Jeppe Bruus
Benny Engelbrecht
Christian Rabjerg MadsenEngelbrecht bliver ny finansordfører og træder ind i ledelsen af Socialdemokratiet

Stoledansen i ministerierne sætter sine spor i fordelingen af ordførerposterne hos Socialdemokratiet efter, at partiets politiske ordfører Jeppe Bruus (S) er blevet udpeget som ny skatteminister.
Christian Rabjerg Madsen overtager hans tjans som ny politisk ordfører og stopper dermed som finansordfører. Det blev besluttet på Socialdemokratiets gruppemøde 8. februar, oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Christian Rabjerg Madsen får dermed nu hovedansvaret for at forsvare og formidle folketingsgruppens politik. Sideløbende med den nye post er han desuden både næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe og formand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.
Han er uddannet cand.scient.pol. og har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds siden 2015. Han har tidligere arbejdet som udviklingskonsulent i Varde Kommune og som seniorkonsulent for KL/MSL Group.
Ny ledelse på plads
Udnævnelsen af Christian Rabjerg Madsen efterlod også en tom finansordførerpost. På gruppemødet blev Benny Engelbrecht valgt som arvtager. Han indtræder i samme seance som medlem af ledelsen i folketingsgruppen.
Den socialdemokratiske folketingsgruppes ledelse består nu af følgende:
- Formand Mette Frederiksen
- Gruppeformand Leif Lahn Jensen
- Politisk ordfører og gruppenæstformand Christian Rabjerg Madsen
- Gruppesekretær Annette Lind
- Gruppenæstformand Lennart Damsbo-Andersen
- Medlem Benny Engelbrecht
- Medlem Jens Joel.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"














































