DR-journalist: Nu skal regnskabet efter Bock gøres op

DEBAT: Mette Bock forlader snart Kulturministeriet med flere møgsager bag sig, skriver Niels Frid-Nielsen. En ny minister kommer til at sande, at det ikke nytter at svække danskproduceret indhold i en tid, hvor medierne for alvor udfordres af giganterne Google, Facebook og Amazon. 

Af Niels Frid-Nielsen
Journalist og kulturkommentator, DR

Uanset udfaldet af folketingsvalget får vi en ny kulturminister. Den nuværende ,Mette Bock, efterlader sig en række uafsluttede sager, der ikke blev færdiggjort, eller som hun simpelthen opgav.

Mettes møgsager kan de vel kaldes under ét.

Det er altså tid til at gøre regnskabet op og skrive en huskeseddel til den, der overtager ministeriet efter Mette Bock.

Det kulturpolitiske ugebrev Søndag Aften døbte Mette Bocks ministerium 'Kulturarvministeriet', for bortset fra de årlige nedskæringer på to procent vil Løkke-regeringernes kulturpolitik nemlig blive husket for deres prioritering af netop kulturarven.

I 2017 kom Fregatten Jylland, Regan Vest og Herregårdsmuseet Gl. Estrup på finansloven. I 2018 kom Mosede Fort, Doverodde Købmandsgård, Springeren Maritimt Oplevelsescenter, Kattegatcentret og Garnisons Museum Tønder ind i varmen. På finansloven for perioden 2019-2022 er der blandt andet en større merbevilling til Vikingeskibsmuseet.

Søndag Aften har beregnet, at kulturarven i 2015, da Løkke dannede regering, udgjorde 29 procent af Kulturministeriets samlede udgifter, mens næsten hver tredje krone vil gå til kulturarven i  2022. Tallene antyder unægteligt, at det vil være klogt af en ny kulturminister at sætte kikkerten for det andet øje; det, der ser fremad.

Bock har opgivet
Men lad os se nærmere på de uafsluttede sager, Mette Bock efterlader sig efter sit exit i Kulturministeriet.

Først og fremmest er museerne gået hen og blevet ministerens hængeparti nummer et. Mette Bock satte i begyndelsen af 2018 en proces i gang, der skulle føre til en justering af museumsloven først inden sommerferien, så blev deadline rykket til, inden året var omme. Nu har Bock helt opgivet den bebudede justering af museumsloven.

Det er naturligvis et politisk nederlag, men værre er det, at danske museer er blevet holdt hen i snart halvandet år og nu er endt i en syltekrukke.

Behovet for at fremtidssikre danske museer, så nye tiltag på museumsområdet kan statsanderkendes, er ellers ganske presserende. Som det er nu, kan der ikke anerkendes nye museer, medmindre området tilføres nye ressourcer, eller der prioriteres sådan, at nogle museer mister deres anerkendelse.

De danske museer besøges af 15 millioner om året, museumsverdenen bobler over med nye ideer og tiltag, men de politiske rammer er ikke fulgt med. Mette Bock magtede ikke at forene enderne på museumsområdet, så nu ligger udfordringerne og venter på en ny minister.

En svendeprøve
Bock havde også bebudet et eftersyn af teaterloven. Det bliver nu heller ikke til noget i hendes regeringstid.

Så længe jeg kan huske, har ingen minister analyseret den svært gennemskuelige teaterlov så meget i bund, at det kunne danne grundlag for en opdatering. Det er synd, for dansk teater fortjener at få bedre vækstvilkår og komme ud til flere danskere.

Danmarks suverænt største teater, Det Kongelige Teater, skal indgå en ny fireårig aftale med Folketingets partier inden årsskiftet. Aftalerne med Det Kongelige Teater har som regel været politisk brede. Derfor bliver forhandlingerne om Det Kongeliges aftale en politisk svendeprøve for en ny kulturminister.

Styrk dansk indhold
Med nedskæringen af DR viste kulturminister Mette Bock, at hun ligesom sin forgænger Bertel Haarder (V) abonnerede på den opfattelse, at mediepolitikken udspiller sig mellem private og offentligt finansierede danske medier.

En ny kulturminister kommer til at sande, at mediepolitikken i Danmark udspiller sig i skyggen af de internationale mediemonopoler som Google, Facebook osv. De kommende års mediepolitik kommer næppe til at handle om at svække nogle danske medier for at styrke andre, men om at styrke produktionen af dansk indhold.

Danske politikere har på tværs af blokke, ligesom befolkningen, en indlysende interesse i, at danske værdier, mentalitet og historie afspejles i medievirkeligheden herhjemme.

I bogbranchen har den amerikanske netbutik Amazon længe spøgt. For hvad vil der ske, når Amazon kommer til Danmark? Vil netbutikken holde brandudsalg på alle danske bøger så længe og så massivt, at boghandlere og forlag trues på deres eksistens?

Enhver, der har besøgt Amazon.com, vil vide, at butikken ikke bare handler med bøger: Amazon er leveringsdygtig i musik, film, tøj og teknologi og vil som sådan udfordre dagligvarehandlen i Danmark, den dag virksomheden kommer hertil.

En indsats for danskproduceret indhold kan meget vel gå hen og blive den største kulturpolitiske udfordring i de næste fire år. Ikke af nationalistiske grunde, men fordi vi har brug for et kulturliv og en medievirkelighed, der afspejler livet i Danmark.

De nye mediemonopoler er kommet for at blive, men de må reguleres og acceptere at betale skat som alle andre, ligesom de må betale for retten til at anvende danske kunstneres værker.

Forrige artikel Dansk Energi: EU's klimaambitioner kan komme under pres Dansk Energi: EU's klimaambitioner kan komme under pres Næste artikel Børnerådet i ny rapport: Børnehavebørn savner nærværende voksne Børnerådet i ny rapport: Børnehavebørn savner nærværende voksne
Her er Danmarks nye regering

Her er Danmarks nye regering

SKIFTEDAG: Mette Frederiksen (S) har præsenteret de ministre, der skal udgøre den nye socialdemokratiske regering.