På 50 år har dronningen udvidet rammen for kongehusets politiske indflydelse: "Selv de folk, der vil afskaffe kongehuset, lytter jo til hende"

Dronning Margrethe har succesfuldt ændret kongehusets politiske rolle og er i dag efter 50 år på tronen i stand til at påvirke debatten, som ingen anden europæisk monark.

Placeholder image
Dronningen har været vidt omkring. Her tænder den tidligere amerikanske præsident Gerald Ford hendes cigaret under et statsbesøg i USA. (Arkivfoto) Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix

Det er nytårsaften 1984. Danskerne samles i de små stuer med nytårstorsk og bananasplit. 

Blå bog

Dronning Margrethes 50 års regentjubilæum:

  • Navn: H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid.
  • Beskæftigelse: Danmarks Dronning.
  • Alder: 81.
  • Uddannelse: Filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.).
  • Valgsprog: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Det er tid til dronningens nytårstale, som dette år kredser om de indvandrere og flygtninge, der i tiden er kommet til landet. 

Læs også

”Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.”

Udlændingedebatten er et af de politiske emner, hvor dronningen – trods sin neutralitet – har givet sit besyv til debatten gennem de 50 år på tronen, hun kan fejre 14. januar.

Her har hun rykket grænserne for, hvad hun kan udtale sig om. Det mener politisk redaktør på Radio4 og kongehusekspert Thomas Larsen, der har skrevet flere bøger om det danske monarki.

”I kraft af at dronningen har siddet så længe, som hun har, og er så vidende, når hun udtaler sig om aktuelle samfundsspørgsmål, har hun udvidet rammen for, hvad hun kan udtale sig om,” siger Thomas Larsen og fortsætter:

”Hun har i høj grad formået at ændre monarkens rolle gennem nytårstaler og offentlige optrædener. Hun overtog kort efter ungdomsoprøret i 68', der var et opgør med autoriteter og institutioner, og har i den grad har været klar over, at tidsånden var imod kongehuset.”

Nytårstalen er dronningens primære kanal til
befolkningen, men hun har også i en lang række interviews og bogudgivelser udtrykt
hendes syn på forskellige samfundsforhold. (Arkivfoto)
Nytårstalen er dronningens primære kanal til befolkningen, men hun har også i en lang række interviews og bogudgivelser udtrykt hendes syn på forskellige samfundsforhold. (Arkivfoto) Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix

Alligevel er det lykkedes hende at skabe respekt og lydhørhed for hendes holdninger. Også på Christiansborg, hvor flere politikere tidligere ikke har ønsket at rejse sig for dronningen under den årlige folketingsåbning. Siden 2015 har kompromiset dog været, at de republikanske medlemmer af Folketinget af respekt for monarken ”kommer for sent” i stedet. 

Det er en enorm anerkendelse for en befolkning, der har kæmpet for sin selvstændighed, at et overhoved fra et andet land kommer på officielt statsbesøg. Så er man accepteret som en selvstændig nation.

Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert

”Selv de folk, der vil afskaffe kongehuset, lytter jo til hende. Det er båret af respekt for den hun er, og den rolle hun har spillet for samhørigheden i Danmark igennem et halvt århundrede,” siger Thomas Larsen.

Krigsbarnet med internationalt udsyn

En af de situationer, hvor dronningens politiske indflydelse har været åbenbar, er Danmarks rolle ude i verden. Særligt demokratiseringen af Østeuropa, hvor hun hurtigt kom på statsbesøg i de nyslåede demokratier i Baltikum efter deres farvel til Sovjetunionen.

Det kunne man mærke i samtidens taler fra dronningen, der aktivt gik ind i at tage på statsbesøg i de baltiske lande. Det fortæller Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og ekspert i kongehuset:

”Det er en enorm anerkendelse for en befolkning, der har kæmpet for sin selvstændighed, at et overhoved fra et andet land kommer på officielt statsbesøg. Så er man accepteret som en selvstændig nation,” siger han.

Der er ifølge Thomas Larsen særligt én grund til dronningens interesse for de unge demokratiske stater mod øst.

”Hun er meget opmærksom på sin rolle som regent i en skiftende verden. I de interviews, jeg har lavet med hende, har jeg fået indtrykket af, at det er helt definerende for hendes verdenssyn og livssyn, at hun er krigsbarn,” siger Thomas Larsen og fortsætter:

”Hun kom jo til verdenen en uge inden tyskernes besættelse, og er vokset op under den kolde krig, og derfor fik murens fald og Sovjetunionens kollaps også virkeligt stor betydning for hende.”

Uffe Ellemann-Jensen (V) fik efter en vurdering fra kongehusets kabinetssekretær ikke mulighed for at konstituere sig som statsminister efter Tamilsagen uden en dronningerunde. (Arkivfoto)
Uffe Ellemann-Jensen (V) fik efter en vurdering fra kongehusets kabinetssekretær ikke mulighed for at konstituere sig som statsminister efter Tamilsagen uden en dronningerunde. (Arkivfoto) Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Kabinetssekretæren, der stoppede Ellemann

Selvom dronningens politiske indflydelse kun er uformel, har der dog været én situation, hvor hoffet har blandet sig direkte i dansk toppolitik i løbet af regentens halvtreds år på tronen. 

En vigtig pointe er, at det ikke er sikkert, at det fortsætter på den måde.

Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4 og kongehusekspert

Det var i 1993, da Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen (V), forsøgte at overtage statsministerposten oven på daværende konservative leder Poul Schlüters beslutning om at trække sig som følge af Tamilsagen.

”Her kæmpede Uffe Ellemann-Jensen for at kunne komme direkte til magten uden en dronningerunde,” siger Thomas Larsen. 

Derfor blandede Kongehusets kabinetssekretær sig, og Statsministeriet endte med at følge kongehusets vurdering. Kabinetssekretæren er ifølge Thomas Larsen en nøglespiller i kongehuset, der skal sikre, at dronningen ikke deltager i en politisk proces, som ikke er efter bogen.

Kongehusets indflydelse er bundet til dronningen

Den respekt, der omgiver dronningens person, og som sikrer kongehusets indflydelse, er opbygget over de seneste 50 år på tronen. Og den er ifølge Thomas Larsen ikke nødvendigvis mulig for kronprinsparret at overtage.

”En vigtig pointe er, at det ikke er sikkert, at det fortsætter på den måde. Det er noget, dronningen har gjort sig fortjent til, og det bliver ikke sådan, at kronprinsparret bare overtager den autoritet og position. Den skal de også slide sig til, hvis de skal lykkes,” siger han.

Han medgiver, at de har fået en god start på jobbet:

"De er udpræget populære, men det fritager dem ikke fra sliddet."

Samtidig er den unikke position, som dronning Margrethe har tilkæmpet sig som samlende folkeligt overhoved, også opbygget i en anden tid, tilføjer kongehuseksperten.

"De overtager et samfund, hvor polariseringen vokser, og den offentlige debat er blevet hårdere. Så de står overfor en stor udfordring, hvis de vil være den samme samlende institution for folket," siger Thomas Larsen.

Omtalte personer

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Danmarks Dronning
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

Thomas Larsen

Politisk redaktør, Radio4, forfatter, foredragsholder
fellow (Stanford Uni. 2000), journalist (DJH 1988)

Lars Hovbakke Sørensen

Historiker, politisk kommentator, lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon
cand.phil. i historie (Aarhus Uni. 1995), ph.d. i internationale studier (Aalborg Uni. 2002)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser