Debat

Vognmænd til Bondam: Alle har et ansvar for færre trafikulykker

REPLIK: Man skal ikke frede cyklisterne i kampen om at nedbringe antallet af trafikulykker, som Klaus Bondam foreslår i et debatindlæg. Alle har et medansvar, skriver Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL - Danske Vognmænd.

Foto: Aida Veggerby Fredsgaard
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL – Danske Vognmænd

Reaktionen fra Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet, på mit indlæg i Altinget forleden om cyklister i trafikken var forventelig – men dog alligevel overraskende.

Jeg tror faktisk, at Cyklistforbundet og vognmændene i bund og grund er enige om det meste, hvad angår nedbringelse af ulykker med trafikdræbte cyklister. Det er i al fald mit indtryk efter adskillige seancer med seriøse cyklistrepræsentanter. Men Bondams reaktion virker modsat.

Hvis Klaus Bondam mener, at jeg stiller mig på en ølkasse og kræver at cyklisterne skal tage mere ansvar og en refleksvest på – ja, så har han ret. Hvad er der i vejen med at stille sig på en ølkasse og kræve, at andre tager medansvar? Medansvar!

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Lastbiler ikke bygget til bløde trafikanter
Det skulle da lige være, hvis man ikke gør noget selv. Og det er, hvad Bondams ærinde vel dybest set er: Chaufførerne er ikke gode nok til at være opmærksomme, og lastbilerne er ikke bygget godt nok til at færdes blandt bløde trafikanter. Branchen gør ikke nok.

Jeg må her give Klaus Bondam ret. Der er stadig behov for at gøre mere.

Studier fra Aalborg Universitet viser, at øget synlighed af cyklisterne i gadebilledet har store potentialer til at nedbringe antallet af cykelulykker.

Erik Østergaard, Administrerende direktør, DTL

Modsat hvad Bondam antyder, så har vi faktisk læst i rapporten fra Havarikommissionen om ulykker med lastbiler. Bondam og jeg fik for ganske nyligt begge en grundig gennemgang af og lejlighed til at drøfte rapporten i Færdselssikkerhedskommissionen, hvor vi begge er medlemmer. Og det er rigtigt, at chauffører skal være langt mere opmærksomme på trafikken og vejens forløb.

Men mener Bondam i ramme alvor, at en iøjnefaldende cyklist ikke vil bidrage til at opmærksomheden skærpes i situationen, hvor der er så mange ting at tage stilling til i trafikken? Herunder i mørke og regn?

Det at være uopmærksom på noget er ofte fordi man er opmærksom på noget andet. Selv ikke en luftkaptajn kan være opmærksom på mere end 4-5 ting på én gang – derfor gælder det om at tiltrække opmærksomheden på det væsentlige. Og dét gør synlighed.

Synlighed kan nedbringe antallet af ulykker
Studier fra Aalborg Universitet viser, at øget synlighed af cyklisterne i gadebilledet har store potentialer til at nedbringe antallet af cykelulykker. Forskernes anbefaling er, at der stilles krav om kørelys på cykler og at den rette beklædning bliver central i kampagner for bedre cykelsikkerhed. Jeg vil anbefale Klaus Bondam at studere dette nærmere.

Og jeg vil gerne fastholde, at hvis cyklister kører som det passer dem – højre og venstre om lastbilen og uden respekt for de store køretøjer – ja, så hjælper selv den største opmærksomhed i førerhuset ikke meget.

Lastbiler skal forbedres
I EU arbejdes der i øjeblikket for mere fleksible regler, der kan sikre bedre udsyn fra førerhuset. Det er erkendt, at designet af førerhuset har et stort potentiale for forbedring, som vurderes til at kunne redde mange hundrede liv om året i EU-landene.

Nu skal vi blot have bilproducenterne og ikke mindst EU med på vognen, for det er dem, der sætter rammen! Og hvis kunderne samtidig stiller kravene, er der mulighed for allerede nu at komme videre.

Dér, hvor jeg er uenig med Cyklistforbundet, er i antagelsen af, at man i en storby kan distribuere den samme mængde varer i mindre varebiler og el-ladcykler, som større lastbiler i dag kører rundt med. Det er en prisværdig, men romantisk forestilling, som jeg tror transportkunderne i detailhandelen, entreprenørbranchen og hos affaldsproducenterne – ja, selv kommunerne – kunne have deres indvendinger imod.

Bliver det hverdag, skal man belave sig på at starte ladcyklen op og købe ind i forstædernes storcentre. Hertil kommer, at hver ekstra (vare)bil på gaden skaber en yderligere, potentiel trafiksikkerhedsrisiko.

Tiltag hos cyklister er ikke victim-blaming
En første reaktion fra Klaus Bondam på mit indlæg var på Twitter at kalde mine overvejelser om at begynde også at se på hvilke tiltag blandt cyklister, der kunne bidrage til at reducere antallet af ulykker, herunder højresvingsulykker, for ”victim-blaming”. Altså at ”ofret” selv skal undgælde med skyld og krav om løsningsforslag for sin egen ulykke.

Intet kunne falde mig fjernere – men præmissen er desuden helt forkert: Jeg er selvsagt meget bevidst om, at cyklisten i mødet med bil eller lastbil er den bløde, og derfor mest sårbare, part. Men i sin argumentation får Bondam det til at lyde som om der er en gerningsmand.

Sandheden er, at alle er tabere i forbindelse med ulykker og højresvingsulykker, da ingen sætter sig bag rattet eller cykelstyret med det formål at havne i en ulykke eller påføre sig selv eller andre skade.

Trafikken i byerne er under forandring
Trafikken og trængslen er kun opadgående i de store byer. De store byer oplever desuden større trængselsproblemer også cyklisterne imellem. Vi har fået el-cykler, sågar Christiania-el-cykler, så der er ændringer i både fylde og hastighed på cykelstierne. Og trods mange bestræbelser på at indrette byrummet stadig mere hensigtsmæssigt til cykler, så er der voksende kapacitetsproblemer.

Endelig, så er den generelle trafikale kultur, både blandt biler og cyklister, ændret: Mindre hensynsfuldhed, mere holden-på-sin-ret, mere aggressivitet, mere stress.

Disse forhold bør vi i det trafiksikkerhedspolitiske arbejde medtænke. Og hvis vi på forhånd har ”fredet” cyklismen, defineret cyklister som trafikale ”ofre” allerede inden de har trådt i pedalen – så synes jeg faktisk, at vi bevæger os ud på et skråplan. Når nu formålet er at få færre ulykker.

Vi mener, fra vognmændenes side stadig, at der er brug for, at man har en dialog om det fælles ansvar. Det kræver også, at man kan tåle indrømmelser.

Vi er heller ikke i tvivl om, at for eksempel refleksvestene har en virkning med at undgå ulykker, og at cykelhjelmene er med til at begrænse en ulykkes omfang – og at de med en god signalfarve også kan medvirke til at undgå ulykker.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

Klaus Bondam

Fhv. direktør, Cyklistforbundet, fhv. borgmester for teknik- og miljø og beskæftigelse- og integration (R), Københavns Kommune
skuespiller (Skuespillerskolen ved Odense Teater 1992), toldbetjent (Distriktstoldkammer 1 1985), EDB-assistent (Købmandsskolen 1983)