Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Elon Musk har global kultstatus. Nu ejer han magtens netværk

Kultfiguren Elon Musk har købt Twitter for den nette sum af 305 milliarder danske kroner. Kun ni procent af den danske befolkning er dagligt på Twitter, så hvorfor interessere sig så meget for ham? Det er der flere årsager til.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Twitter er som social medieplatform, hvad man kalder en fætter/kusine-fest for politikere, mediefolk, lobbyister, civilsamfundsledere og organisations-topfolk. Det er stedet hvor magtens aktører inklusive statsledere, præsidenter og premierministre lægger deres kommentarer ud til aktuelle begivenheder og iagttager hinandens aktiviteter.

Det er her magtens stammedans om opmærksomhed og påvirkning af samfundet og hinanden finder sted. Det er her hvor høj og lav også uden for magtens indercirkler nysgerrigt kan kigge med og kommentere. Her hvor de kloge bemærkninger og sympatiske begivenheder likes og de kontroversielle debatteres. Hvor antallet af følgere har en helt særlig handelsværdi. Hvor de korte, skarpe meninger og budskaber, sympatier og antipatier udfolder sig inden for rammerne af stærkt begrænsede tilladte mængder af ord og billeder.

Denne magtens kommunikationskanal har nu fået ny eneejer. Kultfiguren Elon Musk har købt Twitter for den nette sum af 305 milliarder danske kroner. Kun ni procent af den danske befolkning er dagligt på Twitter, mens tallene for Facebook er 66 procent, for Instagram 32 procent, for YouTube 29 og for Snapchat 26 procent. Så hvorfor interessere sig så meget for Elon Musk?

Han har sagt, at han vil offentliggøre Twitters kode og skabe maksimal transparens omkring dens anbefalingsalgoritme. Nok ikke en glad nyhed for Facebooks Mark Zuckerberg.

Lisbeth Knudsen

Fordi der ikke er tale om en hvilken som helst virksomhed, og fordi der er tale om verdens største opkøb foretaget af en enkelt mand, som nu ejer adgangen til 217 millioner daglige brugere globalt på Twitter. Fordi der ikke er tale om en hvilken som helst mand, men verdens rigeste. En mand, der skulle være personligt god for en formue på 1.856 milliarder danske kroner, takket være blandt andet hans ejerskab af Tesla og hans private rumfartsselskab SpaceX.

Han har så lige købt Twitter temmelig dyrt for 305 milliarder kroner, selv om selskabet faktisk genererede et underskud på 1,5 milliarder kroner i 2021. Han skaffer selv størstedelen af finansieringen af købet af egne midler og resten er et lån med garanti i hans aktier i Tesla. Og manden selv – han har 80 millioner følgere, så der er et temmelig stort antal fans i hans kult-base.

Han har tænkt sig nu at afnotere Twitter og gøre virksomheden helt til hans egen private. ”Jeg er ligeglad med økonomien,” sagde han til en konference tidligere på måneden. ”Dette er bare min stærke, intuitive fornemmelse af, at det at have en offentlig platform, der er maksimalt betroet og bredt inkluderende, er ekstremt vigtig for civilisationens fremtid.” Ja, selvfølgelig intet mindre.

Han har sagt, at han vil offentliggøre Twitters kode og skabe maksimal transparens omkring dens anbefalingsalgoritme. Nok ikke en glad nyhed for Facebooks Mark Zuckerberg. Han foreslår at autentificere alle brugere og erklærer at ville ”besejre spambots”. Han vil være ytringsfriheds fanebærer og ekstremist. Han hader moderation og censur på nettet og vil være forsigtig med at fjerne indhold. Måske forståeligt med nogle af hans egne tweets in mente. I første halvdel af 2021 fjernede Twitter alene 5,9 millioner opslag. I samme periode blev 1,2 millioner konti suspenderet.

New York Times har beskrevet ham som "på én gang en kapitalistisk helt, en glossy magasinberømthed og en bombekastende trold". Hans meddelelser af ofte besynderlig karakter på netop Twitter har givet ham kult-lignende status. Han har røget hash under optagelse af en podcast, han tweeter, hvad han vil (inklusive ubegrundede anklager om pædofili), og i 2018 vakte han forargelse (og et fald i aktier), da han beklagede analytikeres "kedelige og langhårede" spørgsmål. Traditionelle investorer ser ham som farlig og flygtig - mens hans tilhængere betragter ham som forfriskende, original og visionær.

