Eks-ambassadør: Derfor spiller irsk bagstopper en vigtig rolle i Brexit-forhandlinger

KRONIK: Brexit-forhandlingerne er i gang. Senest har Theresa May fået mandat til at se på ændringer af den såkaldte bagstopper, der skal forhindre en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Debatten om grænsen spiller en rolle af to årsager, skriver tidligere ambassadør i Irland Niels Pultz.

Af Niels Pultz
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa, og fhv. ambassadør for Danmark i Spanien og i Irland

Alle har kunnet følge dramaet i det britiske parlament i medierne i de seneste måneder.

Først Theresa Mays forsvar af den aftale, som hun har indgået med de øvrige EU-lande, dernæst hendes tabte afstemning i det britiske underhus om samme aftale og senest hendes nye mandat fra parlamentet til at søge ændringer til den irske bagstopper, der skal forhindre genindførelsen af en hård grænse, fysisk såvel som økonomisk, mellem Irland og Nordirland.

Men hvorfor spiller grænsen en så vigtig rolle i Brexit-forhandlingerne?

Det gør den af flere grunde, men især to er vigtige.

Aftale forhindrede uro i Nordirland
For det første eksisterer den såkaldte Langfredagsaftale fra 1998. Den satte en stopper for urolighederne i Nordirland og indledte en forsoningsproces, der involverede både FN og EU.

Det er blevet udtrykt på den måde, at hvor Langfredagsaftalen tog grænsen ud af det irske spørgsmål, har Brexit bragt den tilbage igen.

Og det er værd at erindre, at grænsen er 500 kilometer lang og ingen naturlige skillelinjer har. Den går gennem privat ejendom og skiller landmænd fra deres marker og naboer fra hinanden.

For det andet er grænsen den eneste fysiske grænse mellem Storbritannien og EU27.

Hvis man økonomisk set driver for langt væk fra hinanden med henhold til told og standarder, vil der være behov for en anden form for kontrol med varer, der bevæger sig over grænserne mellem UK og EU27 end den kontrol, som vi kender i det indre marked i dag.

Vil undgå hård grænse
Da UK stemte sig ud af EU i juni 2016, var der i Nordirland 55,7 procent af stemmerne, der ønskede at forblive, mens 44,3 procent støttede at forlade EU.

Både den britiske og irske regering udtrykte ønske om at undgå at vende tilbage til en såkaldt hård grænse med synlige skillelinjer mellem Irland og Nordirland.

Theresa May gentog dette i sit brev 29. marts 2017 om åbning af forhandlingerne om udtræden af EU og igen i sin Firenze-tale i september 2017 samt i den fælles rapport med EU’s forhandlere 8. december 2017.

I rapporten var § 49 helt central. Det fremgik utvetydigt, at UK forpligtede sig til at beskytte nord-syd-samarbejdet på den irske ø (jævnfør nedenfor) og garanterede, at man skulle undgå en hård grænse, samt at fremtidige arrangementer måtte respektere disse principper.

Bekymring i Dublin
Det er stadig UK’s mål at nå dette inden for rammerne af det fremtidige generelle EU-UK-forhold.

Skulle det ikke lykkes, vil UK foreslå specifikke løsninger til at håndtere de unikke omstændigheder på øen Irland.

Hvis det heller ikke skulle lykkes, forpligter UK sig til at bevare fuld overensstemmelse med de regler for det indre marked og toldunionen, som – nu og i fremtiden – understøtter nord-syd samarbejdet, øens sammenhængende økonomi og beskyttelse af 1998-aftalen.

I samme aftale fra 2017 i artikel 45 forpligtede UK sig til at respektere Irlands fortsatte medlemskab af EU samt at bevare sammenhængskraften i det indre marked og Nordirlands placering heri.

Den omfattende aftale mellem Theresa May og EU27, der blev indgået i november sidste år, respekterer disse forpligtelser.

Men når et flertal i det britiske underhus nu har pålagt Theresa May at søge ændringer til bagstopperen, er der opstået stor bekymring – ikke mindst i Dublin.

Uklarheder med Underhuset
I sin tale efter afstemningen 29. januar 2018 udtalte Theresa May, at hun ville kontakte de øvrige EU-lande om ændringer til udtrædelsesaftalen.

Ændringerne skulle søge at håndtere flertallets problemer med bagstopperen og samtidig være garanti for, at der ikke igen ville opstå en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Hun erkendte, at der var begrænset appetit i EU for ændringer i aftalen, men som hun sagde, havde parlamentet gjort det klart, hvad der skulle til for, at et flertal ville støtte hendes aftale.

Derimod var det ikke klart, hvilke ændringer der skulle til, for at aftalen ville blive accepteret i Underhuset.

