Henrik Westermann
Henrik Dahl Jeppesen
Jannick NytoftEjendomDanmark finder ny juridisk direktør hos Bech-Bruun
Henrik Westermann kommer fra en stilling som senioradvokat i Bech-Bruun, hvor han havde en fremtrædende rolle i firmaets afdeling for ejendomme. Henrik Westermann har desuden i en årrække været CEO og stifter af et ejendomsselskab og har en omfattende viden om ejendomsbranchens juridiske udfordringer og problemer.
Formanden i EjendomDanmark, Henrik Dahl Jeppesen fra DEAS, siger om udnævnelsen i en pressemeddelelse:
”Vi har søgt længe og har fundet den helt rigtige. EjendomDanmark får en dygtig og skarp juridisk direktør, der kender branchens udfordringer,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Også administrerende direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft, er meget glad for at få Henrik Westermann med om bord.
”Som resten af samfundet er ejendomsbranchen udfordret af den nuværende krise. Samtidig er EjendomDanmark midt i en forrygende udvikling, hvor vi gerne vil styrke vores service og tilbud til medlemmerne endnu mere. På begge områder kommer Henrik Westermann til at spille en central rolle,” siger Jannick Nytoft.
Henrik Westermann ser på sin side frem til at komme i gang:
”Jeg glæder mig til at komme i dialog med vores medlemmer og gøre vores rådgivning endnu skarpere. Desuden venter der en stor opgave med at sikre vækst og udvikling i ejendomsbranchen i en tid præget af corona og økonomisk krise,” siger Henrik Westermann.
EjendomDanmarks nye juridiske direktør er uddannet i Aarhus, på Berkeley og Harvard og har en fortid som konstitueret landsdommer, ekstern lektor på Aarhus Universitet, premierløjtnant i Forsvaret samt formand for boldklubben Aarhus Fremad. Han er gift og har to børn.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt








































