Debat

Elberth: Så stærke er partierne på sociale medier

KLUMME: En af de vigtigste små kampe i kampen foregår i maskinrummene hos partierne, og især der, hvor de digitale kanoner skal lades med skyts. Benjamin Rud Elberth analyserer partiernes styrke på digitale medier lige nu.

Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll i Folketingssalen.&nbsp;<br>Liberal Alliances&nbsp;politikere er samlet set de dygtigste til sociale medier og til debatten blandt alle partier, skriver Benjamin Rud Elberth.&nbsp;
Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll i Folketingssalen. 
Liberal Alliances politikere er samlet set de dygtigste til sociale medier og til debatten blandt alle partier, skriver Benjamin Rud Elberth. 
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Benjamin Rud Elberth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bag ethvert populært politisk parti står der en stærk kampagneorganisation. Bag enhver succesfuld folketingspolitiker står der en dygtig rådgiver.

Nogle dygtigere end andre, og det har stor betydning i den lille kamp i kampen, om kampagneorganisationen og de digitale medarbejdere bag partiet er i gear, sultne og mestrer de ting, de skal.

Vi er i år 1 efter et folketingsvalg, og det betyder, at partierne skal til at lægge strategierne for, hvordan de vil angribe det næste. Her er partierne lige nu bedømt digitalt og med de vigtigste transfers og elementer, du skal lægge mærke til.

ALTERNATIVET
Har været flyvende i 2015, og dem man gerne ville have med til festen. Den sjoveste video i strømmen af politiske kampagnevideoer under Folketingsvalget. Det skæve indslag med sjove sko, da Folketinget åbnede. Det friske pust over land, der digitalt ramte ”nok er nok”-åren, der var blandt danskere, der ikke gider mere politisk fnidder og ønsker sig noget andet.

På nettet har Alternativet skabt sig et afsæt, hvor de kan positionere sig i forhold til den tillidskrise, der er mellem politikere og befolkning. Alternativet er stadig ikke det parti, der udvikler store, slagkraftige platforme og digitale kampagner båret af masser af kampagnekroner. De skal gøre det, de er bedst til: Helt væk fra digitale kravspecifikationer på et nyt forkromet website og helt ind i substansen omkring god tone, som de skal tage endnu mere ejerskab på og eksekvere til noget reel politik nu. Og så skal de generelt begynde at vise os reel politik i hvert eneste tweet og Facebook-status.

Uffe Elbæk mener meget om mange ting på sociale medier, og når man gør det, bliver det endnu tydeligere, at der ikke er en målrettet politisk spiseseddel. Vi skal helt derned i detaljerne, hvor det øverste fastgjorte tweet på Elbæks Twitter-profil er politiske mærkesager, uanset hvilket punkt Alternativet nu er nået til. Og så skal de generelt arbejde på i sekretariatet at lade være med at blive så mavesure, når de møder samme vilkår som alle andre partier, når de bliver kritiseret, når en journalist eller en redaktion ikke lige skriver det, de bad om mv. (I behøver heller ikke sms’e surt denne gang. Walk the talk, og det burde være relativt nemt, når man endda allerede har taget ejerskab på de sjoveste Nordqvist-sko :).

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Indbyd Løkke på sociale medier til et alternativt politisk laboratorium og vær hans advisory board om, hvordan man får alle til at bedrive #talop-kultur i den politiske debat. Han satte dagsorden med den alternative nytårstale. Men det burde være Alternativets nytårstale.

2.  Vis politisk retning digitalt. Ret Elbæks øverste tweet enten til en indbydelse til et politisk værksted, eller til en politisk spiseseddel med mærkesager, uanset om de er under udarbejdelse eller ej (og fortæl på alle sociale medier, hvad det er I står for politisk).

