fiasko, når noget går galt.

Modsat forholder det sig i uddannelsessystemet. Det har ikke en beskyttelsesambition, men en forbedringsambition. Her skal der stilles krav til de studerendes præstationer.

Og fejl i opgaver og akademiske projekter skal ikke accepteres. De skal ses som det, de er – fejl. Og de skal bruges som afsæt til at korrigere sit arbejde, til at lære og til at forbedre sig. Også selvom det kan føles ubehageligt. Ellers bliver fejl – eller, om man vil, fiaskoer – ikke frugtbare.

Ubehag kan fremme læring
Forskningen viser os faktisk, at selv meget engagerede elever føler ubehag og ængstelse, når de skal løse krævende opgaver. Det er menneskeligt.

Når man bliver stillet over for udfordringer og forventninger til, at man overskrider sine begrænsninger, så følger en række følelser med. Komplekse tekster i dansk og svære matematikopgaver kan føre til frustration og følelsen af inkompetence.

Forskningsstudier viser, at ængstelse er tæt knyttet med vedholdenhed under forsøget på at lære af sine fejl. Forskningen viser, at både negative følelser og positive følelser – trivsel – kan motivere studerende til at blive ved. Og negative følelser kan sågar befordre en mere analytisk, konkret og tilpassende studieindsats.

Negative følelser som ængstelse fortæller den enkelte elev, at den nuværende situation er problematisk, og at tilgangen derfor skal ændres for at opnå et positivt resultat eller i hvert fald undgå et negativt.

Accepter ubehaget, ikke fejlene
Dermed er det ikke fejlene, vi skal lære de unge at acceptere. Det er ubehaget. Fejl, de skal være os inderligt imod. Og det er godt, at det er sådan. Accepterede man sine fejl, så ville modstanden mod fejl være opgivet. Den indre ærgrelse er uundværlig.

Hvis man som ung forstår og anerkender, at ængstelse, følelse af inkompetence eller ensomhed er helt normale, nødvendige, tilbagevendende, men også forbigående følelser, når man studerer, så vil det være lettere at overkomme følelserne.

Lidt ligesom når man er til tandlæge. Man ved på forhånd, at det kan være ubehageligt, men man ved også, at det går over, og at man går derfra med bedre tænder. Sådan er det også med læring – et vist ubehag er en forventet bivirkning, som man skal forstå og acceptere.

Det perfekte problem
Hele diskussionen om perfekthedskultur udgør på sin vis "det perfekte politiske problem". Problemet er diffust, og det er svært at sætte en præcis finger på, hvad årsagerne og omfanget er.

Derfor er banen også åben for populære og gratis budskaber om at "stå ved sine fejl" og om at "tage den lidt med ro på uddannelsen".

Men dermed risikerer man også bede uddannelsessystemet om at løse et problem, der ikke har hele sin rod dér. Og man risikerer at skade uddannelserne i bestræbelsen på at løse problemet. Uddannelsessystemet stopper med at være uddannelsessystem, hvis det ikke må kræve præstationer – også smertelige præstationer – af elever og studerende.

Det, vi skal lære de studerende, er ikke at acceptere fejl. Det er at acceptere ubehaget ved at fejle og acceptere følelsen af inkompetence som drivkraft.

Vi skal altså lære de unge mennesker at fejle bedre. Og faktisk tror jeg også, at netop det er Tommy Ahlers' egentlige ærinde.

Forrige artikel Marlene Wind: Orbáns skæbne kan få afgørende betydning for EP-valget Marlene Wind: Orbáns skæbne kan få afgørende betydning for EP-valget Næste artikel Alternativist: Altinget glemmer to ud af fire statsministerkandidater Alternativist: Altinget glemmer to ud af fire statsministerkandidater
De brune gymnasier bliver brunere og brunere

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

SKÆVT: Når andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger, falder det samlede elevtal på en række gymnasier. Det kan koste gymnasierne livet, lyder det fra flere gymnasierektorer. S kritiserer LA for manglende handling.