Om  
Christine Nellemann
Rasmus Willig
Birgitte Arent Eiriksson

En humanbiolog, en sociolog og en advokat: Det Etiske Råd får tre nye medlemmer

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har beskikket tre nye medlemmer til Det Etiske Råd. De tre medlemmer er udpeget af Fødevareministeriet og Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd. 

Sociolog og forfatter Rasmus Willig er blandt de nye medlemmer af Etisk Råd, hvor indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde har beskikket tre nye medlemmer. 
Sociolog og forfatter Rasmus Willig er blandt de nye medlemmer af Etisk Råd, hvor indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde har beskikket tre nye medlemmer. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Sebastian Vidkjær Stone

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har beskikket tre nye medlemmer til Det Etiske Råd. Tre år frem skal de være med til at rådgive og skabe debat om etiske spørgsmål i samfundet, som eksempelvis natur, sundhed og fødevarer. 

Det fremgår af Folketingets hjemmeside

Et af de nye medlemmer er udpeget af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvorimod de to andre er udpeget af Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd, hvor tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sidder for bordenden. De er allerede indtrådt i rådet.

De tre nye navne i Det Etiske Råd er: 

Christine Nellemann, der er uddannet humanbiolog og ph.d. fra Københavns Universitet. I mere end 20 har hun været at finde på DTU Fødevareinstituttet, hvor hun i 2014 blev institutdirektør. Hun er grundlægger af Danmarks 3R-center, som sætter fokus på alternativer til dyreforsøg. Hun er udpeget til rådsposten af Fødevareministeriet. 

Rasmus Willig, der er ph.d. i sociologi og tidligere lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er forfatter til flere bøger om klima- og biodiversiteten, forperson i Foreningen Andelsgaarde og idémanden bag Politikens Kritikerskole. Han er udpeget til rådsposten af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. 

Birgitte Arent Eiriksson, der er nyudnævnt direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia. Foruden sit virke som debattør, oplægsholder og forfatter, har hun været siddet i Justitsministeriet. Hun er i dag også medlem af Dataetisk Råd, og hun er udpeget til den nye rådspost af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.

De tre nye medlemmer erstatter Mia Amalie Holstein, Rune Engelbreth Larsen, Søren Møller og Morten Bangsgaard. En enkelt plads i rådet mangler fortsat at blive besat.  

Fem medlemmer genbeskikket 

Foruden tiltrædelsen af de tre nye medlemmer, så oplyser Nationalt Center for Etik på LinkedIn, at fem nuværende medlemmer af Etisk Råd er blevet genbeskikket af ministeren. 

Det drejer sig om: 

  • Berit Andersen, næstformand i Etisk Råd, professor i screening og ledende overlæge ved Afdeling for Folkesundhedsundersøgelser, Regionshospitalet Randers
  • Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet
  • Knud Kristensen, forhenværende landsformand for Sind, foreningen for psykisk sundhed
  • Grete Christensen, sygeplejerske og formand for Dansk Sygeplejerråd
  • Lise Müller, sygeplejerske og næstformand i SF

Du kan få den fulde oversigt over medlemmerne af rådet her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Nellemann

Institutdirektør, DTU Fødevareinstituttet, bestyrelsesmedlem i bl.a. Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Medlem af Etisk Råd, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, EFSA advisory forum
cand.scient. i humanbiolog (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2000), eMBA (DTU Business 2011)

Rasmus Willig

Forstander, Suhrs Højskole, formand for Andelsgaarde, medlem, Etisk Råd, bestyrelsesmedlem, Forskningsfonden af 1971 og Coop
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002), ph.d. (Roskilde Uni. 2006)

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

0:000:00