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Næste folketingsvalg vil være manddomstesten for Alternativet. For her skal partiet vise, hvilke politiske resultater vi så fik for at være så modige at deponere vores politiske mandat hos dem. Deres digitale valgkamp skal allerede nu spores ind på, at vælgerne skal kunne se, hvad de fik for deres stemme. Det kræver en digital kampagne, hvor man måske ikke ligefrem behøver som alle andre partier at fremlægge finansiering, men i det mindste, hvor man er kommet hen politisk siden det store ungdomsoprør i 2015.

RADIKALE
Pil op. Der er gode takter og har været det siden valget. Radikale lykkes med små preskampagner, og især Ida Auken og Sofie Carsten Nielsen er i gear på sociale medier. Morten Østergaards digitale skæbne ligner til forveksling Mette Frederiksens i forhold til Helle Thornings Facebook-fanantal, når Østergaard skal forsøge at leve op til ”Twitterdronningen” Vestagers store succes og følgerantal på sociale medier.

Han kan trøste sig med, at en stor del af Vestagers følgere er inaktive ”Twitter-æg”, som følger hende, fordi man de seneste 5-6 år er blevet spurgt, om man har lyst til at følge blandt andet Vestager, når man åbnede en ny dansk Twitter-profil. Mange folk har derfor trykket på følgerknappen, men har ikke ligefrem interageret med Vestager dagligt, når de er hoppet af platformen igen.

Det flytter dog ikke ved, at Twitter engang var Radikalt monopol, ligesom avanceret annoncering, re-targeting og målrettet databrug var noget, som Radikale var helt alene om - og deres glansnummer. Nu kan enhver kommunalkandidat tvære en cookie ud over en vælger og gøre det samme: Annoncere målrettet til en vælger, der allerede har vist interesse.

Når alle kan det, Radikale var alene om at kunne engang, betyder det, at Radikale skal søge nye veje til effekt og til at opfinde sig selv digitalt på ny – der var elementer af noget godt i chatmuligheder via deres website i 2015, men skal de trylle små kampagnemidler om til stemmer, som de har været så gode til tidligere, så skal de have Østergaard med for alvor. Og så skal de begynde at lave endnu flere større og længerevarende pres-kampagner på de mærkesager, som er grund-Radikale.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Lav føl-ordning og MUS-samtaler mellem Ida Auken og Morten Østergaard, så han kan komme i endnu højere digitalt gear.

2. Planlæg næste preskampagne. Helst noget med flygtninge, hvor der er en hel åben bane at spille på.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Østergaard skal bygges fundamentalt anderledes op. Og så skal der videreudvikles på teknologien oven på de der cookies, som alle efterhånden har kopieret. Den åbenlyse fordel, Radikale havde af bedre brug af data og ejerskab i Twitterland skal veksles til endnu flere kampagner a la #ikkeimitnavn og #meningerimyldretiden

VENSTRE
Når et parti vinder regeringsmagten efter en tid i opposition, vil der altid ske noget organisatorisk. Ministrene tager deres trofaste folk med sig til ministerierne, og nogle bliver tilbage i kampagneorganisationen. Det betyder også, at der som konsekvens bliver længere mellem kampagnefolkene, der ikke ryger med i ministerierne, og ministrene, som kampagnefolkene ellers var vant til at servicere som almindelige folketingsmedlemmer.

Den længere vej skal man ikke underkende effekten af. Den velsmurte kampagnemaskine bliver sværere at få til at kværne, når der bliver længere mellem tandhjulene i maskineriet. Og dørene mellem ministeren og ned til sekretariatet giver både en fysisk og en psykisk afstand, der i sidste ende blandt andet bevirker, at ministrene simpelthen bliver svagere på deres sociale medier. For hjælpen er længere væk.

I Venstre har der været gang i såvel svingdøre som i transfervinduet. En af de tungeste kampagnedrenge, Claus Horsted, er røget til Radius Kommunikation. Dygtige Jonas Haugegaard fra det digitale team er skiftet til Nykredit. Tweetende meningsdanner Nis Peter Kolby er ligeledes røget til finanssektoren. Og generelt spores der en anelse metaltræthed i Venstre (Indsæt selv finurligt ordspil omkring flygtninge og smykker).

