Køb abonnement
Annonce
Om  
Michael Jellesmark

Endnu en Venstre-mand smækker med døren

18. december 2015 kl. 07.55

Kort efter partifællen Kåre Traberg Smidts opmærksomhedvækkende exit fra Venstre følger endnu et markant medlem trop.

I et debatindlæg i Politiken tager partiets tidligere hovedbestyrelsesmedlem, lokalkredsformand samt folketingskandidat Michael Jellesmark afsked med Venstre med forklaringen, at han og partiet er vokset fra hinanden og ikke længere står for de samme værdier. 

"Det er en uendelig trist retning," skriver han i indlægget om regeringens kurs på flygtningeområdet.

"Det udtrykker for mig at se, at vi er på vej til at glemme en grundlæggende værdi: empatien. Evnen til at genkende og forstå andres følelser," lyder hans konklusion.

Michael Jellesmark har i stedet, ligesom Kåre Traberg Smidt, meldt sig ind i Alternativet, hvor han har fundet sin rette plads:

"Jeg følte en form for hjemkomst. Mod, empati, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og generøsitet – alle ord er nogle, der vægter tungt i mit liv. Og det er nogle, som jeg ser som grundsten i det, jeg vil betegne som det gode samfund," skriver han i indlægget.

Den nu tidligere Venstre-kandidat var fra Tårnby og opstillet i Sundbyvesterkredsen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026