Efter 20 år i Afghanistan: Det har krigen kostet i liv, kræfter og kroner

20 år efter Danmark sendte de første danske soldater ned for at bekæmpe Taliban, er de sidste soldater sendt hjem, og Taliban sidder tilbage på magten. Læs her, hvordan krigen udviklede sig, og hvad den har kostet.

Foto: Tariq Mahmood/AFP/Ritzau Scanpix

Historiske scener udspiller sig i disse dage i Afghanistan, hvor Taliban har tilbageerobret magten. Civile afghanere forsøger desperat at flygte eller gemme sig fra Taliban, mens andre har affundet sig med den nye hverdag og åbnet deres butikker igen.

Efter 20 års krig har de vestlige styrker, heriblandt de danske, trukket sig tilbage, og det efterlader et spørgsmål om, hvad der er sket i Afghanistan de sidste to årtier.

Læs her en gennemgang af de centrale nedslag i 20 års kamp mod en fjende, som endte med at vokse sig stærkere.

Krigens pris i kroner og øre
Det er dyrt at føre krig, men estimaterne over, præcis hvor dyr krigen i Afghanistan har været, er uklare.

Ifølge en artikel fra Børsen estimerer Forsvarsministeriet, at den danske indsats i Afghanistan fra 2002 til 2020 har kostet 12,1 milliarder kroner. En artikel fra Berlingske beskriver derimod, at Danmark i perioden 2002 til 2015 bruge 13 milliarder kroner på militære udgifter i Afghanistan.

Fakta

Det danske engagement i Afghanistan

  • I december 2001 beslutter Folketinget, at Danmark vil bidrage til den amerikanskledede, internationale indsats Operation Enduring Freedom.
  • I starten af januar 2002 vedtager Folketinget at sende soldater til Afghanistan. De skal bidrage til den NATO-ledede ISAF-mission (International Security Assistance Force), som gradvist overtager ansvaret fra de amerikanske tropper. De første år består det danske bidrag af stabselementer fra hæren, et nationalt støtteelement, kampfly og transportfly samt bidrag til flere Provincial Reconstruction Teams (PRT).
  • I februar 2006 beslutter Folketinget at øge det danske militære engagement i Afghanistan blandt andet ved at sende op mod 290 danske soldater til Helmand-provinsen. I Helmand kommer de danske styrker under kommando af den britisk-ledede Task Force Helmand.
  • De danske soldater er fra 2008 til 2010 udstationeret i patruljebasen Armadillo i Helmand-provinsen. Basen er omringet af Taliban, og de danske soldater udkæmper nogle af de hårdeste kampe i nyere dansk krigshistorie.
  • Fra 1. januar 2015 ændres Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan. Den NATO-ledede Resolute Support Mission (RSM) erstatter den tidligere ISAF-mission. De afghanske nationale sikkerhedsstyrker overtager det fulde ansvar for sikkerhedssituationen i Afghanistan, og NATO-alliancens fokus rettes mod træning, rådgivning og støtte af de nationale sikkerhedsstyrker.
  • 14. april 2021 beslutter de allierede at begynde hjemtrækningen af RSM-styrkerne 1. maj 2021.

Den amerikanske indsats i Irak og Afghanistan har til sammenligning kostet 2000 milliarder dollars (12.000 milliarder danske kroner). USA har ifølge AP brugt 83 milliarder dollars på udstyr, træning og løn til de afghanske soldater gennem de seneste 20 år.

De udsendte fra Danmark
I løbet af 2002 sender Danmark de første 241 soldater til Afghanistan. I årene efter øges den danske tilstedeværelse som følge af en generel NATO-ledet ”oprustning” i landet. Siden da har 11.406 danske soldater været udsendt til Afghanistan fordelt på 20.999 udsendelser.

 

Antallet af danske soldater i Afghanistan har varieret gennem årene. I perioden 2008-2012 var den danske tilstedeværelse på sit højeste, da der var mellem 700 og 800 udsendte soldater. I årene 2013-2015 falder antallet af udsendelser, som resultat af NATO’s ændrede indsats i landet. Fra årsskiftet 2014/2015 er der ikke længere danske kampenheder til stede i Afghanistan.

