Gustav Lützhøft er redaktør for DR's digitale radiokanaler og har dermed ansvaret for radiokanalerne P5, P6 BEAT, P7 MIX og P8 JAZZ.
Efter nytår skifter han ifølge DR redaktørstillingen ud med en ny og starter dermed i det nye år som DR's nye radiochef.
Han afløser Tor Arnbjørn og får i sin nye stilling ansvar for ni redaktører og planlæggere samt for hele DR's radioportefølje.
Ifølge DR's mediedirektør Gitte Rabøl bliver én af de centrale opgaver for Gustav Lützhøft at fortsætte udviklingen af de tværgående radiokanaler, så de også i fremtiden kan forblive skarpe og formå at samle hele Danmark.
Hun siger:
"Med Gustav Lützhøft får vi en radiochef, der brænder for mediet og de muligheder, radioen rummer. Gustav har i en årrække stået i spidsen for fire af DRs digitale radiotilbud og har på kort tid været med til at skabe kanaler, som er blevet uundværlige for lytterne."
Gustav Lützhøft blev ansat på DR i 2009, hvor han startede som projektmedarbejder. Han er uddannet fra Copenhagen Business School, hvor han har taget en master i samfundsvidenskab.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel


















































