Ekspert: Ukraine er endt som gidsel

Ifølge en ekspert holder Ruslands præsident, Vladimir Putin, lige nu en pistol for panden af Ukraine. Samtidig stiller Putin hårde ultimative krav til Nato, hvilket har tvunget forsvarsalliancen til forhandlingsbordet for første gang siden 2019. 

Russisk krigsskib, fotograferet af det svenske militær, som det entrerer Østersøen. Foto taget den 11. januar 2022.
Russisk krigsskib, fotograferet af det svenske militær, som det entrerer Østersøen. Foto taget den 11. januar 2022. Foto: Swedish Armed Forces/Reuters/Ritzau Scanpix
Siri Marie Munch Schrøder

Set fra vestligt perspektiv har Rusland skudt 2022 i gang med den helt store trusselssalve.

Svenske soldater er sendt på gaden på øen Gotland i Østersøen, hastemøder i EU-regi og ekstra militære bidrag fra dansk side til Østersøen og Baltikum er nogle af de overskrifter, der har præget mediedækningen cirka to uger inde i det nye år.

Spændingerne tog allerede til i december sidste år, hvor Rusland stillede en række krav til Nato og USA.

Blandt kravene var, at Nato ikke må udvide yderligere og at man fra russisk side ønsker en tilbagerulning, hvorved udvidelsen fra 2004, hvor blandt andre de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen blev optaget, skal annulleres. Udvidelsen der talte syv lande i alt, er den største i Natos historie. 

Lørdag talte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i klare vendinger, da han på et pressemøde ytrede at, "Rusland ikke venter på et svar fra USA og Nato, på de russiske sikkerhedskrav, for evigt," og at man forventer et detaljeret svar på hvert et krav. 

En ladt pistol for panden

Tidligere forsvarsattaché i henholdsvis Polen og Ukraine Claus Mathiesen, der i dag er lektor i russisk ved Forsvarsakademiet, beskriver den spegede situation som, at Rusland i disse dage holder en ladt pistol for panden af Ukraine, og at det endnu er uvist, om Ruslands præsident Vladimir Putin trykker på aftrækkeren. 

"De to forhandlingsudspil, som Rusland præsenterede den 17. december i Moskva, til henholdsvis USA og Nato, har gjort det til en sag for hele Nato, fordi Rusland havde så ultimative præmisser,” siger Claus Mathiesen og fortsætter:

”Rusland lægger op til, at Nato skruer tiden tilbage til maj 1997. I en tekst, hvor der fra Russisk side er lagt op til, at man ikke kan ændre så meget som et punktum eller komma. Der skal bare skrives under,” siger Claus Mathiesen.

 

Læs også

Men at skrive under på, at Nato ikke vil optage nye medlemmer, er for Claus Mathiesen set utænkeligt for alliancen, der har en ”open door-policy”, hvor ethvert land, der lever op til krav udstukket af Nato, kan søge om optagelse i alliancen. 

”Det må og skal være et anliggende mellem Nato og pågældende land, og kan ikke være styret af tredje part, som for eksempel Rusland. Det er kernen i denne, måske overraskende konfrontation,” siger han.

Drømmen om Sovjet 2.0

De baltiske lande er, ligesom Ukraine, tidligere medlemmer af Sovjetunionen.

Det anslås at omkring 100.000 russiske soldater står opmarcherede langs grænsen til Ukraine, som et tydeligt signal fra Putin om, at han er klar til invasion, hvis ikke han får sin vilje. 

”Bare fordi, man kan gå ind militært og erobre Ukraine, betyder det ikke, at man kan vinde freden.”

Sådan beskriver Claus Mathiesen den yderste konsekvens, af den tilspidsede stemning mellem Nato og Rusland, der netop nu præger dagsordenen herhjemme.

Han peger på en russisk invasion af Ukraine som ”yderste konsekvens”, der kan gå hen og gøre ondt værre for Rusland, der i forvejen er sat under sanktioner fra EU, grundet annekteringen af Krim-halvøen.

Derfor mener Claus Mathiesen ikke, det er det udfald, der er mest oplagt i Putins interesse. Dog vil han ikke afslå, at det rent faktisk kan ske, da Rusland før har overrasket,

”Det skal også siges, at jeg nok havde svaret det samme i 2014, hvis man havde spurgt mig, om jeg troede at Rusland ville invadere Krim,” siger den tidligere forsvarsattaché.

Undervurder ikke Rusland

For udenforstående kan det forekomme som et simpelt regnestykke at sætte Rusland op mod Natos militære kapaciteter. Men selvom Rusland ikke vil kunne stå distancen mod amerikansk militær i en længere konflikt, så skal man ikke undervurdere Rusland.

”I Østersøregionen er Rusland nu Nato overlegent. Så at Nato skulle være suverænt overlegen, det passer simpelthen ikke. Jeg siger ikke, at Nato er underlegen, men den her massive overlegenhed, der på en hver måde skulle afholde russerne fra at gøre noget som helst, den eksisterer simpelthen ikke. Det er en illusion i dag,” siger Claus Mathiesen.

