Marc Perera Christensen forlader aarhusiansk politik til nytår, skriver Jyllands-Posten.
Det konservative byrådsmedlem – "enmandshæren", som han betegnes i JP – forlader byrådssalen til fordel for en stilling som direktør i interesseorganisationen Erhverv Aarhus.
Marc Perera Christensen har været byrådsmedlem siden kommunalvalget i 2006 og har dermed med sine 39 år en lang politisk karriere bag sig. Til trods for at være den eneste konservative repræsentant i Aarhus Byråd har han formået at sætte sine spor i kommunens politiske arbejde.
Han har været kulturrådmand og var hjernen bag idéen om Aarhus som kulturhovedstad 2017 og sad ligeledes på posten, da Dokk1 blev opført, og Aarhus Bymuseum og Den Gamle By blev forenet.
Marc Perera Christensen er uddannet markedsføringsøkonom fra Aarhus Erhvervsakademi og skal fra 2019 promovere erhvervslivet i Aarhus' interesser. Han besidder derudover en række tillidshverv og er blandt andet bestyrelsesmedlem af KL's internationale udvalg og medlem af Det Europæiske Regionsudvalg. Han har tidligere været medlem af Aarhus Teaters bestyrelse, formand for Aarhus Byhistoriske Fond og formand for Landsdelsorkesterforeningen.
Pladsen i byrådssalen overtages af Mette Skautrup.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































