Ellen Trane giver kommunerne opsang: Udnyt loven

PÅMINDELSE: I et brev minder undervisningsministeren landets kommuner om, at der er muligheder for at gøre skoledagene kortere. Konservative er ikke tilfredse og kalder Ellen Trane Nørby (V) i samråd.

"Der er nogle steder, hvor der er brug for at få balance mellem skoledagen og fritidslivet til at hænge bedre sammen," siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) som begrundelse for, at hun nu sender et brev til landets 98 kommuner.
"Der er nogle steder, hvor der er brug for at få balance mellem skoledagen og fritidslivet til at hænge bedre sammen," siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) som begrundelse for, at hun nu sender et brev til landets 98 kommuner.Foto: Kasper Kaasgaard/Altinget
Kasper Kaasgaard

En række eksempler på meget lange skoledage for landets folkeskoleelever har fået debatten til at rase om effekterne af folkeskolereformen.

Som svar sender undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu et brev til alle landets kommuner. Det blev hun og folkeskoleforligskredsen enige om i dag.

Brevet minder kommunerne om de muligheder, loven giver den enkelte kommune for at tilpasse skoledagene.

”Vi gør opmærksom på de mange store fleksibilitetsrammer, der er i loven. Både for at konvertere noget af den understøttende undervisning til to-lærerordninger eller på andre måder ud fra pædagogiske hensyn vurdere, at undervisningen kan tilrettelægges på en anden måde,” siger Ellen Trane Nørby.

Jeg tror på, vi kan få en bedre folkeskole, hvis man ude lokalt påtager sig det ansvar, som friheden i loven giver.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister

Den understøttende undervisning ligger typisk efter de almindelige timer. Hvis den lægges sammen med anden undervisning, kan skoledagene derfor gøres kortere.

Ingen nye tiltag
En anden mulighed for kommunerne er at gøre skoleåret længere. Det står nemlig ingen steder i loven, at et skoleår skal være 200 dage, pointerer ministeren.

Begge ordninger er allerede blevet udnyttet rundtom i landet, og med brevet ønsker forligspartierne at minde de resterende kommuner om de muligheder, der ligger i loven.

Der er altså ikke tale om nye muligheder til kommunerne. Når nogle kommuner kan få det til at fungere, bør alle kunne, er konklusionen fra forligspartierne.

”Alt det, vi peger på, er en del af reformen. Der er ikke noget nyt i det, det bliver bare ikke brugt,” siger Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, mener også, at brevet er nødvendigt.

”Det er kommet bag på mig, at de metoder, man har haft med to-voksenordninger eller lektiecaféerne, ikke helt er blevet udnyttet. Det går vi ud og præciserer nu. Det er muligt at veksle de lange skoledage, hvis skolerne har lyst,” siger Jacob Mark.

Ikke opbakning fra K
De Konservative, der gik med i folkeskoleforliget trods modstand mod de tvungne lektiecaféer, støtter ikke op om brevet til kommunerne.

Partiet mener ikke, at et brev er nok til at løse problemerne. Derfor har undervisningsordfører Mai Mercado kaldt ministeren i samråd om de lange skoledage.

Ellen Trane Nørby holder dog fast i, at loven giver muligheder nok, som den ser ud i dag.

”Jeg tror på, vi kan få en bedre folkeskole, hvis man ude lokalt påtager sig det ansvar, som friheden i loven giver,” siger hun.

Partierne, der har været med til at sende brevet, er Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale og SF. Læs brevet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

0:000:00