Digital chef Henrik Andersen er som altid et sikkert holdepunkt og garant for kvalitet. Så længe han er i maskinrummet, kommer de aldrig for alvor til skade, og deres kampagner og digitale tryk holder et godt grundniveau.

Kigger man på Venstre generelt, er et par ministre stået helt af social media-strømmen og virker nærmest som i dvale – den går ikke, når meningsmålingerne ligger så lavt, og der er så mange svære sager. Det er ikke nok, at Løkke og Pind er på banen, selvom de er der massivt. Se, hvad der skete for S, da Heunicke, Engelbrecht og Dan Jørgensen (og Gjerskov og Karen Hækkerup) var de eneste ministre, der for alvor kastede sig ind i kampen som ministre på sociale medier mellem 2011-2014.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Partisekretær Claus Richter skal rekruttere lidt nyt blod til kampagneholdet og indkalde til teambuilding-tur, så kampagnefolkene kan mærke deres væren i verden og begynde at tænke kommunalvalg 2017 og folketingsvalg 2018.

2.  Der skal indkaldes til lidt træning af ministerholdet og deres særlige rådgivere til at forstå, hvordan de støtter den fælles sag og får minister-ansvaret til at spille sammen med, at der også er meningsmålinger i næste uge. Det er der, man laver ”masterclass for ministre” og giver dem fem tommelfingerregler og inspiration til at komme videre på sociale medier.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Venstre skal i gang med at samle leads frem til næste folketingsvalg, altså endnu flere følgere, der skal mobiliseres en for en. Skal Løkke være spidskandidat til næste valg, skal de også forberede sig helt fundamentalt anderledes på, at der sidder en Thor Möger i kampagneværkstedet hos S.

Kigger man på valgkampen 2015, blev V faktisk udmanøvreret på den negative kampagnefront og kun reddet på målstregen af, at de havde så mange V-krigere i form af Pind, Løkke, Geertsen, Thomas Danielsen m.fl. Man kan ikke nøjes med at køre positiv kampagne i Danmark, hvis man selv har dårlige sager – for så bliver Løkke en ”sitting duck” og et kampagne-mål for S igen. Især hvis Venstre har så løst et forhold til de cases, de laver kampagne på, som de har haft de seneste par år.

Skal der ikke gå panorama og tillidskrise i den, så skal V skabe en digital strategi, der matcher S-kampagneapparatet også på den negative front. Det kunne de, da de lavede kampagner mod Søvndal og Thorning som Tjekligefakta.dk og ”Bag Facaden”. De skal genopfinde det negative spor.

SF
Den ene halvdel af makkerskabet Sune Prahl/Thomas Brahm, der udgjorde en god akse i SF-kampagne-motoren er væk. Og med Brahm ude af kampagnekontoret, skal SF forstå at bygge videre på, at de overlevede et folketingsvalg uden at nedsmelte.

Nu har de fodfæste, og de skal glæde sig over, at de langsomt er i fremgang. Udfordrerrollen er ledig, og Pia Olsen Dyhr er blevet så stærk og så garvet - også på sociale medier - at de kan begynde at ”vækste”, som man ville sige i en privat, mellemstor virksomhed, hvis man havde konsolideret sig efter en finanskrise, kiggede fremad på en forretningsplan, og den administrerende direktør havde rystet startvanskelighederne af sig.

SF skal politisk udvælge sig nogle gode, tunge mærkesager til at kommunikere på alle flader og ikke satse for meget på noget nyt, og så skal de begynde at vise, at de har sult til at debattere deres mærkesager. Det kan de godt med en god base af Lisbeth Bech Poulsen, Karsten Hønge og Jonas Dahl blandt andre.

