Elbæks grønne Alternativ er det nye sort  

KLUMME: Uffe Elbæk og Alternativet er det nye sort blandt vælgerne. Men hvem er Alternativets vælgere mere præcist? Kenneth Thue Nielsen ser nærmere på det nye parti. 

Det er i dag 880 dage siden, at Uffe Elbæk og Josephine Fock i november 2013 præsenterede Alternativet for offentligheden. Stedet var Christiansborg. Og partiets politik - den var der ikke rigtigt. I stedet talte de om værdier, politiske manifester, værksteder og om open source politics.

De fleste trak på smilebåndet. For hvad var det egentligt, de ville? Hvem pegede de på? Hvad med skatten? Partiet måtte da have rede svar på de politiske journalisters rimelige spørgsmål.

Partiet dukkede op i Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålinger for første gang i januar 2015. Her blev det til 0,4 procent af stemmerne. Måneden efter var der opbakning fra en procent af vælgerne. Og i marts 2015 pludselig 1,8 procent. Folketingsvalget i juni 2015 gav 4,8 procent af stemmerne til Alternativet.

Og siden da har partiet oplevet en stille, men uafbrudt fremgang i meningsmålingerne. I Altingets seneste snit af meningsmålinger står partiet til at få syv procent af stemmerne.

Artiklen fortsætter under figuren

Hovedparten af Alternativets vælgere kommer fra Enhedslisten, Socialdemokraterne og til dels fra SF og Radikale. Partiet formår i mindre grad at hente stemmer fra højre side i Folketinget, men får dog nogle stemmer fra både Venstre og Dansk Folkeparti. 

Kvinde- og ungetække
Alternativet har den højeste andel af kvindelige vælgere af alle partier i Folketinget. Omkring 56 procent af partiets vælgere er således kvinder. Samtidig er over 40 procent af partiets vælgere er under 30 år. Og mere end to ud af tre af partiets vælgere er under 40 år.

Alternativet er dermed et af de partier, som har den yngste vælgerskare af partierne i Folketinget. Partiets appel til unge viser sig desuden ved, at 12 procent af alle vælgere under 30 år ville stemme på Alternativet, hvis der var folketingsvalg i morgen. Desuden er både studerende og veluddannede overrepræsenterede blandt partiets vælgere.  

Udbrud
Vi ser med jævne mellemrum, at et politisk parti pludselig stikker af fra deres normale leje i meningsmålingerne. Vi så det hos Radikale i perioden efter 2005-valget, hvor partiet i 2006 lå stabilt på den sjove side af ti procent i meningsmålingerne i over et halvt år.

Vi så det med SF og Søvndal, hvor partiet fra 2008 til 2010 pludselig fik mellem 15 og 20 procent af stemmerne. Og vi så det hos Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen, som i perioden fra marts 2013 og mere end et år frem stod til mellem ti og 14 procent af stemmerne. Og nu ser vi så et helt nyt parti, der stort set ikke har oplevet andet end fremgang, siden det gjorde sit indtog i meningsmålingerne.

Et spørgsmål om tillid
Det er ikke hverdagskost, at nye partier bliver opstillingsberettigede til folketingsvalg i Danmark. De fleste formår ikke at indsamle tilstrækkeligt med vælgererklæringer. Og de, der gør, har sjældent heldet med sig. Senest var Demokratisk Fornyelse på valgkortet i 1998 og Minoritetspartiet i 2005. Ingen af de to partier kom ind.

Men det gjorde Elbæks tropper. Hvorfor? To forsigtige bud herfra handler dels om partiets grønne profil og dels om vælgernes holdning til politikere.

Som Altinget tidligere har skrevet, er tilliden til de danske politikere dalet kraftigt siden 2007, hvor 70 procent af vælgerne havde ’meget stor’ eller ’ret stor’ tillid til danske politikere. I 2015 var det tal faldet til 28 procent. Så selvom det danske demokrati har det fint, når vi ser på stemmeprocenterne ved valg, så rammer Alternativet måske en nerve i dele af vælgerbefolkningen, når de taler om politiske laboratorier, borgerlaboratorier og om en ny politisk kultur i Danmark.

Desuden har partiet formået at markere sig tydeligt på et politikområde uden stor aktuel konkurrence. Alternativet har således opbygget en klar grøn profil inklusive tanker om økologi og bæredygtighed – politikområder med en særlig appel til netop unge og kvindelige vælgere.  

