En helt unødvendig bog om den mest nødvendige præsident

Prøv at tænke tilbage til sommeren 2008. Du havde lige læst i avisen, at Apple nu ville lancere en ny telefon, som de kaldte en ”iPhone”. Du var næppe på Facebook eller Twitter endnu. Du havde aldrig kørt i en elbil, og Parisaftalen om klimaet lå stadig syv år ude i fremtiden. Nåja, og så var Barack Obama endnu ikke valgt til præsident i USA.

Hvis nogen tilbød dig at fortælle om deres analyse af verdenssituationen baseret på det, du vidste i 2008, ville du sandsynligvis få et fjernt blik i øjnene. Men det er, hvad Informations Forlag tilbyder os med udgivelsen af Joe Bidens selvbiografi ’Løfter for livet’, som udkommer på dansk den dag, hvor Biden indsættes som USA’s 46. præsident.

Man forstår godt forlagets ønske om at udgive noget om den nye præsident – tænk på, hvordan det for fire år siden vrimlede med bøger om Donald Trump, da han gjorde sig klar til at indtage Washington.

Den, der læser denne bog fra ende til anden, har enten en engels tålmodighed eller simpelt hen for god tid.

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget

Men man må alligevel undre sig over, at der ikke er nogen, der har stoppet planen om at genudgive en 13 år gammel bog og håbe, den kan sælge lidt på den nye aktualitet.

Jimmy Carter var for uerfaren 
Bevares, Joe Biden var allerede en fascinerende figur i amerikansk politik, inden han blev verdenskendt som Barack Obamas vicepræsident.

Det er meget hæmmende for lysten til at læse hovedpersonens analyse, at man som læser allerede ved meget mere om, hvad der siden hændte.

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget

Han blev valgt som senator som en af de yngste nogensinde og havde allerede arbejdet sammen med syv præsidenter, inden han udgav denne bog i 2008. Og hans personlige historie er både dramatisk og rørende. Mens han ventede på at blive indsat som senator i 1972, kørte hans hustru galt med parrets tre børn i bilen, og både hun og deres datter døde i ulykken. Biden afgav derfor sin ed på hospitalet, hvor han passede sine to overlevende sønner.

Senere døde en af sønnerne i øvrigt af kræft, men det skete først syv år efter erindringerne her blev udgivet.

På den måde er erindringerne desværre umulige at blive fanget rigtigt ind af. Det er meget hæmmende for lysten til at læse hovedpersonens analyse, at man som læser allerede ved meget mere om, hvad der siden hændte.

Flere gange får det næste også komikkens skær.

Joe Biden beretter, hvordan han var den første folkevalgte politiker, der offentligt stillede sig bag Jimmy Carter som præsident op til valget i 1976. Men Biden blev skuffet over den demokratiske præsident. Selv om han havde ført valgkamp for ham i 30 stater, optrådte Carter køligt og afvisende, når Biden kom forbi Det Hvide Hus. Han var ikke god til at lytte og skubbede USA’s allierede fra sig, hedder det i bogen.

”Jimmy Carter var et anstændigt og principfast menneske, men det var bare ikke nok. Det var ved denne lejlighed, at jeg indså faren ved en præsident, der stadig er under oplæring”, skriver Biden.

Den sætning gav sikkert mening, da bogen blev udgivet i 2008, og Biden stod midt i et kampvalg med en stribe uerfarne politikere om at blive demokraternes præsidentkandidat. Men få måneder senere stod Biden side om side med en ung præsident, der i dén grad stadig skulle oplæres.

Biden overvejede i øvrigt selv at stille op mod Carter i 1980, men endte med i en alder af 37 at væbne sig med tålmodighed. Først i 1987 gjorde han sit første af en stribe forsøg på at erobre Det Hvide Hus. På det tidspunkt følte han sig klar, ikke mindst takket være sin udenrigspolitiske erfaring som senator, der bl.a. omfattede forhandlinger med Israels Golda Meïr og den daværende sovjetiske generalsekretær Brezjnev i Kreml.

Men en operation i hjernen og en alvorlig blodprop, som nær havde taget livet af ham, sendte Biden ud af valgkampen igen.

Udenrigspolitik i blodet
Mest dramatisk fortællekraft har bogen faktisk i et langt afsnit om krigen i det tidligere Jugoslavien, som Joe Biden engagerede sig i at få standset. Han aflagde et dramatisk besøg hos Slobodan Milosevic i Beograd og skriver med både vrede og sarkasme om den kynisme, som de europæiske FN-soldater udviste i konfliktens første år. Det var blandt andet takket være hårdt pres fra Biden, at præsident Clinton til sidst valgte at gribe ind i konflikten og gennemføre luftangreb mod den serbiske leder.

Senere kaster Joe Biden sig ud i en langstrakt redegørelse for optakten til krigen i Irak – som han stemte for.

Op til valget i 2008, da denne bog udkom, var det klart for alle, det havde været en fejl, og det er den fejl, Joe Biden forsøger at redde sig ud af. Igen en debat, som unægtelig har bevæget sig en del siden.

Bogens måske mest sigende sætning kommer i beretningen om valget i 2004, hvor George W. Bush besejrede John Kerry og blev genvalgt.

”Havde John Kerry vundet, havde det en gang for alle sat en stopper for spørgsmålet om, hvorvidt jeg skulle forsøge at blive præsident”, skriver Joe Biden.

Men nu var der åbnet et vindue for at stille op igen.

I dag ved vi, at det vindue skulle åbne sig nok engang 16 år senere.

Det ligner spekulation
Vores nysgerrighed i forhold til den nye præsident handler især om, hvilke læringer han tager med fra de fire kaotiske år med Donald Trump. Hvad han tænker om USA’s placering i verden. Og hvordan han ser på udfordringen med at regulere de amerikanske tech-giganter, der har fået så ekstremt magtfuld en rolle i det amerikanske demokrati – og påvirker alle andre samfund så fundmentalt.

Men alt dette var Joe Biden – må man formode – lykkeligt uvidende om i 2008. Da anede han ikke engang, at USA snart ville få sin første sorte præsident.

Den, der læser denne bog fra ende til anden, har enten en engels tålmodighed eller simpelt hen for god tid.

Det kunne have hjulpet, hvis forlaget havde gjort sig det besvær at udstyre bogen med et register, så læseren nemt kunne finde frem til relevante afsnit med nøglepersoner – uanset om det er Nixon eller europæiske statsledere, Biden har mødt i løbet af sine mange år som fremtrædende medlem af Senatets udenrigsudvalg. Men ak, intet register i den danske udgave. Til gengæld er den udstyret med et helt aktuelt billede af Biden på omslaget, lige som man skal læse det med småt på bagsiden for at opdage, at det faktisk er en gammel udgivelse.

Bogen koster 300 kroner. Vil man gerne forstå Joe Biden, bør man hellere investere pengene i et abonnement på Dagbladet Information end på Informations Forlags nye bog, som mest af alt ligner spekulation i hurtig omsætning. Som en afgående toppolitiker ville sige: So sad.