Pengene er stadig små, så det skal stadig være ”fornuftig vækst uden de store satsninger”. Der skal ikke investeres i nye, store kampagneformer, men SF skal til gengæld være lige så vågne til at gribe dagsordener, som da de highjackede Radikales nye kampagneudtryk, og lod Pia Olsen Dyhr smøge ærmerne op i samme kampagne-setting som Morten Østergaard for et par år siden. Der må gerne laves små frække kampagner, som da Margrethe Auken var en talende valgplakat, eller da de som eneste parti i retsforbeholdsafstemningen turde gå i clinch med Kirsten Birgit fra Radio 24/7.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Indkald Snapchat-Teis til at holde oplæg for gruppen, så SF kan tage ejerskab på Snapchat, hvor intet parti endnu har knækket koden, selvom det er i voldsom vækst i Danmark. Og kig generelt på små frække muligheder. Der skal skabes opmærksomhed med små midler.

2. Lav en strategi og en drejebog frem til næste valg. Når man har konsolideret forretningen er det tid til at lave forretningsplan for den næste periode.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
SF har lidt for langt mellem de gode kampagner, og deres politikere mangler noget indhold at smide rundt i kanalerne. Og så virker deres strategi stadig lidt for løs. De samler ikke for alvor mange Facebook-følgere, som da Villy Søvndal var stærkest, og der er langt mellem lead-kampagnerne. Der skal tegnes en drejebog på et stykke papir, og så skal der gang i de små kampagner, som de var gode til under Søvndal.

SOCIALDEMOKRATERNE
Socialdemokraternes kampagneapparat er faktisk det kontor, der er mest præget af kontinuitet. Det er de samme mennesker, der sidder på posterne, og nu med betydelig erfaring.

Lars Midtiby, partisekretær siden 2007, og siden 2014 flankeret af enfant terrible Thor Möger, der giver kampagnerne så negativt swung, at Hr. og Fru Danmark kan mærke kinderne blusse helt ud i stuerne, når Løkke får en digital lussing. Midtiby ved stadig, hvordan man vinder valg, og han er så driftsikker i organisationen og i forhold til pressen, at Socialdemokraterne ikke bliver overrasket af noget som helst.

Midtiby fortjener respekt for det lange seje træk, han har taget for at gøre Socialdemokraterne til en kampagneorganisation, og han har efterhånden styrke og ro nok til at spise de andre partisekretærer til morgenmad. Lisbeth Kjær er webansvarlig siden 2012, nu med en valgkamp på generaliebladet, og de trykte medier er i samme kyndige hænder, som de har været i mange, mange år.

Til gengæld har S blødt enmandshæren, presserådgiver David Tarp til Microsoft, og det er et kæmpe tab, fordi han som ingen andre kunne fylde hele meningsdannerland på Twitter og inde fra Christiansborgs pressetjeneste forstod at give journalisterne alle de gode lunser til at lave forargelses-artiklerne om modstanderne. Den tjans ser det ud til, at Mads Kolby skal overtage – tidligere journalist på Berlingske Business, og det kan godt lykkes, hvis Tarp sikrer overleveringen. Der er både hjerne og hjerte og digital kompetence.

S-organisationen ser skræmmende stærk ud. De er med fremgang under valgkampen ikke skåret i partistøtte, som mange andre partier er, og deres (dog nye) formand er fortsat pakket godt af Martin Rossen, der kan det politiske spil til fingerspidserne, (og så er den stærke ”pollster”, Jesper Claus Larsen, også vendt hjem efter et karrieresidespring). Lars Midtiby har således tropperne og erfaringen til at drive Løkke ud af regeringskontorerne. Nu skal strategien bare laves, og politiken holdes. Mon ikke vi kommer til at se gen-etableringen af ”permanent kampagne”, når vi kommer tættere på et kommunalvalg, som S gennemførte i årene fra 2008-2012 med stor succes.

