EL to år efter samtykkelov: Det er uforsvarligt at parkere voldtægtsofre på lange ventelister

For to år siden slog vi fast, at sex uden samtykke er voldtægt. At passivitet ikke er udtryk for samtykke, og at en sovende eller panikfrossen krop derfor ikke er til fri afbenyttelse.

Samtykkeloven har betydet, at flere har en forståelse og et sprog for, hvad de er blevet udsat for. For, at det ikke er i orden at vågne op med en anden persons krop oven på sin, selvom man ikke teknisk set har sagt ordet nej. At man godt kan blive voldtaget af en partner. Og at det er lige så normalt at reagere på et overgreb ved at fryse sammen, som det er at kæmpe med næb og kløer for at komme væk.

Derfor har samtykkeloven også været første skridt på vejen til et opgør med skyld og skam for voldtægtsofre. Skam, der måske forklarer, hvorfor langt størstedelen af ofrene aldrig anmelder deres overgreb til politiet.

Flere voldtægtsofre er klar til at række ud efter hjælp til at bearbejde deres traumer. Men ressourcerne har ikke fulgt med.

Pernille Skipper og Peder Hvelplund (EL)
Hhv. ligestillings- og sundhedsordfører

Flere er kommet ud i lyset

Der er et enormt mørketal, hvad angår voldtægter. Offerundersøgelser viser, at cirka 5.400 kvinder bliver voldtaget hvert år, og hertil skal vi også lægge mandlige voldtægtsofre. Alligevel plejer kun omkring 1.400 voldtægter at blive anmeldt hvert år.

Men siden samtykkelovens vedtagelse er flere kommet ud i lyset. Mens antallet af voldtægtsanmeldelser har ligget nogenlunde stabilt i løbet af de seneste år, steg det pludseligt til 2.167 i 2021 sammenlignet med 1.396 det forrige år. Et lignende billede tegner sig, hvad angår voldtægtssigtelser.

Det er isoleret set en god ting. For vi kan ikke løse problemerne, før vi anerkender, at de eksisterer og tør tale højt om dem. Det gør vi mere nu end nogensinde før. Det blev tydeligt under den danske #MeToo-bevægelse, at vi ikke længere tier om seksuelle overgreb eller forventer, at andre gør det.

Vi må ikke parkere voldtægtsofre

Det betyder samtidig, at flere voldtægtsofre er klar til at række ud efter hjælp til at bearbejde deres traumer. Men ressourcerne har ikke fulgt med, og ventelisterne på landets centre for seksuelle overgreb er blevet længere og længere.

Faktisk så lange, at ventelisten på Rigshospitalet nu helt lukker for voldtægtsofre, der ikke henvender sig akut. Samtidig skal Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb opsige halvdelen af deres psykologpersonale grundet manglende ressourcer.

Vi kan ikke tilbyde voldtægtsofre en udstrakt hånd for så bare at trække den til os igen, når de prøver at tage imod den.

Pernille Skipper og Peder Hvelplund (EL)
Hhv. ligestillings- og sundhedsordfører

Det må og kan vi ikke acceptere. For det er både fagligt uforsvarligt og politisk svagt, at vi parkerer voldtægtsofre på lange og lukningstruede ventelister, når de rækker ud efter hjælp. For da vi vedtog samtykkeloven, gjorde vi det også for at sende et signal om, at vi tager voldtægt og voldtægtsofre seriøst.

Det forpligter. Og arbejdet sluttede ikke for to år siden. Tværtimod bragte det en masse problemer frem i lyset, som vi nu skal håndtere. Vi kan ikke tilbyde voldtægtsofre en udstrakt hånd for så bare at trække den til os igen, når de prøver at tage imod den.

Derfor skal vi lytte til dem og til de læger, der fortæller os, at den nuværende situation er fagligt uforsvarlig. Voldtægtsofre skal hjælpes videre så hurtigt som muligt. Derfor handler det videre arbejde også om at sikre rettidig og rigtig hjælp til voldtægtsofre i stedet for at lade dem sejle deres egen sø, som vi altid har gjort.