Kommentar af 
Johanne Dalgaard

Elon Musks Twitter-købsplaner viser, at SoMe-markedet udgør et udemokratisk oligopol

Markedet for sociale medier udgør et underreguleret oligopol, hvor kontrollen med den offentlige samtale og magten til at manipulere med masserne er koncentreret på alt for få hænder, skriver Johanne Dalgaard.

Elon Musk har meldt ud, at han godt kunne tænke sig at opkøbe SoMe-platformen Twitter. Formålet skulle angiveligt være at skabe "en global platform for ytringsfrihed", skriver Johanne Dalgaard.
Elon Musk har meldt ud, at han godt kunne tænke sig at opkøbe SoMe-platformen Twitter. Formålet skulle angiveligt være at skabe "en global platform for ytringsfrihed", skriver Johanne Dalgaard.Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Johanne Dalgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nogle år siden var jeg på en rejse til Athen for at kigge lidt nærmere på resterne af "demokratiets vugge".

I en metrovogn på vej igennem byens undergrund kom jeg til at falde i staver over en reklame, hvor et forlag på én gang markedsførte tre biografiske udgivelser: en om Albert Einstein, en om Leonardo da Vinci og en om Elon Musk.

Sidestillingen af disse tre historiske figurer forekom mig dengang som i dag at være helt på månen. Men alene dét, at nogen kunne komme i tanke om at foretage den, virker symptomatisk for den forfaldstid, vi i den vestlige civilisation synes at befinde os i.

Hovedproblemet er, at markedet for sociale medier udgør et underreguleret, udenomsdemokratisk oligopol

Johanne Dalgaard

Begrebet "geni" i den kollektive bevidsthed er gået fra at være nogen, der udvider selve menneskehedens forståelse af den verden, vi lever i, til at være nogen, der har opfundet en virkelig lækker elbil.

Fascinationen af Musk og andre superrige tech-guruer fra Silicon Valley antager nogle gange karakter af en nærmest religiøs dyrkelse. De personificerer måske mere end nogen andre i tiden den amerikanske drøms forestilling om eneren, der trodser alle forhindringer og skyder til vejrs mod samfundets top alene i kraft af ukueligt individuelt gåpåmod og sammenbidt flid.

Et bizart udtryk for denne tropes brede appel var eksempelvis skandalen om den Steve Jobs-dyrkende Elizabeth Holmes, der byggede virksomheden Theranos op omkring de rene løgne og luftkasteller og rejste svimlende dollarbeløb til finansiering af foretagendet – tilsyneladende alene på sit glatte ansigt, sin dybe stemme og sin stærke karisma.

Til sidst ramlede det for Holmes, men fortællingen om hende er ikke desto mindre illustrativt for i hvor høj grad, at stærke kræfter her i verden er til fals for det pureste bullshit. Jo mere skamløst og selvsikkert promoveret, desto bedre. 

I denne uge har Elon Musk, der i mellemtiden har overhalet Amazon-mogulen Jeff Bezos i formueophobning og nu kan kalde sig verdens rigeste mand, meldt ud, at han godt kunne tænke sig at opkøbe SoMe-platformen Twitter. Formålet skulle angiveligt være at gøre Twitter til "en global platform for ytringsfrihed".

Læs også

Musk, der kalder sig selv for "ytringsfrihedsabsolutist", har tidligere kritiseret Twitters tiltag til inddæmning af misinformation, chikane og konspirationsteorier på sitet. Tiltag, der blandt andet er kommet i kølvandet på Donald Trumps brug af platformen og begivenhederne omkring stormen mod Kongressen i Washington 6. januar 2021, og i respons på kampen om de sundhedsvidenskabelige sandheder under coronapandemien.

Udmeldingen fra Musk om ytringsfrihedsabsolutisme møder indlysende nok kritik for dens naivitet.

Ytringsfriheden har aldrig været en "absolut" i vores samfundsmodel, den har altid været underlagt regulering via lovgivningen. Men i virkeligheden burde opstandelsen i denne sag jo slet ikke handle om absolut eller ikke-absolut ytringsfrihed.

Det er som om, vi har glemt, at den ret grundlæggende præmis for, at det er demokratisk legitimt at regulere rammerne for ytringer i den offentlige samtale er, at det foregår via lovgivning

Johanne Dalgaard

Den burde i stedet handle om det faktum, at vi nu lever i et samfund, hvor én afsindigt rig mand sådan lidt henkastet kan melde ud, at han godt kunne tænke sig egenhændigt at eje og regulere en medieplatform, der med knap 400 millioner brugere udgør én af en lille håndfuld af globale hovedplatforme for den offentlige samtale.

Det er som om, vi bare har glemt, at den ret grundlæggende præmis for, at det er demokratisk legitimt at regulere rammerne for ytringer i den offentlige samtale er, at det foregår via lovgivning, som er resultatet af en demokratisk proces.

At vi som samfund og demokratisk fællesskab vedtager et sæt spilleregler for legitim adfærd i den offentlige samtale er selvfølgelig overhovedet ikke at sidestille med, at én eller en håndfuld forretningsfolk sidder i et bestyrelsesværelse og træffer ledelsesbeslutninger. 

Om det er den ene eller den anden (skare af) superrige, der ejer en given platform, er derfor overhovedet heller ikke hovedproblemet.

Hovedproblemet er, at markedet for sociale medier udgør et underreguleret, udenomsdemokratisk oligopol, hvor kontrollen med den offentlige samtale og magten til at manipulere med masserne de facto er koncentreret på alt, alt for få hænder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00