De har alle skabelonerne til det. De må have interne tal i S, der viser, at negativ kampagne på digitale medier mod DF kan betale sig. For ellers er det uforståeligt, hvorfor de bruger så mange kræfter på det. Til gengæld må man give S, at når de laver et digitalt tryk, så bliver det til politisk pres, fordi deres politikere er så disciplinerede, når de deler. S har dog et kæmpe smertensbarn: Formanden har ingen digital dna. Var medlemmerne og campaignerne i partiet utilfredse med, at Helle Thorning var så inaktiv som statsminister på sociale medier, vil det potentielt kun blive værre med Mette Frederiksen, hvis de ikke får hende i gang.

Hun er ikke på Twitter, ikke på Instagram, sparsomt og meget lille på Facebook – det vil blive et problem i længden. Og det vil bidrage til, at Løkkes rækkevidde lige nu overtrumfer Frederiksens konsekvent, og potentielt bidrage til, at vi vil begynde at tale om i medierne, at hun er usynlig. Den var Helle Thorning også igennem i 2008. Det bliver ikke bedre af, at en række tidligere ministre er stået af og ikke kan finde deres ben. Det skal de se at få fundet.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Bur Mette Frederiksen inde med to forskere og tre digitale eksperter, indtil hun anerkender virkningen af sociale medier og forstår dem. Rossen må gerne lytte ved døren.

2.  Lars Midtiby skal trykke på ”permanent kampagne”-knappen. Det kan hans folk til fingerspidserne. Og det vil fjerne murren i krogene i kampagneorganisationen, når de ikke føler sig hørt politisk.

3. De tidligere ministre skal bruge tyve minutter med webredaktøren på at aftale, hvordan de kommer videre herfra. Altså hvis de stadig kan huske deres kodeord til deres sociale medier. Der er et par tidligere ministre, der skal tage skridtet fra ”sociale medier er jo bare et supplement” til at se, hvordan andre politikere bruger det som hovedkanal - og klassiske medier som et supplement.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Formanden skal bygges op, og drejebogen skal laves. Der er et vigtigt kommunalvalg i 2017, der skal vindes, men det bliver en ren hygger, hvis den permanente kampagne kommer i gang igen, og DF ikke bliver stærkere på den kommunale kampagne. S kan som en anden bjergrytter med overskud sætte sig ned, velvidende at de har diamanter i benene og se på, hvornår modstanderne bliver slidt op, så de kan rykke på det rigtige tidspunkt. Det er Team Sky, når de er bedst. De mangler bare Froome.

KONSERVATIVE
Der er gode takter. Konservative virker faktisk som om, på trods af konsekvent dårlige målinger, at de har fat i noget digitalt. Naser Khader er god og skaber dønninger på Facebook. Jarlov er altid god. Pape er blevet bedre. Brian Mikkelsen kan godt. Mette Abildgaard tænker også digitalt.

Men på en eller anden måde har Konservative bare en evne til at spare enten korrekturgangen væk, eller også mangler de den profil, der rækker hånden op i den kreative proces og siger ”Det der lyder godt, men tror I ikke, at der er nogen, der vil tænke …”.

Man kan næsten altid være sikker på, at den fede kampagnefilm også lige indeholder et klip med Brian Mikkelsen, der kører uden sele, eller at de har brugt et amerikansk stockphoto til at vise glade danske forbrugere. Det er et stort tab for K og en tilsvarende stor gevinst for Dansk Industri, at tidligere pressemand Tim Smidemann er væk. Men grundstammen på kontoret er altså ikke helt uerfarne, og de kan i hvert fald trække på noget erfaring fra lidt småfallerede kampagner som dem om Nazi-islamisme mv.

Hvor skal de så hen? Ja, hvad med noget politik og nogle politiske præcise udmeldinger og endnu mere aktivitet? For det har de konsekvent brug for – kig på Khader, der præsterede at mene så meget på sin Facebook-side, at han mellem jul og nytår var hovedkilde i både et indslag om Christian Mørks ringe til Inger Støjberg og efterfølgende noget endnu mere politisk.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Find den mand eller kvinde, der får mest ondt i maven, når der er en kommafejl, og lad den person se hver eneste kampagne og udspil til allersidst. Bare lige for at tjekke.

