Køb abonnement
Annonce
Om  
Henrik Ramlau-Hansen
Thomas Borgen

Endnu en tidligere topchef sigtet i Danske Banks hvidvaskskandale

10. maj 2019 kl. 15.35

Tidligere formand for Finanstilsynet og økonomidirektør i Danske Bank Henrik Ramlau-Hansen er blevet sigtet af bagmandspolitiet i forbindelse med Danske Banks hvidvaskskandale.

Det skriver Børsen.

Ramlau-Hansen var indtil 2016 økonomidirektør i Danske Bank. Et par måneder senere blev han udpeget som formand for Finanstilsynet.

Her stoppede han, da Finanstilsynet i 2018 i en rapport kritiserede Danske Bank i meget skarpe vendinger, og han blev flere gange angrebet for at have spillet en problematisk dobbeltrolle som først økonomidirektør og efterfølgende formand for Finanstilsynet.

Sigtelsen kommer frem blot tre dage efter, at det blev offentligtgjort, at Danske Banks tidligere administrerende direktør Thomas Borgen var blevet sigtet i forbindelse med hvidvaskskandalen. 

Henrik Ramlau-Hansen er ifølge Børsen sigtet for at overtræde to bestemmelser i hvidvaskloven sammen med syv tidligere chefer i banken ud over Thomas Borgen.

Der er dog endnu ingen, der er blevet tiltalt i sagen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026