Om  
Knud Ahrnkiel

Efter shitstorm: DF'er melder sig ud af partiet

Dansk Folkepartis medlem i Kerteminde Byråd Knud Ahrnkiel melder sig ud af partiet efter flere dages shitstorm. 

Nikolai Evereth Hansen

Knud Ahrnkiel valgte onsdag at melde sig ud af Dansk Folkeparti. 

Det skriver fyens.dk.

Udmeldingen sker efter flere dages shitstorm, der startede med et facebook-opslag, hvor Knud Ahrnkiel opfordrede til at bevæbne ungdommen.

Opslaget skrev han, efter at tre unge mennesker var blevet overfaldet af indvandrere i Kolding.  

"Fantastisk med den kulturberigelse, men hvor er vores friske ungdom henne, bør I ikke finde sammen, bevæbne jer, og sammen en gang for alle fjerne den ondskab, husk med ondt skal ondt fordrives," lød det fra Dansk Folkepartis nu forhenværende medlem i Kerteminde Byråd på Facebook.

Ahrnkiel meddelte efter flere dages shitstorm Dansk Folkepartis partisekretær, at han ikke ville belaste partiet, men heller ikke ville have begrænset sin ytringsfrihed.

Det fik Knud Ahrnkiel til at melde sig ud af Dansk Folkeparti efter mere end ti år.

Ahrnkiel siger selv, at han ikke mente sit opslag bogstaveligt:

"Jeg mente selvfølgelig ikke, at de unge skal bevæbne sig med våben, men det var der altså nogen, der ville misforstå," forklarer Knud Ahrnkiel til fyens.dk, men tilføjer, at han ikke fortryder sit opslag. 

Knud Ahrnkiel har før skrevet kontroversielle ting på Facebook. Blandt andet delte han i februar 2016 en video af et muslimsk optog i England, hvor han skrev: "Bomb – det kan kun gå for langsomt."

Knud Ahrnkiel forventer at blive siddende i byrådet perioden ud. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Ahrnkiel

fhv. byrådsmedlem, Kerteminde Kommune, fhv. medlem, Dansk Folkeparti

0:000:00