2.  Lad Naser Khader eller Rasmus Jarlov holde oplæg for resten af gruppen om, hvordan man vinder citat-tid ved at mene noget kernekonservativt på de rigtige tidspunkter på sine sociale medier, når resten af partierne holder badeferie. Det er ren teknik.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Is i maven. Post noget kernekonservativt. Få Pape endnu mere i spil. Stop. Nazi-islamisme især.

Dansk Folkeparti
Forestil dig et Dansk Folkeparti på sociale medier, der ikke havde en sag hver måned med en eller anden parti-tosse, der skrev noget, der er totalt over grænsen. Og hvis de havde en strøm af web-indhold, som deres dygtigste politikere kunne smide af sted.

Godt nok har de fundet ud af at skrive på billeder, så de bliver halv-gode webgrafikker, men der er stadig kvantespring op til, hvad f.eks. LA kan visuelt med infografikker og kampagnemateriale. Havde de styr på de to ting, ville de andre partier få endnu mere baghjul, end de får nu.

Dansk Folkeparti ejer rigtig mange af kommentarfelterne på Facebook, til gengæld har de alt for mange sympatisører, der er i #idiotermedinternet-segmentet. Det skader dem og minder hele tiden danskerne om, at der i krogene af partiet er noget landsbytosseri. Til gengæld er der rigtig meget godt at sige om både Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup m.fl., der med et par dygtige rådgivere klarer sig bedre og bedre. Der sidder en Martin Arnoldus og trækker i et par tråde her og der.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Der skal laves webindhold og gerne langt pænere og mere effektivt, end det, der bliver postet lige nu.

2.  Få DF’erne lokalt til at lade være med at trykke på knapper, de ikke kan forstå konsekvensen af at trykke på.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Dansk Folkeparti mangler et kampagnespor. Noget, der er langt pænere og mere effektivt visuelt. De er kommet langt i forståelsen internt i partiet, men de mangler at komme ind i 2016 med teknologi, fonte, farver og ”content”. Dansk Folkeparti laver indhold, men de laver ikke webindhold, der flyver i et effektivt kampagnespor.

LIBERAL ALLIANCE
Bliver bare stærkere og stærkere på nettet. Deres politikere er samlet set de dygtigste til sociale medier og til debatten blandt alle partier. De får flere og flere følgere, partiet producerer rigtig meget godt indhold, som politikerne kan gøre brug af, kampagnerne er stramme og skåret rigtig fint. Det visuelle er i top.

De er førerpartiet, som de andre skal forsøge at indhente. Til gengæld kommer der et kommunalvalg, hvor de ikke er så stærke. Det største problem lige nu er egentlig engagementet – for der er en tendens til, at nogle af profilerne kobler helt af og holder lange pauser. Det gør dem usynlige i perioder. Til gengæld er de af og til alt for hurtige på knapperne og ender i nogle mærkelige diskussioner. Med mindre partiet kan måle, at det skulle være en fordel for dem, at Joachim B. Olsen hylder selvtægt, hvis hans postkasse bliver sprængt i luften nytårsaften, og at Anders Samuelsen får smidt et par håbløse opdateringer af sted, blandt andet omkring et københavnsk cykelstativ, der vist ikke var vendt forkert alligevel, så skal de få de der sidste finker af panden lukket ned. Samuelsen har en tendens til at bruge sine sociale medier, så han virker unødigt konfrontatorisk – det skal partiet også tænke over, hvis de går i topskattekrig med DF og Løkke i foråret.

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Giv lige hinanden en runde high five og nyd førerpositionen som bedste parti.

2. Få styr på det sidste af drengerøvsgenet hos politikerne og Anders Samuelsen, så de debatterer lige til kanten, men ikke ender med at minde os om LA, da de var i landsbytossekategorien.