Fakta

Uddrag fra "Udsyn 2021", der er Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikovurdering:

"Rusland er militært overlegen i Østersøregionen i den første fase af en konflikt, hvor Rusland kan indsætte sine styrker meget hurtigt. Det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil risikere en militær konflikt med NATO i Østersøregionen. Rusland ser dog krig med NATO som noget, der reelt kan ske, og øver sig under store strategiske øvelser på at udkæmpe en sådan konflikt." 

Ifølge den tidligere forsvarsattaché er det en fejlvurdering, at man hidtil har antaget at annekteringen af Krim, handlede om, at det specifikke område udgjorde et problem for Rusland. Der er i højere grad tale om en tendens, der kortlægges nærmere i de udspil man kom med til Nato og USA.

Han mener, at russerne afslører sig som en nation der bruger magtanvendelser, genskrivning af historien for at tilpasse en politisk agenda og at man bærer nag over Sovjetunionens fald.

"Forhandlingsudspillene har vist klart, at Rusland har en både revisionistisk og revanchistisk dagsorden, men de har også, i nogen grad, militære styrker til at sætte bag den dagsorden," siger Claus Mathiesen.

Fregat til undsætning

Søndag tweetede den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at han opfordrer Rusland til at deeskalere situationen og at Danmark støtter Ukraine fuldt ud. Dette skete ovenpå et besøg ved den østukrainske grænse. Regeringen har desuden bevilget 164 millioner kroner, til blandt andet at støtte de ukrainske tropper og stabilisering og styrkelse af militæret.

Dette sker ovenpå en uge, hvor forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddelte, at regeringen har til hensigt at udvide Nato-bidraget med fire fly og en fregat, til det baltiske område.

Forsvarsministeren omtalte det som, ”vigtigt at stå op for de værdier, vi tror på, og sende et klart signal til Rusland.”

Vil gerne være fri

Forstærkningen er ifølge Claus Mathiesen en velorkestreret Nato-reaktion, for at vise russerne, at man fra forsvarsalliancen ikke har i sinde at se til, mens Rusland invaderer Ukraine.

Dette sker sideløbende med forhandlingerne mellem Nato, med USA i spidsen og Rusland. Forstærkningen er blot et værktøj, Nato kan trække af kassen, for at bugsere Putin på plads, såvel på slagmarken som rundt om forhandlingsbordet.

”Hvis russerne bliver ved at true, kan Nato svare igen med flere øvelser og øget tilstedeværelse i de baltiske lande. Det er lige præcis det, russerne har signaleret de gerne vil være fri for,” siger Claus Mathiesen.

Processen kan trække ud, da man fra russisk side har talt sig så højt op med ultimative krav, at man dårligt kan gå fra forhandlingerne uden noget. Derfor, er det ifølge Claus Mathiesen ikke sikkert, at udviklingen stopper med forhandlingerne ende.

”Jeg tvivler stærkt på, at Rusland vil se sig tilfreds med at en aftale om nedrustning og færre Nato-øvelser i området. Russerne kan fortsætte ud af en forhandlingsspor, men det de åbenlyst ikke gider, det er at komme tilbage med ingenting,” siger han.

EU hæver indsatsen

Torsdag den 13. januar blev det vedtaget, at EU forlænger de sanktioner og restriktioner, der fra EU's side er rettet mod specifikke økonomiske sektorer i Den Russiske Føderation, frem til 31. juli 2022, indtil videre. Sanktionerne blev vedtaget i 2014, som reaktion på den russiske annektering af halvøen Krim. 

Fredag den 14. januar rapporterede Ukraines regering, at flere regeringshjemmesider var blevet ramt af cyberangreb. Ingen ved på nuværende tidspunkt hvem der står bag, men angrebene fik prompte respons fra EU, der indkalder til hastemøde.

Kan ende med at give bagslag

Ved årets indgang, omtalte den finske præsident Sauli Niinistö den seneste tids uro og åbnede op for, at man vil se på et muligt medlemskab af Nato.

"Til Finlands bevægelsesfrihed og valgmuligheder hører også at alliere sig militært eller ansøge om medlemskab i Nato, hvis vi selv beslutter at gøre det," sagde præsidenten blandt andet i sin tale.

Claus Mathiesen ser en tendens til, at medlemslandene er rykket tættere sammen om forsvarsalliancen. Men også at ellers neutrale lande, begynder at varme op for at indtræde i alliancen, som en mulig konsekvens af de russiske aggressioner. 

"Vi ser nu at diskussionen om at blive medlemmer af Nato, er blusset op i fuld flor, i lande som Sverige, Finland og i mindre grad Østrig. Det er nødvendigvis ikke den eneste reaktion, der kan komme af det her, men den er da ganske tydelig," siger han. 

Med Rusland vurderet som en militær nation, man ikke bør undervurdere, en uge med forhandlinger, der ikke bragte den store forsoning på bordet og en uvished om, hvor langt parterne er villige til at gå, sætter Claus Mathisen situationen, der kan være svær at forudsige udfaldet på, i relief. 

"Rusland har militær styrke, de kan sætte bag deres dagsorden. Jeg siger ikke uendeligt, men de føler sig selvsikre og stærke nok til at se om de med en måske svag hånd i pokerspillet kan opnå gevinst. Men det er højt spil," siger han.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Mathiesen

Studielektor, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet
cand.mag. i russisk og polsk, sprogofficer