Efter flere års nedtur: Ngo'er tjente flere penge på landsindsamlinger i 2019

RASLEBØSSER: Efter flere års tilbagegang steg overskuddet ved landsindsamlingerne sidste år. De nye organisationer på feltet har formået at skære i deres omkostninger og samtidig øge omsætningen.

Hver gang danskerne donerede 100 kroner til en raslebøsse i 2019, gik 72 kroner videre til foreningernes hjælpearbejde. Det er markant mere end året før, hvor overskuddet lå på bare 64,50 kroner. 

Det viser en analyse af regnskaberne for ngo'ernes landsindsamlinger, foretaget af Altinget.

Sektoren har dermed vendt flere års nedtur og øger overskuddet på landsindsamlinger for første gang, siden markedet blev åbnet for nye spillere i 2014. Det er det bedste resultat siden 2016. 

Det pænere regnskaber skyldes dog ikke, at den samlede kage er blevet større. Både i 2018 og 2019 nåede landsindsamlingerne en samlet omsætning på 107 millioner kroner. Årsagen til det stigende overskud skal snarere findes i, at udgifterne til telemarketing, tryksager og andre kampagneudgifter er reduceret markant.

Nye spillere som Børns Vilkår er begyndt at etablere sig på markedet, og det kan ses på resultaterne. Børneorganisationen har på et år reduceret sine omkostninger med 16 procent, samtidig med at man har øget sin omsætning.

"Det klart dyreste ved den her kampagne er hvervning af indsamlere. Vi har ikke lokalforeninger med frivillige, så vi har skullet opbygge det fra bunden. Og nu begynder vi at have et netværk, som betyder, at det bliver nemmere og billigere at hverve indsamlere," siger Lisbet Christoffersen, der er afdelingschef for Kommunikation, Fundraising og Event i Børns Vilkår.

Den positive udvikling for den samlede sektor skal også ses i lyset af, at Diabetesforeningen og Læger uden grænser er stoppet med at lave landsindsamlinger efter flere år med pauvre resultater. Og de er blevet erstattet af Scleroseforeningen, som i første hug hentede mere end fem millioner kroner og præsterede en overskudsgrad på 70 procent.

Ifølge chef for Fundraising og Partnerskaber i Scleroseforeningen Mogens Damgaard skyldes det pæne resultat, at organisationen har et stærkt netværk af lokalforeninger og dedikerede frivillige. Samtidig har man holdt kampagneudgifterne på et minimum.

"Vi har valgt en strategi, hvor vi henvender os til vores egne og bruger vores medlemmer, frivillige og pårørende til at hverve 1-til-1, og derved bliver vores telemarketing og øvrige kampagneelementer billigere. Vi har distribueret hvervningen ud lokalt. Og det har bare vist sig utrolig effektivt," siger han og fortsætter.

"Overvejelsen er, at hvis vi skal begynde at bruge en masse penge på telemarketing for at hverve nogle indsamlere, hvor der måske også er en større risiko for, at de ikke møder op, så kan det blive ret dyrt."

Sammenligner man organisationerne indbyrdes, toppes listen som de andre år af Kræftens Bekæmpelse, mens  Amnesty med en overskudsgrad på blot 36 procent skraber bunden for andet år i træk. Organisationen har taget konsekvensen og har lukket ned for sin landsindsamling.

Derudover er der tre organisationer, som ikke lever op til Indsamlingsnævnets krav om, at maksimalt en tredjedel af omsætningen må gå til administration og kampagneudgifter. En af dem er Børns Vilkår. Organisationens store fremgang betyder dog, at man har fået fornyet sin indsamlingslicens, og chefen for Fundraising, Kommunikation og Event er heller ikke i tvivl om, at man nok skal nå i mål.

"Vi er i kontakt med så mange danskere nu, at det egentlig bare handler om at fortsætte, og så skal det nok lykkes," siger Lisbet Christoffersen.

Tallene for 2020 foreligger ikke endnu, da alle landsindsamlinger ikke er gennemført endnu. Det står dog allerede nu klart, at corona har betydet et milliontab for flere af markedets spillere. Børns Vilkår har ikke gjort regnebrættet op endnu, men man er fortrøstningsfuld og frygter ikke, at nedlukningen får langsigtede skadesvirkninger for kampagnen.

"Vi kender ikke resultatet af vores indsamling endnu, men vi havde 9000 tilmeldte indsamlere, hvilket er rekord. Og de tilbagemeldinger, vi får, indikerer, at folk rigtig gerne vil gå igen næste år. Så jeg er meget fortrøstningsfuld," siger Lisbet Christoffersen.

Forrige artikel Overblik: Her er de nye restriktioner for kulturlivet Overblik: Her er de nye restriktioner for kulturlivet Næste artikel Kommunikationschef i Miljø- og Fødevareministeriet stopper efter 10 år Kommunikationschef i Miljø- og Fødevareministeriet stopper efter 10 år