Efter Afghanistan: Nu skal amerikanerne redefinere sin rolle i Mellemøsten

Jeg besøgte en gang en antikvitetshandler i Kabul lufthavn. Fra sin butik i et mørnet skur solgte antikvitetshandleren britiske mønter og russiske medaljer som et minde om tidligeres kriges soldater til de Nato-soldater, der prøvede at få ventetiden til at gå med nogle lette indkøb.

Jeg forestiller mig, at når det sidste fly letter fra Kabul med de sidste diplomater og afghanske medarbejdere, vil antikvitetshandlerne samle regimentsmærker og Isaf-medajler for at lægge dem i udstillingsboksen, hvor de venter på soldaterne fra den næste hær, der går sit nederlag i møde i Afghanistan.

Nederlaget i Afghanistan er komplet med en ydmygende evakuering af vestlige ambassader og afghanere, som har hjulpet Vesten med at realisere en drøm et andet Afghanistan. En drøm, der er blevet et mareridt for de afghanere, som måtte vente i kaosset uden for lufthavnen i håb om en billet væk fra Talibans Afghanistan. At Taliban har indtaget Kabul får Vestens ambitioner for et friere Afghanistan til at virke som et fatamorgana og Vestens magt som en illusion.

Selvom man hverken kan tage tapperheden fra de soldater, der kæmpede og faldt i Afghanistan, eller idealismen fra de udsendte, der byggede skoler og på andre måder arbejdede for et bedre Afghanistan, så er det et grundlæggende faktum, som står lysende klart efter Kabuls fald, at de geopolitiske konsekvenser af krigen i Afghanistan er få og små.

Det svar på terrorangrebene 11. september 2001, som USA og dets allierede gav ved at invadere Afghanistan og jage al-Qaeda på flugt, var vigtigt og satte en politisk dagsorden på globalt plan. Det mobiliserede også al-Qaeda og siden IS og andre islamistiske organisationer til en kamp, som ikke er slut endnu, men primært bliver kæmpet uden for Afghanistan. Afghanistan selv har ikke samme betydning.

Måske kan man sammenligne, hvad der sker i Afghanistan med, hvad der skete i 1975, da den USA-støttede regering i Sydvietnam faldt.

De geopolitiske konsekvenser af krigen i Afghanistan er få og små.

Mikkel Vedby Rasmussen

Når man så Chinook-helikopterne lande på den amerikanske ambassade i Kabul for at hente diplomaterne ud, som andre Chinook havde hentet diplomaterne ud af Saigon, var det oplagt at sammenligne kollapset af den sydvietnamiske regering og dens væbnede styrker med, hvad der skete i Afghanistan. I begge tilfælde brød de væbnede styrker sammen, fordi de mistede troen på, at regeringen ville holde efter en amerikansk tilbagetrækning.

I Vietnam havde amerikanerne bildt sig selv ind, at det regime, som de efterlod, var langt mere forankret i befolkningen, end det rent faktisk var. Derfor var de lige så chokerede i 1975, som de var i 2021, over, at regeringen brød sammen, og fremstod begge steder uforberedte på at trække sig ud af landet.

Selvom helikopterne, der lettede fra taget på ambassaden i Saigon, blev symbolet på amerikansk afmagt, forhindrede nederlaget i Vietnam ikke USA i at vinde den Kolde Krig. Tværtimod viste påstanden om, at forsvaret af Vietnam var afgørende for at forhindre USA’s allierede i Asien fra at falde som dominobrikker for kommunistisk indflydelse, sig ikke at holde stik. USA kunne koncentrere sig om den egentlige udfordring fra Sovjetunionen i stedet for at udkæmpe stedfortræderkrige.

Selvom den amerikanske hær skulle genopbygges i 1970’erne, brugte USA lejligheden til at udvikle nye militære teknologier, der var en væsentlig årsag til, at Sovjetunionen 14 år efter Saigons fald måtte give fortabt i den Kolde Krig.

Præsident Bidens argument for at lukke operationen i Afghanistan er netop, at USA bør koncentrere sig om den egentlige udfordring fra Kina og Rusland. Operationen i Afghanistan har været en belastning i forholdet til Pakistan og – sammen med krigen i Irak – defineret USA’s rolle i Mellemøsten.

Med tropperne ude af Afghanistan kan USA redefinere sin rolle i den del af verden. En forudsætning for det er, at USA genlærer, hvad nederlaget i Vietnam sin tid lærte amerikanerne: En ydmyghed overfor, hvad man rent faktisk kan opnå med militær magt.