Næsten samtidig med Theresa May kom Sabine Weyand, en af de ledende forhandlere for EU27 ind på samme tema ved et tænketanksmøde i Bruxelles.

"Vi vil ikke genåbne aftalen, som i meget høj grad er blevet skabt af britiske forhandlere – meget mere, end de har fået kredit for. Vi har set på alle grænser i verden, og der er simpelthen ingen måder, hvorpå man kan undgå kontrol. Sådanne løsninger eksisterer ikke," sagde Sabine Weyand.

Bøn fra Irlands udenrigsminister
I en tale i Dublin 30. januar gav den irske udenrigsminister, Simon Coveney, udtryk for samme holdning.

Spørgsmålet om "alternative løsninger" var ikke ny, understregede han. EU var forpligtet til at udforske og nå til enighed om sådanne arrangementer med UK for at kunne erstatte bagstopperen i fremtiden.

Men, som han også sagde, havde endnu ingen kunnet pege på en løsning, der opfyldte alle de betingelser, som begge parter havde fremlagt:

Nemlig at undgå en hård grænse med fysisk infrastruktur, beskytte den fælles økonomi, nord-syd-samarbejdet og Langfredagsaftalen.

Simon Coveney kom også med en bøn til UK. Det var vigtigt at lytte til andre end det ene nordirske parti Democratic Unionist Party (DUP), der var med til at holde den britiske regering ved magten.

Det var afgørende, at UK også lyttede til de øvrige partier, til det nordirske handelskammer, til den britiske industri og til landbrugsorganisationen i den nordirske provins Ulster, der alle langt foretrak bagstopperen end en hård Brexit, som han udtrykte det.

Langfredagsaftalen har to traktater
Langfredagsaftalen består i virkeligheden af to traktater: En flerpartiaftale, der omfatter de fleste nordirske partier, samt en britisk-irsk regeringsaftale.

I den britisk-irske aftale forpligter de to regeringer sig blandt andet til at støtte flerpartiaftalen i Nordirland, hvor det er muligt.

Derudover omhandler aftalen oprettelse af institutionelle forbindelser i nord og syd mellem Nordirland og Irland, herunder fælles regeringsråd, samt i øst og vest mellem UK og Irland.

Langfredagsaftalen er en international aftale, der er deponeret i FN og blev understøttet af to folkeafstemninger i såvel Irland som Nordirland.

Aftalen har som forudsætning, at UK og Irland er medlemmer af EU, og de ovennævnte samarbejdsfora forpligter sig til at tage hensyn til EU-dimensionen på relevante områder.

EU har lige siden givet markant støtte til gennemførelse af aftalen, herunder finansiel støtte til regionaludvikling, et særligt EU-program for fred og forsoning i Nordirland og samarbejde på de to sider af grænsen, som er øget væsentligt i den forløbne tid.

Dobbelthed i aftalen
Imidlertid er det også klart, at Langfredagsaftalen ikke på nogen måde juridisk kan forhindre Brexit.

Men uanset hvorledes det ender, vil alle parter skulle acceptere den dobbelthed i aftalen, som vedrører borgerskab.

Nordirere kan vælge enten irsk eller britisk statsborgerskab eller have dobbelt statsborgerskab. De kan vælge at bosætte sig i begge lande. Dermed har de også mulighed for at kunne forblive borgere i EU.

Nordirere kan vælge at stille op for Nordirland, UK eller Irland i sportsgrene, og en nordirer kan blive præsident i Irland, hvilket var tilfældet med den højt respekterede juraprofessor Mary McAleese, der var præsident fra 1997 til 2011.

Støtte til UK kan opstå
Langfredagsaftalen indebar endvidere en skelsættende ændring til både UK’s og Irlands holdning til Nordirland, hvor begge lande gav sig.

UK accepterede for første gang, at Nordirland ved en folkeafstemning kan beslutte at tilslutte sig Irland.

Irland opgav samtidig et forfatningsmæssigt krav på Nordirland, men under forudsætning af, at en folkeafstemning kunne føre til samme resultat. Det kunne det, hvis der var – og er – flertal for det i begge dele af øen.

I dag er det klart, at der er folk i Dublin, der er nervøse for, at som tiden nærmer sig den britiske udtræden af EU 29. marts, vil der være nogen af de øvrige EU-lande, der blinker først og vil støtte UK i at svække bagstopperen.

Uden at vide, hvad der er på spil.

Forrige artikel Jurist: Debatten om krænkelseskultur er en kæmpe stråmand Jurist: Debatten om krænkelseskultur er en kæmpe stråmand Næste artikel Bo Lidegaard: Jo, der var i høj grad noget at komme efter Bo Lidegaard: Jo, der var i høj grad noget at komme efter
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.