Efter storfusion: Akademikerne er klar til at optage afhopper

Længere tids åbenlys flirt mellem Finansforbundet og Akademikerne fandt torsdag en foreløbig kulmination, da Finansforbundet på et ekstraordinært landsmøde besluttede at kappe båndene til FTF.

Beslutningen har været ventet, siden LO og FTF på simultane kongresser i april besluttede at lade sig fusionere fra 1. januar 2019.

Som den selvudråbte 'blå dreng i klassen' har Finansforbundet været den mest kritiske røst blandt den lille tredjedel af FTF's delegerede, som stemte nej til fusion med den langt større 'røde' hovedorganisation LO.

På landsmødet blev det enstemmigt vedtaget, at Finansforbundet ikke bliver en del af LO/FTF-fusionen, men at det samtidig er vigtigt at bevare tilhørsforhold til en hovedorganisation. Landsmødet gav derfor samtidig mandat til at forhandle om optagelse i Akademikerne.

Kærligheden er tilsyneladende gengældt. Det bekræfter Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

"Der er en dialog mellem os og Finansforbundet i forhold til, om de kan blive optaget. Og det er en god dialog," siger han.

Vi vurderer, at de inden for vores vedtægter godt kan være medlem hos Akademikerne.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Er der nogen forhindringer for, at I ville kunne optage Finansforbundet som medlem?

"Vi har et vedtægtsgrundlag, som siger, at vi kan optage organisationer, som har mulighed og perspektiv for at optage akademikere. Og det har Finansforbundet. Så i forhold til vores vedtægtsgrundlag er der ikke noget i vejen for det."

Men Finansforbundet favner jo uddannelsesmæssigt ret bredt og har også nogle korte uddannelser, som langt fra er akademiske. Kan I så rumme dem set i forhold til opdelingen mellem hovedorganisationer?

"Det er min vurdering, at det arbejdsmarked, som Finansforbundet organiserer, er under en betragtelig forandring. Der sker et skifte fra, at man har kortuddannede, til at man i større grad har højtuddannede. Så vi vurderer, at de inden for vores vedtægter godt kan være medlem hos Akademikerne."

Men hvis man tager jeres navn bogstaveligt, rammer de vel lidt uden for skiven?

"Det synes jeg sådan set ikke. Rent uddannelsespolitisk har der gennem en del år været et skifte, hvor du har bachelorer og professionsbachelorer. Og mange af dem har jo universitetsoverbygninger af den ene eller den anden art. Så der sker altså et skred både uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt, som vi i Finansforbundets tilfælde vurderer, falder inden for, hvad der skal til for at blive medlem hos Akademikerne."

Grænseaftalen mellem LO og AC trækker jo et klart skel mellem AC, som organiserer kandidatuddannede, og LO, som organiserer øvrige lønmodtagere. Kan I optage Finansforbundet uden at komme i konflikt med grænseaftalen?

"I min optik er der en meget klar opdeling i forhold til, at AC aldrig ville optage organisationer, som alene har medlemmer med for eksempel erhvervsuddannelser. Niveauet ligger på professionsbachelor – eller at der er en forandring på vej, som peger hen imod, at man inden for en overskuelig fremtid organiserer en pæn del akademikere. Og det har vi jo set tidligere – for eksempel med bibliotekarerne, som oprindeligt var et FTF-forbund. De kom ind i AC på et tidspunkt, hvor man endnu ikke havde etableret den kandidatuddannelse, som sidenhen er kommet til. Det er sådan set det samme, vi kigger ind i nu, set med mine øjne."

Hvordan bliver jeres eksisterende medlemmer inddraget i processen med at optage Finansforbundet?

"Der er en dialog med vores medlemsorganisationer i forhold til, hvor der er snitflader og samarbejdsflader, og om der er nogen grænsedragningsproblematikker mellem nuværende og fremtidige medlemmer. I sidste ende er det så en bestyrelsesbeslutning om, hvorvidt man så optager en organisation eller ej."

Med 369.000 medlemmer mod sammenlagt over 1,5 million i det fusionerede LO/FTF er Akademikerne vel nu en noget marginaliseret aktør blandt hovedorganisationerne. Ud fra den betragtning kommer 50.000 nye medlemmer fra Finansforbundet vel til at falde på et tørt sted?

"I det omfang at man udelukkende kigger på størrelse, pynter det naturligvis på tallene. Men vi er meget bevidste om, at vi tegner arbejdsmarkedet for de videregående uddannelser. Det er det, der er vores berettigelse. Selvfølgelig kan balancen have en vis betydning. Omvendt er det ikke nødvendigvis en ulempe at være den lille hovedorganisation. Alt andet lige må man tro, at det kan være vanskeligt at træffe beslutninger i en organisation med en meget uensartet medlemsgruppe på 1,5 million. Her kan vi være mere agile og omstillingsparate, hvis det er det, der kræves."

Men i forhold til politisk påvirkning gør det vel en forskel, om man taler med 1,5 million eller 369.000 medlemmer i ryggen?

"Tja, det er jo lidt op til politikerne. Selvfølgelig hvis man tæller i stemmer, omvendt har vi jo nogle meget attraktive medlemsgrupper i forhold til beslutningstagere. Så det kommer helt an på, hvordan du definerer magt."

Så for at slutte hvor vi startede, det lyder ikke, som om det er nogen håbløs forelskelse, Finansforbundet har kastet sig ud i?

"Nej, det synes jeg ikke."

Så kærligheden er gengældt?

"Jamen, vi har en god dialog med Finansforbundet, og det er rigtig fint," slutter Lars Qvistgaard.