Eksperter anbefaler mere gennemsigtige coronaregler: Vi bør lære af Norge

FREMTID: Corona er uforudsigeligt, men eksperter er enige om, at myndighederne kan gøre fremtiden mere forudsigelig for befolkning og virksomheder. Vi bør lade os inspirere af Norge, mener de.

Mette Fredetiksen åbnede op for et muligt varslingssystem i juli måned. Torsdag var en gruppe eksperter samlet til høring for at drøfte et muligt nyt system, der skal give mere forudsigelighed. 
Mette Fredetiksen åbnede op for et muligt varslingssystem i juli måned. Torsdag var en gruppe eksperter samlet til høring for at drøfte et muligt nyt system, der skal give mere forudsigelighed. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Nicole Sander Bertelsen

Hvordan skaber vi mere forudsigelighed i en tid med en uforudsigelig virus som Covid-19?

Svaret på det spørgsmål er ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet et varslingssystem, som viser, hvad befolkningen og virksomheder kan forvente ved stigende coronasmitte.

Et bud på mere forudsigelighed er på vej, har regeringen lovet flere gange.

Men mens vi venter blev indretningen af et kommende varslingssystem diskuteret under en høring om den fremadrettede indsats mod Covid-19, som blev afholdt torsdag d. 29. oktober på Christiansborg og var arrangeret af Sundheds- og Ældreudvalget.

Regeringen har længe set mod Irland, hvor man har indført et system, der er delt op i fem faser. I fase 1 må man se maksimalt ti personer fra tre andre husstande og forsamle sig maksimalt 100 personer til et bryllup. I fase fem må man ikke se nogen fra andre husstande, og der må maksimalt være seks personer til et bryllup.

Situationen i Irland er lige nu så alvorlig, at landet er i fase fem, som er den fase med de skrappeste restriktioner.

Men det irske system er ikke den optimale løsning for Danmark, sagde Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.

”Et system som det irske vil forudsætte, at vi faktisk vidste, hvordan epidemien vil udvikle sig, når vi lavede de her restriktioner. Men nu ved vi i udgangspunktet knap nok, hvordan epidemien udvikler sig, uden vi ændrer restriktionerne.”

Et andet problem er ifølge Jakob Kjellberg, at irerne ikke med sikkerhed ved, hvornår de skal rykke fra første fase til anden fase - og dermed står det heller ikke klart for offentligheden, hvornår man præcist kan forvente nye restriktioner, påpeger professoren.

Norge kan inspirere
Jacob Kjellberg mener, at politikerne i stedet burde kigge mod Norge.

Her har myndighederne fra starten af set på de enkelte restriktioner og deres effekt isoleret set, og man har ifølge Kjellberg haft befolkningens trivsel, minimering af smitten og økonomien for øje. De norske myndigheder har meget tydeligt beskrevet deres bud på, hvad effekten af de enkelte restriktionerne er, hvad konsekvensen for befolkningens mentale helbred er, og hvad de enkelte restriktioner betyder for økonomien.

Det har ifølge Jakob Kjellberg givet et bedre beslutningsgrundlag, for hvilke restriktioner man skulle implementere hvornår.

”Jeg mener, Norge har gjort noget helt rigtigt. Og det giver god mening, at man ikke ser sanktionerne fra dag til dag - for så følsom er udviklingen heller ikke, at man ikke kan indbygge nogle dages varsel,” sagde han.

”Jeg synes, man skylder at tage de samfundsfaglige hensyn med, og det er noget af det, de arbejder meget intenst med i Norge, som vi ikke rigtig for alvor er kommet til i Danmark. Men det kan jeg da bestemt kun støtte, hvis man vil arbejde i den retning."

Kræver yderligere viden
Han advarede dog imod at indføre et varslingssystem, hvis man ikke har tilstrækkelig viden at underbygge det med. Og her står Danmark lidt svagere end Norge, fordi vi ikke i samme grad har systematiseret vores viden.

”Jeg synes, det er fint med varslinger, og jeg vil også støtte det, hvis der kommer et system, der ligner det norske. Jeg tror, bare det er vigtigt, man tilpasser sit respons til den viden, man har på det givende tidspunkt,” sagde Jakob Kjellberg.

Han bliver bakket op af professor i statskunstskab og forsker i politisk adfærd ved Aarhus Universitet, Michael Bang Pedersen, der under høringen påpegede, at mere transparens i forhold til en strategi ville give befolkningen mere ejerskab og større motivation til at efterleve anbefalingerne.

Virksomheder efterlyser et smittebarometer
Også hos Dansk Erhverv blev det efterlyst, at virksomheder har mulighed for at forudse ”bare lidt”.

”Vores ønske er, at man i et samspil mellem Danmarks Statistik og et bedre datagrundlag kan lave et smittebarometer, som skal være dynamisk og vejledende. Det kunne give os - og ikke mindst virksomhederne - en indikation af, hvor vi ligger smittemæssigt og på den måde skabe en lille smule forudsigelighed,” sagde cheføkonom og repræsentant for Dansk Erhverv Torre Strand.

Ifølge ham er et samarbejde med Danmarks Statistik også afgørende for at arbejde hen imod ét centralt nøgletal, der kan give et billede af om smitten falder, eller om antallet af smittede stiger målt på smittebarometeret.

Et sådant barometer tager ifølge Torre Strand tid at bygge op, men han mener også, der er god grund til at lægge nogle kræfter i at øge datakvaliteten, fordi ingen kan spå om, hvor længe pandemien vare ved.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00