Portræt af den storskæggede spindoktor, som skal sikre Ellemann-Jensen magten

Når nye ministre træder til, skal de udpege en særlig rådgiver. Nogle vælger gerne folk fra pressen, mens andre afsøger partiorganisationen.

Da Jakob Ellemann-Jensen forrige maj blev udnævnt til miljø- og fødevareminister, fulgte han sidstnævnte tradition. 

Valget faldt på Jesper Kraft, der dengang var politisk chef i Venstres berømte og berygtede presseafdeling, Center for Kommunikation og Politik.

Jesper Kraft er en politisk encyklopædi på to ben med et enormt flair for substansen og en mindst lige så veludviklet humoristisk sans som sin chef. Men han er også en egensindig fyr med en lidt kantet facon, som nogle slår sig på, andre bliver dybt imponerede af, men ingen undgår at lægge mærke til, vurderer en lang række af de kilder, Altinget har talt med. 

Jesper Kraft og Jakob Ellemann-Jensens makkerskab ophørte i første omgang med regeringsskiftet, men da Ellemann-Jensen i efteråret blev valgt til Venstre-formand, hentede han Kraft ind igen. Denne gang i en potentielt langt mere afgørende funktion.

Som Venstre-formandens højre hånd skal han rådgive Ellemann-Jensen, mens han kæmper for at samle både sit parti og den borgerlige blok, og, når den tid kommer, for at fiske de berømte nøgler til Statsministeriet op af Mette Frederiksens lomme.

Værdipolitisk drevet
Det siges om Jesper Kraft, at han kender alle de forskellige positioner internt i Venstre, og at han kan forudsige, hvad alle fra Jan E. Jørgensen til Inger Støjberg mener om ethvert politisk emne.

Men særligt værdipolitikken interesser ham personligt, og i første omgang kan det vise sig som en af hans mest centrale forcer som Ellemann-Jensens consigliere.

I kølvandet på folketingsvalget i fjor udviklede Venstre sig fra at være et parti til at være en slagmark for fløjkrigere. Så da Ellemann-Jensen i september blev valgt som formand, var det ikke mindst håbet, at han kunne forsone de stridende parter.

At det er en stor opgave, der ikke løses med et knips med fingrene, har tiden efter formandsvalget vist. Modstridende meldinger i pressen efter en undersøgelse af danskernes syn på muslimer og Marcus Knuths partihop til De Konservative er blot to beviser på det.

Ellemann-Jensen får uden tvivl brug for Jesper Krafts særlige politiske overblik, når han i de kommende år skal navigere i Venstres oprørte værdipolitiske farvand. 

Netop de evner har Venstre allerede gjort brug af før. Jesper Kraft, der dengang var ansat som politisk konsulent i Venstre, var en af nøglepersonerne bag Venstres rets- og udlændingepolitik fra 2014, "Danmark - For dem, der kan og vil".

Nu skal Jesper Kraft, der ifølge flere kilder selv skal placeres på det yderste værdipolitiske højre i Venstre, sætte ord på og politik bag Ellemann-Jensens overskrifter om den glade og positive borgerlighed.

Pinds discipel
Jesper Krafts vej ind i politik begyndte, da han i 2003 startede på jura på Københavns Universitet. Indtil da havde han kun haft en almindelig sund interesse for politik og ikke som så mange andre i magtens topcirkler deltaget i eksempelvis ungdomspolitik. 

Men på universitetet mødte han den nu tidligere justitsminister Søren Pind, der underviste det spæde juratalent i faget statsret.

Jesper Kraft gjorde hurtigt stort indtryk på underviseren. Han var både begavet, interesseret og morsom og løftede gerne stemningen i undervisningslokalet, husker Pind.

Kraft udfordrede i timerne ofte den tolv år ældre underviser med juridiske dilemmaer, og særligt et bestemt vanskeligt spørgsmål angående den kommunale skatteudskrivningsret voldte til elevens store begejstring Søren Pind så meget besvær, at han gentagne gange måtte udskyde sit svar.

Da det havde stået på i nogle uger, ringede Jesper Kraft til sidst en lørdag formiddag ind til DR, hvor han blev stillet direkte igennem til Søren Pind, som var paneldeltager i Mads og Monopolet, og gentog sit spørgsmål live i æteren.

Blækspruttefunktion i Venstre
Trods godmodige drillerier kom de to excentrikere godt ud af det med hinanden, og under studietiden spurgte Jesper Kraft, om Søren Pind kunne hjælpe ham med at finde et job i centraladministrationen.

Men det var først, da Pind år efter igen mødte Kraft på en frokostrestaurant, at han tilbød ham en stilling som student i Venstre.

Han advarede ham dog samtidig om, at det ikke var alle blækspruttejobbets opgaver, der ville blive lige interessante for det juridiske stortalent. Jesper Kraft takkede alligevel ja, og i årene efter hørte man trods en tydelig gensidig respekt ofte de to skændes "som et gammelt ægtepar".

Nogle gange om politik, men lige så ofte om, hvorvidt Kraft skulle eller ikke skulle samle Pinds skjorter op fra rens, agere personlig chauffør eller som ved et enkelt tilfælde slæbe et særdeles tungt tæppe købt på auktion op ad trapperne til Pinds lejlighed. Det skulle Kraft som regel.