Alternativet har skubbet til det etablerede partisystem i Danmark. Hver gang nye partier kommer til, får vi ny inspiration til at reflektere over vores demokrati.

Og det uanset om det er Fælles Kurs og den karismatiske sømandsboss Preben Møller Hansen, der i en kort periode fra 1987 til 1988 lavede ramasjang på Christiansborg. Eller om det er Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som gav os et nyt partisystem i Danmark. For de fleste nye partier er Christiansborg en kort fornøjelse. For nogle få lykkes det at redefinere vores partisystem.

...

Fodnote: Analyserne bygger på de data Norstat har indsamlet for Altinget i perioden fra september 2015 til april 2016. I denne periode er der gennemført i 6.011 interview med danske vælgere. Ud af disse ville 249 stemme på Alternativet, hvis der var Folketingsvalg i morgen.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er cand.scient.pol., ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han er medforfatter til en række bøger om valgforskning og vælgeradfærdsteori. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Er du gammel nok til at stemme på SF? Er du gammel nok til at stemme på SF? Næste artikel Kenneth Thue: En lige højre til Venstre Kenneth Thue: En lige højre til Venstre
  • Anmeld

    hans preben pedersen.

    Tiden lærer alle sår !!!!....

    Det går for langsomt !!!!....Den grønne presse har ikke fattet hvor vigtigt det er vi får sadlet om fra giftigt samfund til giftfrit !!!!!....Vi har det så dejligt Å Å Å !!!!.... Men der skal sadles om inden det er sendt !!!!...hp.

  • Anmeld

    Bertel Johansen

    Ungdommeligt letsind

    Intet nyt under solen: Ungdommen har altid været letsindig og altid ladet sig forlede af vidtløftige guruer der lover et kommende nirvana blot vi følger. Der var åbenbart en god grund til at de gamle Grundlovsgivere holdt på en valgretsalder noget højere end 18 år. Da jeg var ung i 70-erne var alle SF´s vælgere også unge, og vi tegnede kurver over fremtiden, hvor SF senest i år 2000 ville være en majoritet. Ak ja. Men årene gør jo heldigvis næsten alle klogere, så magten ligger fortsat hos dem Helle Thorning Schmidt så rigtigt kaldte "de regeringsansvarlige og regeringsvillige." Og sådan går det nok også Elbæk, enten lærer han og hans disciple af virkeligheden, eller også overlever de som ungdommelig marginalitet ligesom SF m.fl.

  • Anmeld

    ole

    I bliver klogere

    Aternativet har gennemskuet gammelpartiers løgne

  • Anmeld

    Victor

    Alternativet - et sundt miljø er IKKE nok...

    Nuvel, er Alternativet vel nok det mest hotte politiske parti anno 2016 til trods for, at Alternativet er en politisk baby med "ble" på... men med STORE mangler.

    Skal Alternativet smide "ble´en", og blive et forankret og et etableret politisk parti fremadrettet, så er det ikke nok, at overleve på deres progressive grønne miljø politik alene...

    Helhedsorienteret, mangler Alternativet stadigvæk, at træde i karakter og præcisere deres overordnet samfundsøkonomiske politik på ældreområdet, erhvervspolitisk, skattepolitisk, socialpolitisk, samt på uddannelse,- forskning- , kultur- , samt ikke mindst kommunalpolitisk.

  • Anmeld

    Karen Melchior

    Principper er vigtige for vælgere

    Ønske eller løfte om reel forandring af vores samfund til det bedre med udgangspunkt i principper tiltrækker vælgerne.

    Det synes jeg at kunne læse udfra Troels Mylenbergs bog De Forreste, hvor han omkring 2008/9 interviewede partilederne dengang. Når jeg læser bogen, så ser jeg det som et fælles træk mellem SF (hot shots den gang), Enhedslisten (blev hotshots i 2013), Liberal Alliance (hotshots i 2015 (?)) og Radikale (blev til hot shots op til 2011 valgt ).

    For mig er udfordringen at forklare de kompromisser, som man indgår, når man har regeringsmagten på en måde, som kan føles og forstås. Politik bør være baseret på fakta og kompromisser, som Vestager siger i interviewet i bogen. Politik skal ikke handle om at få 90 mandater også tryne de andre, men om langvarige løsninger med bredt flertal - også selvom man ikke får det 100% som man vil have det.