Enhedslisten sætter prop i medlemsdemokratiet

"En øvelse i at inddrage medlemmerne."

Sådan beskriver Morten Riis fra Enhedslistens afdeling på Bornholm forslaget om at lade en tilslutning til finansloven være et spørgsmål for alle partiets medlemmer.

Men forslaget om en urafstemning faldt med et brag, da det blev sat til afstemning lørdag på partiets årsmøde. Folketingsmedlem Per Clausen, der sad med, da partiet i oktober sidste år for første gang nogensinde satte rødt-grønt blæk på en finanslov, var en af dem, der fra talerstolen talte imod forslaget.

"Den måde, partiet i dag forhandler finanslov på, er rimeligt demokratisk," siger han til Altinget.dk.

Den måde, partiet i dag forhandler finanslov på, er rimeligt demokratisk.

Per Clausen
MF, Enhedslisten

I teksten til forslaget står der blandt andet, at forslaget skal styrke partiets "organisatoriske strukturer". Men spørger man Per Clausen, harmonerer ideen slet ikke med partiets nuværende praksis.

"Forslaget er i modstrid med den måde, vi har organiseret vores demokrati på. Det er de enkelte afdelinger, der vælger de delegerede, som på årsmødet vedtager de generelle retningslinjer for vores deltagelse i finansloven," lyder det fra Per Clausen.

Det ville være en god lejlighed til at udbrede diskussionen om et vigtigt politisk forlig, som vi indgår, og på den måde styrke medlemsdemokratiet i afdelingerne rundt omkring i landet.

Morten Riis
Kandidat til Enhedslistens hovedbestyrelse

Han lægger således vægt på, at de delegerede må yde deres indflydelse på årsmøderne.

"De delegerede vælger en hovedbestyrelse, som man pålægger at lede partiet imellem årsmøderne. Det må være den rigtige måde at gøre det på," siger han.

"Noget pjat"
Den argumentation bider dog ikke på Morten Riis, der også er opstillet til partiets hovedbestyrelsesvalg på årsmødet søndag. Han kalder Per Clausens argumentation for noget "pjat" og forklarer:

"Hvis årsmødet, som er vores højeste myndighed, beslutter, at der er kompetence, der kan lægges ud et bestemt sted, så er det jo demokratisk vedtaget af den højeste myndighed," siger han.

Han fik på scenen støtte fra den delegerede Jørn Andersen fra afdelingen i Brønshøj-Vanløse, der ærgrede sig over, "at man ikke ville gribe chancen for en bredere folkelig debat".

Morten Riis uddyber:

"Det ville være en god lejlighed til at udbrede diskussionen om et vigtigt politisk forlig, som vi indgår, og på den måde styrke medlemsdemokratiet i afdelingerne rundt omkring i landet," siger han.

Clausen: Hæmmer handlerummet
Per Clausen peger modsat på, at forslaget vil være med til at besværliggøre partiets muligheder for at deltage i finanslovsforhandlinger.

"Det ville i sig selv blive et kæmpe politisk slagsmål at ændre det, sådan at de andre politiske partier skulle acceptere det. De kræfter er måske bedre givet ud på at opnå et bedre resultat, end at ændre på processen," siger Per Clausen.

Men heller ikke den argumentation køber Morten Riis. Hvis regeringen virkelig har brug for Enhedslisten, så skal de nok acceptere en urafstemning i Enhedslisten.

"Hvis regeringen har brug for vores stemmer, så vil de nok føje os, tænker jeg," siger han og henviser til, at selvom der sidste år var både bekymring og kritik af, at partiet ville have hele dets hovedbestyrelse ind over finansloven, før det kunne gå med, lykkedes det alligevel at gøre det.

Lokalafdelingerne bliver allerede hørt
Med nedstemningen af forslaget har partiets 424 delegerede givet hovedbestyrelsen og partiets folketingsmedlemmer mandat til at gå med i en finanslov, hvis de ønsker det.

Og det passer Per Clausen godt. Han understreger, at hovedbestyrelsen i arbejdet med finansloven også løbende er i kontakt med både lokalafdelinger af Enhedslisten og fagforeninger og på den måde inddrager resten af partiet.

Men det er ifølge Morten Riis ikke nok.

"Man ville nå bredere ud med det her forsalg. Vi har jo over 90 afdelinger, og det er jo ikke dem alle sammen, der har været inddraget i den proces. Forslaget ville institutionalisere inddragelsen af medlemmerne," siger han.