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Fortsæt. Der er bygget rigtig meget godt op, og kampagnesporene er tydelige og skarpe, ligesom meningsmålingerne er stabile og giver ro på bagsmækken.

Der kommer et kommunalvalg i 2017, hvor LA gerne må blive langt større, end de er lokalt, og det er en svær opgave, når talenterne lokalt er unge og uprøvede. Og så skal de lave konstruktive kampagnespor, der sikrer, at deres politikere poster noget præcist helt ned i den debat, vi skal have om topskattelettelserne lige om lidt. Det kræver stringent kommunikation.

ENHEDSLISTEN
Har man prøvet at arbejde i en NGO, ved man, at det er let at lave de hurtige små indignationskampagner og underskriftsindsamlinger, men svært at få planlagt en tydelig langsigtet fortælling og et præcist kampagnespor uden fejl.

Hver eneste gang, man har fået skrevet noget, der ligner et beslutningsreferat, er der en eller anden i organisationen, der vil diskutere elementer, der ellers blev vedtaget på første møde, da man lagde grunden til kampagnen.

Enhedslisten har NGO-træk. De er det unge rebelparti på sociale medier, som altid er kendetegnet ved, at det er indignationen, der skal mobilisere vælgerne igennem politikerne som profiler og med små hurtige nålestik. Og det gør de godt digitalt. Men det er svært at se et langsigtet digitalt kampagnespor, og når de forsøger, er kampagnerne enten små-usynlige eller fejlbehæftede.

Det er heller ikke fra Liste Ø, vi ser de pæne kampagnevideoer eller flotte websites. Der er succes med små fremstød som ”Stop Pensionshykleri”, men alt for langt til nogle større, længerevarende spor.

Pernille Skipper er blevet en af de allerstærkeste politikere på sociale medier, og det er nødvendigt, når Johanne Schmidt-Nielsen indiskutabelt er ude af spillet ved næste folketingsvalg på grund af Enhedslistens rotationsprincip. Derfor skal arvtager Pernille Skipper bygges endnu mere op. Også Pelle Dragsted er alle vegne digitalt og virker rigtig sulten.

Til gengæld har synligheden hos Stine Brix og Nicolai Villumsen m.fl. faretruende pil ned, og tomrummet efter Rosa Lund er tydeligt. Organisatorisk er det stadig presserådgiver Emil Nielsen, der kører negativt tryk på især Twitter, og til en grad, så de hos blandt andre SF fortæller ham åbent, at han burde lægge en anelse mere bånd på sig selv.

Det er svært at få sympati med Enhedslisten, når Emil Nielsen gerne vil lægge tryk på, at han er blevet blokeret af Søren Pind på Twitter, når han har en tendens til at slå så hårdt og udstille de andre partier så meget med sine tweets.  

Forslag til næste kampagne/gruppemøde
1. Få lige de sidste politikere med. Skipper må ikke blive en enmandshær.

2. Makkerparret Dragsted/Skipper er interessant, fordi det også giver mændene nogle at spejle sig i på sociale medier. Der er en grund til, at de bedste organisationer på Facebook har en collage af unge, gamle, kvinder og mænd i coverbilledet, så man kan spejle sig i en som sig selv. Kan det udvikles mere?  

Hvad skal de se på frem mod næste valg, der begynder nu?
Byg et langsigtet kampagnespor. Det vil kræve lang tid for Enhedslisten at lave et slagkraftigt folketingsvalg og yde reel modstand digitalt, med mindre de bare vil satse på enkeltpersoner. Men den strategi er tvivlsom, når de andre partier skaffer sig så stor rækkevidde, som de gør, og efterhånden som DF og LA fylder flere og flere kommentarfelter på Facebook.

---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Fhv. seniorkorrespondent, Den Korte Weekendavis på Radio24syv
journalist

0:000:00