Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU

Det bliver nu muligt for EU-borgere at få danske dagpenge med til deres hjemland i et halvt år efter blot en måned på det danske arbejdsmarked. I ti år har skiftende regeringer kæmpet imod det af frygt for velfærdsturisme fra især østeuropæere. ”Et chok,” lyder det fra S-parlamentariker.

Venstres Morten Løkkegaard er ærgerlig over, at det ikke lykkes Danmark at blokere for nye dagpengeregler fra EU. Hans tidligere formand Lars Løkke Rasmussen havde for ti år siden sagen højt på dagsordenen på grund af frygten for "velfærdsturisme".

30. april 2026 kl. 05.00

Rikke Brøndum

Journalist og redaktør

Rikke Albrechtsen

EU-redaktør

BRUXELLES: Danmark ser nu endegyldigt ud til at have tabt en ti år lang kamp mod nye EU-regler, der gør det muligt at tage danske dagpenge med ud af landet i op til seks måneder efter bare en måneds arbejde.

Det sker efter et politisk tøbrud i forhandlingslokalerne i Bruxelles i en sag, der ellers har været fastfrosset i årevis, og som Danmark af samme grund har undladt at røre med en ildtang under sit formandskab for EU.

"Aftalen er et chok for mig," siger Socialdemokratiets EU-parlamentariker Marianne Vind, efter det i sidste uge lykkedes forhandlere fra det cypriotiske formandskab for Ministerrådet og Europa-Parlamentet at nå til enighed. Beslutningen blev onsdag foreløbig bekræftet af et flertal af landene. Danmark var imod.

"Som det ser ud, kommer det til at karambolere med vores dagpengesystem. Det er jeg bekymret for," understreger Marianne Vind.

Også Venstres Morten Løkkegaard er kritisk.

"Det er dårligt nyt. Det er ikke noget, der gavner tilslutningen til EU," siger EU-parlamentarikeren.

Det er Parlamentet og Rådet blevet enige om

Forordningen 883, der handler om sociale ydelser, har Rådet og Parlamentet nu besluttet at revidere.

Det betyder blandt andet, at EU-borgere kan tage danske dagpenge med til et andet medlemsland i et halvt år, mens de er jobsøgende, mod de nuværende tre måneder.

Dog vil det stadig være de danske a-kasser, som vurderer, om de er dagpengeberettigede og lever op til de almindelige krav, som også danske a-kassemedlemmer skal.

De vil skulle underlægge sig deres nye hjemlands krav om aktivering og jobsøgning, og landets myndigheder skal rapportere på månedsbasis, om de lever op til kravene.

Her kan du læse mere.

Sejr for cyprioterne

Løkkegaard har derfor også tænkt sig at stemme nej, når Parlamentet som den sidste knast på vejen mod vedtagelse endeligt skal stemme de nye regler igennem.

Han regner dog med, at der er opbakning blandt et flertal af hans parlamentskolleger.

”Jeg forventer ikke, at vi kan gøre så meget ved det,” siger Venstre-politikeren.

Gennembruddet bliver til gengæld fejret som en kæmpesejr af det cypriotiske EU-formandskab.

"Det resulterer i større fri bevægelighed, stærkere arbejdsmarkeder og et mere konkurrencedygtigt og socialt retfærdigt Europa for alle,” lød det fra beskæftigelsesminister Marinos Moushottas, der mener, det skaber ”længe ventet klarhed” for EU-borgerne.

Dansk frygt for velfærdsturisme

Også EU-Kommissionen byder aftalen velkommen som et ”vigtigt skridt mod fair arbejdsmobilitet i EU”. Det samme gør arbejdsmarkedets parter på EU-plan.

Til gengæld er FH og DA i Danmark lodret uenige med deres europæiske kollegaer og ihærdige modstandere af forordningen.

Det er blandt andet den udvidede mulighed for at tage dagpenge med ud af landet, de er utilfredse med. I dag er det en periode på tre måneder, som altså nu forlænges til seks.

Endnu mere bekymrende set med danske øjne er, at retten til at eksportere dagpengene kan opnås efter bare en enkelt måneds bidrag til det danske dagpengesystem for dem, der har optjent det, der svarer til en dansk dagpengeret i et andet EU-land.

Og da de danske dagpenge er højere end i mange andre EU-lande, frygter parterne, at der kan dukke historier op om misbrug, og at politikerne derfor på sigt kan blive tvunget til gribe ind i dagpengesystemet.

Den bekymring står også uændret for Socialdemokratiets Marianne Vind.

"Min frygt er stadig, at der vil komme velfærdsturister," siger hun, mens man hos Danske A-kasser vil afvente implementeringen.

"Hvis det her svækker dagpengesystemet, vil vi selvfølgelig råbe højt. Men lige nu slår vi koldt vand i blodet. I dag er det kun et fåtal af europæerne, som tager danske dagpenge med retur til deres hjemland," siger direktør Anita Vium Jørgensen.

Ministerium regner på omkostninger

Retten til at eksportere sin arbejdsløshedsunderstøttelse er bare et lille hjørne af det store lovkompleks om social sikring på tværs af grænser, som nu er kommet på plads.

De nye regler gælder også koordination på tværs af grænser af ydelser til langtidspleje og til familier, ligesom det også ændrer på, hvem der er ansvarligt for de sociale ydelser for dem, der arbejder i et land, men bor i et andet.

De nye regler vil fremover betyde, at det bliver den danske statskasse, der efter 22 ugers ansættelse overtager ansvaret for arbejdsløshedssikringen af de pendlere, som er bosat i for eksempel Sydsverige eller Nordtyskland, men arbejder Danmark.

Beskæftigelsesministeriet er nu i gang med at regne på, hvad det kan betyde i øgede omkostninger. Mens dagpengene normalt er betalt både af lønmodtagerne selv via a-kassekontingentet og staten, er det udelukkende staten, der finansierer dagpengene til andre EU-borgere.

Artiklen var skrevet af