Stine BosseEfter Stine Bosses exit: PlanBørnefonden udpeger nyt formandskab

Så er det nye formandskab i PlanBørnefonden på plads.
Efter Stine Bosse (M) i maj meddelte sin afgang efter 15 år som formand for først Børnefonden og derefter PlanBørnefonden, har bestyrelsen nu overdraget den hidtidige næstformand, Charlotte Møller-Andersen, det øverste ansvar.
Det oplyser PlanBørnefonden i en pressemeddelelse.
Charlotte Møller-Andersen har været medlem af PlanBørnefondens bestyrelse siden marts 2023. Hun er i dag salgsdirektør i softwarevirksomheden EG.
"Med en verden, der er i opbrud og præget af kriser, stiller det krav til vores udviklingsarbejde, og vi vil fortsat have fokus på at skabe en positiv forandring ved udvikling af nye partnerskabsmodeller, sikre transparens og bæredygtige, varige løsninger," udtaler den nye formand.
Møller-Andersens højre hånd i bestyrelsen bliver Peter Vekslund, der tiltræder posten som næstformand.
Vekslund er tidligere økonomidirektør i Pandora Group og i dag tilknyttet Trackunit. Han er samtidig medlem af Plan International's Members Assemply og fortsætter også her.
"Stines ledelse og tilgang har sat dybe og varige spor i både vores organisation og vores arbejde i hele verden. Vi glæder os til at bygge videre på dette gode fundament med Charlotte ved roret og sammen med den øvrige bestyrelse," siger PlanBørnefondens administrerende direktør, Dorthe Petersen.
PlanBørnefondens programporteføljen udgør i dag 1,3 milliarder kroner.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt






































