Kasper Krogh
Thomas FalbeDR finder afløser for fyret nyhedschef hos Berlingske

Kasper Krogh er DR Nyheders nye ledende redaktionschef for dokumentarer og undersøgende journalistik.
Han overtager posten fra Thomas Falbe, der blev fyret i februar, som følge af dokumentaren 'Grønlands hvide guld', der blev udsat for massiv kritik, og til sidst blev fjernet fra DRTV.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Kasper Krogh er uddannet i historie og journalistik fra Roskilde Universitet, og har arbejdet på Berlingske siden 2004. Her har han bestridt en lang række roller, blandt andet som journalist i Berlingskes gravergruppe, fagredaktør og senest som redaktionschef for samfund.
I sin nye rolle får han ledende redaktionsansvar for Kontant, DR Dokumentar intern og ekstern, P1 Dokumentar og den undersøgende redaktion på DR Nyheder. Han træder dermed ind i DR Nyheders øverste ledelse.
"Jeg har fulgt DR’s undersøgende journalistik og dokumentarer længe og ser et meget højt ambitionsniveau eksekveret i stærke fortællinger og noget af den bedste graverjournalistik overhovedet herhjemme," udtaler Kasper Krogh, der sammen med dokumentarchef Mikala Krogh og undersøgende chef Casper Walbum Høst, udgør det fremtidige chefhold for dokumentarer og undersøgende journalistik.
Han tiltræder sin nye rolle 11. august.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant



















