Tre dage efter, at hans elbil, Teslaen, blev den femte virksomhed i historien, der blev vurderet til over en milliard dollars i oktober 2021, tweetede Musk: ”Jeg tænker på at starte et nyt universitet: Texas Institute of Technology & Science”. Opfølgningen kom øjeblikke senere: "Det vil have episk gennemslagskraft. Blive universelt beundret." Derefter fulgte denne melding: "Undervisningen er i ”Dogecoin”, og du får rabat, hvis du har en hund."

Det er meget svært at overdrive, når man skal beskrive Elon Musk.

Lisbeth Knudsen

For få dage siden blev en diskussion mellem Microsoft-stifter, Bill Gates, og Elon Musk lækket. Gates ville have Musk med på et klimafilantropisk projekt. Musk var sur over, at Gates efter hans opfattelse spekulerede mod Tesla-aktien, og meddelte at hans elbil-virksomhed havde gjort mere for klimaet end Bill Gates filantropi. Og så blev Gates lige barnligt moppet på Twitter med et meme, der fik 1,4 millioner likes, om at Gates vist lige havde brug for at tabe sig.

Det er meget svært at overdrive, når man skal beskrive Elon Musk. En mand med en plan for at sende mennesker til planeten Mars i 2029 for med tiden at opbygge en bæredygtig by på Mars. Mennesket skal være en multiplanetær art, har han udtalt, og når jorden er truet, så skal mennesket have en alternativ mulighed. Musk har sat sig selv en deadline for en selvejende Mars-by med en million mennesker i 2050. Om byen så også skal rumme ham selv og hans ifølge Wikipedia to ekskoner, to ekskærester og hans indtil nu otte børn er uvist.

Elon Musk er manden, der sidder i spidsen for vor tids mest disruptive industrier. Gennem hans rumprojekt SpaceX, har han demokratiseret adgangen til rummet og bragt sin privatejede virksomhed ind i et sandt rumkapløb med andre rigmænd og indgået et tæt samarbejde med den officielle amerikanske rumfartsorganisation, NASA. Hans Boring-firma har til opgave at revolutionere rejser ved at gøre vakuumdrevne, ultra-højhastighedstransportsystemer til en realitet. I 2016 grundlagde Elon Musk Neuralink for at udvikle implanterbare hjerne-computer-grænseflader og forbinde det menneskelige sinds reaktioner med maskiner.

Det interessante bliver nu, hvad der sker, når virkelighedens millioner af indholdsmæssige og politiske dilemmaer på de globale sociale platforme rammer Musk og hans ytringsfrihedsekstremisme.

Lisbeth Knudsen

Så er der selvfølgelig Tesla, elbilfirmaet, der har rystet fundamentet for den fossile bilindustri og givet samfundet dets første næsten selvkørende køretøjer. Bloomberg har døbt de investorer, der sætter deres opsparing i virksomheden, for "Teslanaires". Det er udtryk for investorer med høj risikomargin, der lever med Elon Musks uforudsigelig og ind i mellem ubesindige udtalelser, der som bomber kan torpedere aktiekursen på hans selskab.

Musk er langt fra den første person, der er blevet kult på at opfinde og gå ekstreme nye veje. Tilbage i 1990'erne og begyndelsen af ​​2000'erne gjorde Apple-grundlæggeren Steve Jobs det samme – uden dog at sende raketter til Mars. Hans geniale design og forståelse for brugervenlighed gav os oplevelsen af unikke produkter med unik funktionalitet. Hvad Musk har nu, som Jobs dog ikke havde, er Twitter, som gør ham mere politisk magtfuld end sine forgængere med kultstatus.

Det interessante bliver nu, hvad der sker, når virkelighedens millioner af indholdsmæssige og politiske dilemmaer på de globale sociale platforme rammer Musk og hans ytringsfrihedsekstremisme. Vil Donald Trump for eksempel få adgang til Twitter igen, eller har han nu fået nok i sit eget nye medie?

De amerikanske medier spekulerer allerede i, om ytringsfriheden eller forretningsmanden sejrer, når Twitters hidtidige støtte til demokratibevægelsen i Hong Kong og stempling af kinesisk statspropaganda møder det forretningshensyn, at Tesla ifølge troværdige kilder producerer halvdelen af ​​sine biler i Shanghai, hvor de nyder godt af skattelettelser og er afhængig af lokale leverandører for at få adgang til kritiske komponenter.

Andre spekulerer i, hvad der sker, når EU's nye regulering af techgiganterne rammer Twitter på det europæiske marked og fordrer en langt stærkere moderation end i dag. Også den amerikanske kongres har regulering på dagsordenen. Så lige om lidt får Elon Musk meget andet at tænke på en elbiler og rumraketter til Mars. Vi er en del på Twitter, der vil følge det nøje.

@KnudsenLisbeth

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter
journalist (DJH 1975)