Den internationale indsats
11. august 2003 overtager NATO ledelsen af ISAF-missionen. I årene, der følger, øger man gradvist engagementet i Afghanistan. I anden halvdel af 2006 udvides NATO’s tilstedeværelse fra at være centreret omkring Kabul til at dække hele landet. Som følge af det sker der en fordobling af ISAF-styrker i Afghanistan.

 

I 2009 øges NATO’s indsats mod oprørsgrupper, og yderligere 40.000 ISAF-styrker sendes til Afghanistan. Da NATO-tilstedeværelsen er på sit højeste, er der over 130.000 tropper fra 51 NATO- og partnerlande til stede i Afghanistan.

Fra 2011 overdrages sikkerhedsansvaret gradvist til de afghanske styrker. Derfra sker der et markant fald fra de 130.386 NATO-ledede soldater i 2012 til 13.199 tre år senere i 2015. I slutningen af 2014 overtager de afghanske styrker det fulde ansvar. Derefter har NATO primært ydet støtte og træning af de afghanske styrker, og omfanget af alliancens tilstedeværelse har været relativt stabil frem til, at man i 2021 besluttede at trække styrkerne ud.

Den private krig
Krigen i Afghanistan er ikke kun blevet udkæmpet af de officielle NATO-styrker. Private entreprenører og sikkerhedsværn er blevet brugt i stort omfang af det amerikanske militær til at minimere antallet af egne tilskadekomne ved at indsætte private aktører til logistikopgaver, madlavning og bevogtningsopgaver.

I en rapport fra Department of Defense Contractors in Afghanistan and Iraq fremgår det, at antallet af private aktører i Afghanistan i størstedelen af perioden fra 2007 til 2017 var højere end antallet af amerikanske soldater.

Særligt fra 2015 til 2017 var der over tre gange så mange private aktører som amerikanske tropper. Hvor der i første kvartal af 2016 var 8.930 amerikanske soldater, var der tilsvarende 30.455 private aktører.

Rapportens opgørelse over tilstedeværelsen af amerikanske soldater stopper i 2018. Til gengæld fortsætter opgørelsen over det private, hvor det fremgår, at der i fjerde kvartal for 2020 var 22.562 private aktører i Afghanistan. Tal fra NATO viser dog, at der i 2020 var 8.000 udstationerede amerikanske soldater i landet.

De menneskelige tab
Siden krigens begyndelse er 37 danske soldater faldet i kamp, 7 er døde af sygdom eller i forbindelse med en ulykke, og 241 er blevet såret i en eller anden grad. De danske soldater er en del af de 1.145 allierede soldater, der har mistet livet i løbet af krigens første 20 år. Yderligere er 2.298 amerikanske soldater blevet dræbt i kamp i Afghanistan.

 

Den store tilstedeværelse af private aktører kan også ses i tallene over tab i Afghanistan, hvor der er markant flere døde i forhold til tabstallene for de amerikanske soldater.

Tabstallene er dog størst for det afghanske militær og politi, hvor 64.124 personer er blevet dræbt i perioden 2001-2019.

 

Knap 55.000 civile er enten døde eller såret, siden FN begyndte at dokumentere tabene 1. januar 2009 og frem til i dag.

De civile tab steg drastisk i 2021 med 47 procent i forhold til den samme periode i 2020. 1.659 dræbte og 3.524 sårede var der i perioden for 2021. Den voldsomme stigning i 2021 skyldes ifølge FN Talibans fremmarch igennem landet.

Deborah Lyons, der står i spidsen for FN's indsats i Afghanistan, sagde 26. juli 2021 i forbindelse med FN’s afrapportering af dødstallene, at det var chokerende og bekymrende at se, at kvinder og børn udgør næsten halvdelen af de civile dødstal for 2021.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion