Dyrenes Beskyttelse: Der skal ikke være undtagelser for dyrevelfærd i de nye vilde naturområder

Som fronterne er trukket op lige nu, kan man på den ene side få det indtryk, at dyrene, der hjælper os med at hjælpe naturen, upåagtet risikerer at sulte eller lide, svigtet af deres ejere med et skuldertræk med begrundelsen, at det er naturens gang.

På den anden side kan man få det indtryk, at dyrene per definition har det dårligt, hvis de lever hele livet uden for fra start til slut og på alle årstider.

I begge tilfælde gør striden dyrene en bjørnetjeneste, og i begge tilfælde risikerer dyrene at blive de store tabere.

Sultedøden er uacceptabel
Vores husdyr har det som udgangspunkt ikke bedre inde i staldene, hvor de desværre ofte er klemt sammen på uværdige betingelser. Dyrene skal heller ikke gå uden tilsyn og omsorg på naturarealer i en illusorisk forestilling om, at det er vilde dyr, der kan klare sig selv i vild natur.

Naturnationalparker behøver ikke under nogen omstændigheder at unddrage sig ansvar for dyrene for at tage ansvar for naturen.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Døden er ganske rigtigt et grundvilkår for os alle sammen, også for dyr i naturnationalparker, som forsker Rasmus Ejrnæs skriver i Altinget. Men indtil den dag, hvor dyret i vores varetægt dør, har vi et ufravigeligt ansvar for det liv, som dyret lever, ligesom vi har et ansvar for, hvordan det enkelte dyr kommer herfra.

Det er med andre ord fuldstændig uacceptabelt, at manglende tilsyn med de husdyr, som græsser på hegnede naturarealer, potentielt kan betyde, at dyrene risikerer at dø af sult, kulde eller udmattelse, blive forgiftede, ligge med skader eller abortere på grund af mangelfulde forhold på de arealer, som de er tvunget til at blive på.

Derfor arbejder vi i Dyrenes Beskyttelse intenst på, at naturnationalparkerne ikke skal have de undtagelser fra dyrevelfærdsloven, som der er lagt op til i lovforslagene.

Find den løsningsorienterede tone frem
Frem for at dyrke modsætningerne skal vi mødes og lægge al vores fælles viden om natur og dyr ind i at dyrke de gensidige muligheder, som naturprojekter, herunder naturnationalparkerne, udgør: De græssende dyr kan pleje især de næringsfattige naturtyper, så de ikke gror til, hvilket skaber levesteder for en lang række arter af planter og vilde dyr. Til gengæld kan de græssende dyr få lov til at være ude under åben himmel med friheden til at udleve naturligt familie- og flokliv, masser af plads, bevægelse og varieret kost, som de selv kan finde.

Naturnationalparker behøver ikke under nogen omstændigheder at unddrage sig ansvar for dyrene for at tage ansvar for naturen. I Dyrenes Beskyttelse fastholder vi, at alle dyr er lige for loven – også på offentlige arealer. I stedet skal vi tale om, hvordan loven kan overholdes, så hvert enkelt dyr bliver tilset og trives.

Dyrene skal ikke gå uden tilsyn og omsorg på naturarealer i en illusorisk forestilling om, at det er vilde dyr, der kan klare sig selv i vild natur.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

På vores møde med miljøministeren i sidste uge om naturnationalparkerne lagde jeg derfor vægt på følgende tre afgørende forudsætninger for ansvarlig forvaltning af græssende husdyr i naturnationalparker:

1. Proaktiv forvaltning, altså at dyr og dyreart matcher områdets fødegrundlag på alle årstider. Det vil sige, at antallet af dyr på arealerne skal tilpasses inden vinter, så der ikke først kommer en reaktion, når et dyr er udsultet. Dertil skal de ansvarlige reaktivt holde øje med, om der kommer syge, magre, parasitangrebne eller tilskadekomne dyr i kraft af det omhyggelig tilsyn med og omsorg for det enkelte dyr, som dyrevelfærdsloven kræver.
2. Kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab, viden om dyrevelfærd og om huldvurdering. Der kan ikke slækkes på det menneskelige tilsyn alt efter årstiden, idet hver årstid har sine udfordringer, og tilsynet gælder trivslen af hvert enkelt dyr, og ikke på bestandsniveau.
3. Teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn, for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.

Så lad os nu, uden undtagelser, finde den løsningsorienterede tone frem og pulje vores viden om natur og dyr - og menneskers ansvar for begge dele. Der er alle muligheder for at gøre det bedre end hidtil, og det er på høje tid.